AF Kristin Marja Baldursdóttir
151 sider Gyldendal
Dette er forfatterens syvende romanudgivelse,bl.a de to romaner om Karitas. Jeg har læst de fem, og har med en enkelt undtagelse været meget begejstret. Så naturligvis var forventningerne i top.
Køligt daggry er en kort roman på 150 sider, det er ofte meget få sider til at gå i dybden med både figurer og handling - i dette tilfælde blev det næsten for mange sider. Romanen er en blanding af jeg fortælling, et interview og så indslag med omtale om en afdød. Sproget er herlig let, men handlingen og blandingen af spor gør at romanen indimellem er svær at læse, jeg havde ind imellem problemer med at fastholde flowet.
Thorsteina er en enlig, barnløs kvinde i 40´erne. Hun har været skolelærer i 20 år, en skrap lærer, der ikke giver eleverne rabat, men sørger for at holde dem til ilden. Privat bor hun i en villalejlighed og ser, udover få kollegaer, kun underboen Stig ind imellem. Thorsteina fordriver fritiden med at notere varme/kulde graderne fra hendes tre termometre, læse aviser og så ellers hygge sig med en cigar og hendes mange ordbøger, der er vejet og noteret med sidetal osv. Thorsteina har travlt med at holde øje med naboerne, forherlige sig selv og egne evner og ellers er hun faktisk en ensom dame. Men en dag starter en ny vikar på skolen, en und mand på 27, der faktisk selv har gået på skolen og haft Thorsteina som lærer. Den unge mand viser interesse for Thorsteina og pludselig bliver hun nødt til at forholde sig til både sig selv og sine elever på en helt ny måde. For eleverne, de lømler, er både på stoffer, laver indbrud og seksuel chikane. Men hverken Thorsteina eller hendes kollegaer vil blandes ind i de tunge sager, så den unge vikar står temmelig alene med sine problemer, lige indtil den dag han findes stærkt tilskadekommet efter et voldeligt overfald - SÅ må Thorsteina gøre op med sig selv, om hun vil vende den anden kind til, eller handle.
Som sagt, synes jeg romanen bliver en kende roddet, men hvor handling og spor fejler, synes jeg portrættet af Thorsteina brænder igennem. Hun er en kvinde i 40´erne, der opfører sig som en kvinde i slutningen af livet. Hun er egenrådig (jeg er vild med det) og sætter som sagt, ikke sit lys under en skæppe. Hun mener selv hun er lærer af gud nåde, og jeg er tilbøjelig til at give hende ret. Romanen giver et billede af lærergerningen, strømningerne blandt de unge og så giver humoren et tiltrængt frisk pust.
Tidligere udkommet:
Køligt daggry er en kort roman på 150 sider, det er ofte meget få sider til at gå i dybden med både figurer og handling - i dette tilfælde blev det næsten for mange sider. Romanen er en blanding af jeg fortælling, et interview og så indslag med omtale om en afdød. Sproget er herlig let, men handlingen og blandingen af spor gør at romanen indimellem er svær at læse, jeg havde ind imellem problemer med at fastholde flowet.
Thorsteina er en enlig, barnløs kvinde i 40´erne. Hun har været skolelærer i 20 år, en skrap lærer, der ikke giver eleverne rabat, men sørger for at holde dem til ilden. Privat bor hun i en villalejlighed og ser, udover få kollegaer, kun underboen Stig ind imellem. Thorsteina fordriver fritiden med at notere varme/kulde graderne fra hendes tre termometre, læse aviser og så ellers hygge sig med en cigar og hendes mange ordbøger, der er vejet og noteret med sidetal osv. Thorsteina har travlt med at holde øje med naboerne, forherlige sig selv og egne evner og ellers er hun faktisk en ensom dame. Men en dag starter en ny vikar på skolen, en und mand på 27, der faktisk selv har gået på skolen og haft Thorsteina som lærer. Den unge mand viser interesse for Thorsteina og pludselig bliver hun nødt til at forholde sig til både sig selv og sine elever på en helt ny måde. For eleverne, de lømler, er både på stoffer, laver indbrud og seksuel chikane. Men hverken Thorsteina eller hendes kollegaer vil blandes ind i de tunge sager, så den unge vikar står temmelig alene med sine problemer, lige indtil den dag han findes stærkt tilskadekommet efter et voldeligt overfald - SÅ må Thorsteina gøre op med sig selv, om hun vil vende den anden kind til, eller handle.
Som sagt, synes jeg romanen bliver en kende roddet, men hvor handling og spor fejler, synes jeg portrættet af Thorsteina brænder igennem. Hun er en kvinde i 40´erne, der opfører sig som en kvinde i slutningen af livet. Hun er egenrådig (jeg er vild med det) og sætter som sagt, ikke sit lys under en skæppe. Hun mener selv hun er lærer af gud nåde, og jeg er tilbøjelig til at give hende ret. Romanen giver et billede af lærergerningen, strømningerne blandt de unge og så giver humoren et tiltrængt frisk pust.
Tidligere udkommet:
Karitas - uden titel
Karitas - kaos på lærred
Mågelatter
Karlsvognen
Fra hus til hus Læs anmeldelsen her
Kantate Læs anmeldelsen her
© Bognørden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar