Kære Jonas

AF Svend Erik Sørensen

95 sider mellemgaard

Denne lille roman/biografi er mit første møde med forfatteren, både hans litterære værker

og hans virke indenfor dansk journalistik Læs mere her

Romanen er sublim fortællekunst; sproget er legende let, yderst levende og siderne vender sig selv i en rasende fart. Jeg var bekymret for den manglende kvantitet, men må bare bøje mig i støvet, for denne fortælling har så meget mere fylde end sideantallet byder.

Fortælleren er Jonas´far - Forfatteren selv. Han beretter om et liv, der både indeholder store problemer med et af hans børn, den grønlandske dreng Jonas, som blev adopteret som 4 årig, og faktisk indeholder fortællingen også problemstillinger omkring fortællerens skilsmisse pga. homoseksualitet. Faderen har ikke set eller hørt fra Jonas de seneste fem år, men da sønnen fylder 50 år vil faderen med til sønnens fødselsdag. Det bliver begydelsen på en fortælling om skyld og skam over skilsmissen, den årelange kamp for at få Jonas til at opføre sig anstændigt, og den tunge indsigt i en forældres indre, når han gang på gang konfronteres med en af sine sønners levevis og store bedrag. Jonas har haft det svært siden han kom til Danmark, var det nu det rigtige at adoptere ham, og hvordan griber en forældre sagen an, når det ene barn lyver og stjæler fra de andre?

Det er både en socialrealistisk beretning om mødet mellem to kulturer, hvad sker der når et 4 års barn rives ud af sine vante rammer, hvor dårlige de end er, og plantes hos vildt fremmede mennesker i et andet land, og uden at kunne sproget. Psykologisk giver fortællingen et meget klart billede på, hvordan barndommens skader kan sætte sig, uagtet de mange gode intentioner fra omgivelserne. 

Og så er det i særdeleshed en usædvanlig dyb, vedkommende og meget vedkommende fortælling om en faders kærlighed til alle sine børn. Hans sorger og glæder, kampen for at få familien til at fungere, og hans måske nok sværeste valg, da han bliver nødt til at sætte grænser, der måske kan få det ene barn til at fravælge ham. Jeg kan forestille mig, at det må have kostet blod, sved og tårer at nedfælde og fremvise en del af sin egen privatsfære, og jeg har den dybeste respekt for både formidling og resultat - tak!

Fortællingen er varm og grufuld på samme tid. Fortællingen krøb direkte ind under huden på mig, den sætter tanker i gang, livet i perspektiv og i det store hele ramte den mig direkte i hjertekulen - den gør massivt indtryk! Jeg håber der kommer mere fra forfatterens hånd, for han skriver himmelsk, har meget at byde på og fortjener at blive læst bredt. I mellemtiden vil jeg med store forventninger kaste mig over forfatterens anden selvbiografiske roman: Forlad os vor skyld.