Blodlægen

Blodlægen - AF Barbara Vine

Barara Vine er et pseudonym for Ruth Rendell, trods forfatterens meget roste

bøger, har jeg ikke hørt om hende tidligere, så dette er mit første bekendtskab,

både med forfatteren og bøger fra Victoriatiden.

Blodlægen er en victoriansk roman, at kalde den en krimi, er nok at tage munden

for fuld, en slægtsroman er snarere mit bud. Sproget er ganske fint, det er stilfuldt,

nobelt og en herlig blanding af nostalgi og højadel.

Handlingen forgår i England, den aristokratiske Lord Martin Nanther, der er biografiforfatter,

beslutter at skrive en biografi om hans oldefar, den meget anerkendte livlæge Henry, der

var dronning Victorias foretrukne. Henry levede i 1800 tallet, forlovede sig med

en kvinde, der døde inden brylluppet, for derefter at gifte sig med hendes søster.

Dertil kommer, at han havde en holdt elskerinde i mange år, hvilket jo efter tiden

var meget normalt, men dog uacceptabelt.

Henry forsker lidenskabeligt i blod, meget specifikt i blødersygdommen og dens arvelighed,

han får selv sygdommen helt ind på livet, og handlingen beskriver de mange

grusomme handlinger Henrys valg har, og lukket op for spørgsmål omkring en

eventuel kriminel løbebane.

Bogen er delt i to, den ene del er fortællingen om Henry, de mange notater han har gjort,

familiens mange generationers beretninger og så Lord Martins liv i det engelske

overhus, med sin anden hustru, som forgæves forsøger at blive mor, samtidig med

at Martin arbejder på biografien og egentlig ikke vil have flere børn.

Det var en meget ambivalent læseoplevelse, på den ene side var handlingen

virkelig træg, med mange gentagelser, utrolig mange navne og titler - på den anden side

kunne jeg ikke lægge romanen fra mig, den kaldte på noget, og jeg endte faktisk

med at få en meget anderledes men okay oplevelse.