Bombemageren og hans kvinde - en roman om en forbrydelse

Leif GW Persson

527 sider Modtryk

Denne svenske forfatter har udgivet mange spændingsromaner, bl.a. serien om Oluf Palme, og den enkeltstående: Den døende detektiv. Jeg har læst to af romanerne, så dette var mit tredje møde med hans værker.

Romanen er velskrevet, sproget flyder og blandingen af humor og solidt politiarbejde, udgør en helhed, der bare kalder på at blive læst. 

Lisa Mattei er leder af den operative afdeling i den svenske efterretningstjeneste. Men hun er også gift med Johan, og mor til den 5 årige Ella, der trænger til mere tid med sin mor. Lisa har taget en feriedag for at være sammen med datteren, da hun bliver indkaldt til møde på sin chefs kontor - hun skal øjeblikkeligt til England. Lisa samler sine vigtigste folk og de drager mod England, hvor de mødes med kollegaer, der giver Lisa en efterretning, hun hellere end gerne havde været foruden. For sagen er, at englænderne har opsnappet, at Abbdo Khalid, en svensk statsborger, både har været hovedmanden bag et angreb på et stort engelsk fodbold stadion, og nu planlægger at lave et stort angreb i Sverige. Lisa kan ikke få ret mange oplysninger fra de engelske kollegaer, så det bliver en kamp mod tiden, hvor hun og hendes medarbejdere kommer på meget hårdt arbejde, for at finde beviser for det kommende angreb - og nå at få det stoppet. 

Jeg har som nævn, læst to tidligere udgivelse fra denne hånd, og det, jeg er mest begejstret for, er de solide figurer og det realistiske og grundige opklaringsarbejde. Igen fik jeg mindelser om Henning Mankell, som har de højeste stjerner her i huset. 

Bombemageren er opbygget som en lang vej frem mod opklaringen af en mulig forbrydelse, figurerne er solide, og bortset fra nogle få episoder, er de levende og giver læseren et herligt indblik i både privatliv og efterretningsarbejde. Forfatteren har valgt at fortælle om den mulige forbrydelse, samtidig med, at han fortæller omkring nogle af de svenske samfundsforhold, politisk og i forhold til indvandrere. Selv om jeg var begejstret for det solide opklaringsarbejde, var romanen alligevel en smule langsommelig sine steder. Ind imellem bliver de sekundære informationer, og personernes tanker om hinanden, en smule for gentagene og en smule overflødige.

Men alt i alt, var dette altså en rigtig fin roman, temaet omkring terrorisme er en smule søgt, så jeg havde mine forbehold, men de blev heldigvis fjernet, for dette er en gedigen kriminalroman, der både underholder og oplyser. 

© Bognørden