Mordet ved Dybbøl Banke

Mordet ved Dybbøl Banke - AF Claus Mørkbak Højrup

Dette er forfatterens debut - og lad mig blot starte med det positive:

Den er yderst original og sprogligt tidssvarende til handlingen.

Da den foregår i 1864 er sproget på fornemmeste vis afspejlet i denne tid.

Det var en sand fornøjelse at komme tilbage i tiden på denne front, både vendinger og

dialoger er vedholdende. Det skal forfatteren have stor ros for.

Desværre er der utrolig mange og lange dialoger i bogen, og dertil så mange

og vedvarene gradsbetegnelser, at det fuldkommen tog pippet fra mig, flere gange.

Selve handlingen foregår ved Dybbøl Banke under angrebene fra Preusserne, 

en general findes død i en lade, og den tidligere politimand og nuværende

feltgendarmer (nutidens militærpoliti) Hans Biekel bliver sat til at opklare

 dødsfaldet af hans ven og overordnede. De bedste passager i bogen, og

dem, hvor Biekel står tydeligst hos mig, er de der foregår i København.

I disse passager ses det tydeligt, at forfatteren har sproget i sin magt.

Det er en beskrivelse af det interne hieraki i hæren, mere end en gennemgang af

krigens historie, og dertil kommer utallige intriger. Der forekommer stort set

ingen personer, der ønsker at samarbejde med Biekel, tværtom. Der er

ikke mange sekunder under bulder og brag gennem bogen, så det gælder

om at holde tungen lige i munden, en rigtig mande-bog.

Desværre fangede jeg hverken spænding eller plot, jeg kunne ikke rigtigt se ud 

over de utrolig mange og lange militære beskrivelser, så for mig

udeblev krimidelen helt. Ingen tvivl om, at forfatteren har sin baggrundsviden på

plads, ikke mindst qua hans egen militære baggrund, men for mig tog det

overhånd, og da jeg ikke har det mindste interesse i hærens grader eller bevæge

mønstre, følte jeg mig flere gange lidt snydt.

Som militær-historisk gennemgang tror jeg den vil kunne gøre sig godt, som

krimi er den i min optik alt for banal og med for vage personer, jeg følte ikke

rigtigt jeg kendte dem - og det er en stor mangel hos mig.

Er man til krudt og kugler og militær historie, er denne roman sagen,

jeg så lyspunkter og ender derfor på to: en for originaliteten og en for sproget.