AF Anna Mejlhede
200 sider gads forlag
Dette er, trods hendes tidligere udgivelser, mit første møde Læs mere om forfatteren her
Denne bog indeholder både forfatterens egne erfaringer, privat og professionelt, og så indeholder den ti menneskers beretning om følelser i forbindelse med skilsmisse samt nogle af forfatterens egne digte.
Bogen er en rigtig fin gennemgang af de mange aspekter, der ligger i at forlade eller blive forladt. Til de interviewedes dele, starter forfatteren med at dele egene erfaringer, og de to ting supplerer hinanden virkelig godt.
Anna er selv blevet forladt, hun deler nogle af de følelser der både ved bruddet og stadig i dag rør sig i hende. Dertil er Anna sognepræst, og har gennem sit job mødt mange menneskeskæbner, både ved vielser, begravelser og skilsmisser. De ti interviews er alle skåret over kærlighedens tema, afsluttende med et sølvbruddepars bud på, hvorfor de har holdt sammen, og planlægger at blive sammen. Her er fx. fortællingen om manden, der i mange år ville skilles, men valgte at blive indtil han fik kickstartet sit følelsesliv, og valgte at gå inden han blev utro. Fortællingen om den succesfulde forretningskvinde, der trods hendes mands langt over 20 affærer, stadig elskede ham og ville have sin "postkortfamilie"
Manden, der mister sin elskede mand til kræften efter 25 års samliv, tankerne omkring at blive forladt af en afdød frem for en partner, der har valgt en anden. Og så er der kvinden, der er bange for, hvad det lærer fremtidens voksne, at så mange mennesker bliver skilt.
Alle historier er skåret over samme læst, men trods samme tema, er de forskellige og supplerer hinanden perfekt.
De færreste af os er gået gennem livet uden at blive forladt, eller uden at have forladt nogen. Således også jeg, og jeg genkendte mange af de tanker, de fortællende her beskriver. Skammen over at påføre andre smerte, frygten for at børnene kommer i klemme, forsøge at komme ud af forholdet uden at træde for hårdt på partneren, hvordan det kan påvirke et menneske, i årevis, at blive forladt osv.
Her har skam, vrede, afmagt, svigt, kærlighed, håb, frustrationer, fortrydelse og sorg hver sin plads, og de er alle lige rigtige og lige "tilladte" Jeg personligt, fik tænkt min skilsmisse igennem, igen. Og jeg tænker, at læsere der enten påtænker at gå, eller er midt i en
opbrudstid vil have stor glæde af at læse disse historier.
Der er på ingen måde en selvhjælpsbog eller en køreplan til, hvordan tingene takles. Dertil er vi mennesker for forskellige, men det er en bog der giver indblik i, hvad der kan opstå af følelser. Og så er det frem for alt en bog, der giver håb. Andre har også disse følelser, andre er kommet igennem og det som hele mennesker. Og endelig er det en rigtig fin bog til skilsmisse-venner, for der sættes også tanker i gang omkring omgivelsernes opfattelse af, hvor lang tid en efterladt må sørge, og hvornår en enke/mand må forelske sig igen.
Velskrevet, velkomponeret og meget tankevækkende! Jeg slutter af med et citat fra bogen:
"When you loose, don´t loose the lesson"
© Bognørden
Super god og oplysende anmeldelse. Der er altid guldkorn at finde, men denne her er på toppen.
SvarSletBogen 'Alt forladt' er sikkert også god. ;)