Den hemmelige datter

Anmeldelse af Den hemmelige datter - AF Shilpi Somaya Gowda

Denne roman er en blanding af Indisk samfundsrealisme og familiehistorie.

Den er velskrevet, levende og meget letlæselig, udover de mange Indiske

retter glider den nemt forbi øjnene.

Romanen følger den Indiske kvinde Kavita, der bor i en landsby med sin mand

hos dennes familie - Der er kun råd til en enkelt søn, så de to førstfødte

piger, kan ikke blive i familien, det lykkedes Kavita at aflevere hende

på et børnehjem i Bombay.

I USA sidder lægeparret; amerikanske Somer og indiske Krishnan, de må

opgive at få egne biologiske børn, så de adopterer Kavitas lille pige.

Vi følger begge familier, livet i Indien og USA, de store forskelle i kulturen.

Den massive fattigdom i Indiens største slumkvarter skildres nogenlunde, 

uden dog at gå i dybden, samtidig skildres de rige Inderes liv i luksus.

Alene denne kontrast er grusom, og kunne godt have været bredere.

Denne romans præmis er imidlertid forskellen og problemerne med kultur, adoption

og længsel. Det er som sådan, ganske fint berørt - men jeg savner også her

lidt mere dybde end den lidt lette historie. Samtidig er dette en gedigen

kærlighedshistorie, og køber man den præmis, er romanen super.

Historien er fin, det kan slås fast med det samme, den er en anelse naiv i udformningen,

men afgjort en fin kærlighedshistorie. Samtidig fik jeg et blik ind i den

fattige Indiske kultur, hvilket jeg nød i al dens gru - læring under læsning

er så afgjort godt i min optik. Men som sagt, let og hygsom læsning.