Jernblod

AF Liza Marklund

363 sider Rosinante

Jeg har fulgt hele Marklunds forfatterskab, jeg var meget begejstret for de to faktuelle bøger: Forelskede sig til et mareridt & Asyl. Dernæst har jeg fulgt serien om journalisten Anika Bengtzon lige fra begyndelsen. Jeg var meget begejstret for den første halvdel af serien, men jeg har også ment, at kvaliteten har været stærkt dalende, og egentlig havde jeg gerne set serien sluttet for nogle udgivelser siden. Nu er den her så, afslutningen. Og den skulle jeg naturligvis have med, og selv om forventningerne ikke var store, kunne jeg jo bliver glædeligt overrasket.

Jernblod er præcis så letlæselig som alle Marklunds øvrige romaner, sproget er flydende, sporene er fint opdelte og romanen er læst på ingen tid. 

Annika er tilbage i Sverige efter jobbet som USA korrespondent. Hun bor sammen med Jimmy og deres 4 sammenbragte børn og er stadig ansat på Kvällsposten som journalist. Men papir-avisen skal lukkes og Annika skal forsøge at skabe nogle gode historier inden den lukker og slukker. Derfor tager Annika igen hendes første sag op, det uopklarede mord på en ung kvinde på en kirkegård, politiet er sikker på, hvem der er gerningsmanden, men hans venner har givet ham et vandtæt alibi, som Annika nu skal forsøge at pille fra hinanden. Derudover kører en retssag om usædvanlig voldsom tortur, og en fængslet morder, ser ud til at have påtaget sig skylden for mord han ikke står bag - kort sagt er Annika travlt optaget på jobbet. Men samtidig er hun plaget af panikangst, og må ty til professionel hjælp for at komme overens med hendes fortid. Oven i alt dette, får Annika en besked om at hendes søster er forsvundet. De to søstre har ikke kontakt med hinanden, så Annika er ikke særlig bekymret - lige indtil hun får et par sms beskeder fra Birgitta, der skriver: Hjælp mig. Annika får derfor brug for alle kræfter og evner, når hun skal 
forsøge at få alle de løse ender til at gå op.

Nu er dette definitivt sidste historie om Annika, jeg synes hele romanen bærer præg af skulle nå at binde så mange sløjfer som muligt. De tre hovedpersoner: Annika, Thomas og Nina er fint portrætteret, men det bliver, udover Thomas, en anelse for løst. Der er gang i for mange ting, til at jeg mærkede fordums tætte parløb med Annika og hendes liv. 

Der er et hovedplot, det holder faktisk fint. Men spændingen udeblev fuldkommen hos mig, jeg savnede dybde og nerve, og havde som sagt, mest af alt en fornemmelse af at skulle nå at tage pænt afsked med personerne. Og hvor afskeden faktisk lykkes fint, så synes jeg krimidelen bliver for tynd - men det var et fint gensyn.

Selv om jeg har været hård ved de sidste i serien, synes jeg faktisk denne slutning er god at have fået med. Hovedpersonerne blev parkeret, og ringen sluttede, hvor den startede.
Så har man fulgt Annikas sværdslag med livet, synes jeg afgjort man skal tage med
på denne afsluttende rejse.

Tidligere udkommet i serien:

1. Hedebølge

2. Paradis

3. Primetime

4. Nedtælling

5. Røde ulv

6. Nobels testamente

7. Livstid

8. En plads i solen

9. Sort hvid

10. Noras bog

© Bognørden