AF Karin Wahlberg
479 sider Modtryk
I lyst og nød er en fortsættelse af Endnu er der håb, romanen om livet på et svensk hospital under polioepidemien i 1950 erne. Læs mere om forfatteren her.
Præcis som forgængeren, er også denne efterfølger, et herligt nostalgisk tilbageblik. Sproget er tro mod tiden (1953-54) og selv om der også denne gang er utrolig mange figurer, synes jeg romanen flyder mere.
Den store polioepidemi er overstået og hospitalet er ved at være tilbage til normale forhold.
Lægeparret Nancy og Egon Brandh venter deres tredje barn, de er ved at bygge hus og hospitalets overlæge går på pension og det har ligget i kortene længe, at Egon skal overtage stillingen. Faktisk bør alt køre på skinner for familien, men det gør det ikke.
Den kræftramte Sonja er ved at komme tilbage efter fjernelsen af sit bryst, men så dukker nye smerter op. Den polioramte pige Ulla, er ved at komme sig ovenpå sygdommen og den lange indlæggelse, men hun kæmper med men og tvivl om fremtiden. Dertil skal de unge sygeplejeske elever Stina og Ella-Kristin i gang med deres sidste år før de er færdiguddannede. Stina får en bedre kontakt med sin biologiske mor Wilma, mens hun beslutter sig for at blive jordemoder og Ellen-Kristin skal giftes med den unge læge Carl. Og så møder vi stadsarkitekten og hans hustru. Udadtil er parret ganske almindelige mennesker, men skindet bedraget, for inde bag husets vægge er intet som det ser ud til.
Kort sagt, en vifte af personer, der alle har hospitalet som omdrejningspunkt.
Som nævnt er det et mangfoldigt persongalleri, men alle er realistiske og yderst levende.
Blandingen af livet i 1950´erne og det medicinske ditto, fungerer rigtig godt. Denne gang er der fortællinger om jordemoderfaget, poliovaccinen, anæstesi og behandling i øvrigt. Det giver et bredere billede, og jeg følte ikke det blev tungt - tværtom.
Jeg har læst alle Wahlbergs krimier og været meget begejstret for dem, jeg var også godt underholdt i forgængeren til denne socialrealistiske roman - men jeg synes forfatteren denne gang, evner at fastholde min interesse og gå et lag dybere med personerne.
Selv om dette er en fortsættelse synes jeg faktisk godt, at romanen kan læses uden forudgående viden. At romanen så indbyder til også at læse forgængeren, og få meget mere baggrundsviden med, er kun et plus. Jeg var underholdt, blev igen oplyst og synes formidlingen af livet på den tid, er virkelig solid - i både ord og handling. Har du læst den første, er dette en mustread og er du ny, så velkommen indefor.
Tidligere udkommet
Præcis som forgængeren, er også denne efterfølger, et herligt nostalgisk tilbageblik. Sproget er tro mod tiden (1953-54) og selv om der også denne gang er utrolig mange figurer, synes jeg romanen flyder mere.
Den store polioepidemi er overstået og hospitalet er ved at være tilbage til normale forhold.
Lægeparret Nancy og Egon Brandh venter deres tredje barn, de er ved at bygge hus og hospitalets overlæge går på pension og det har ligget i kortene længe, at Egon skal overtage stillingen. Faktisk bør alt køre på skinner for familien, men det gør det ikke.
Den kræftramte Sonja er ved at komme tilbage efter fjernelsen af sit bryst, men så dukker nye smerter op. Den polioramte pige Ulla, er ved at komme sig ovenpå sygdommen og den lange indlæggelse, men hun kæmper med men og tvivl om fremtiden. Dertil skal de unge sygeplejeske elever Stina og Ella-Kristin i gang med deres sidste år før de er færdiguddannede. Stina får en bedre kontakt med sin biologiske mor Wilma, mens hun beslutter sig for at blive jordemoder og Ellen-Kristin skal giftes med den unge læge Carl. Og så møder vi stadsarkitekten og hans hustru. Udadtil er parret ganske almindelige mennesker, men skindet bedraget, for inde bag husets vægge er intet som det ser ud til.
Kort sagt, en vifte af personer, der alle har hospitalet som omdrejningspunkt.
Som nævnt er det et mangfoldigt persongalleri, men alle er realistiske og yderst levende.
Blandingen af livet i 1950´erne og det medicinske ditto, fungerer rigtig godt. Denne gang er der fortællinger om jordemoderfaget, poliovaccinen, anæstesi og behandling i øvrigt. Det giver et bredere billede, og jeg følte ikke det blev tungt - tværtom.
Jeg har læst alle Wahlbergs krimier og været meget begejstret for dem, jeg var også godt underholdt i forgængeren til denne socialrealistiske roman - men jeg synes forfatteren denne gang, evner at fastholde min interesse og gå et lag dybere med personerne.
Selv om dette er en fortsættelse synes jeg faktisk godt, at romanen kan læses uden forudgående viden. At romanen så indbyder til også at læse forgængeren, og få meget mere baggrundsviden med, er kun et plus. Jeg var underholdt, blev igen oplyst og synes formidlingen af livet på den tid, er virkelig solid - i både ord og handling. Har du læst den første, er dette en mustread og er du ny, så velkommen indefor.
Tidligere udkommet
Endnu er der håb Læs anmeldelsen her
© Bognørden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar