AF Morten Brask
280 sider Politikens Forlag
Morten Brask er vel mest kendt for romanen En pige og en dreng, men han er også international kendt og har fået flere internationale anerkeldelser Læs mere her. Jeg læste En pige og en dreng, med stor begejstring, og havde således høje forventninger til Ofrene.
Og lad mig blot begynde med at fastslå, at jeg fik alle forventningerne indfriet. Romanen er velskrevet, sproget flyder og både figurer og handling er levende. En pageturner af rang.
En nat, under en hedebølge i København, bliver en ung jurist voldtaget, da hun er på vej hjem efter en aften og nat ude med veninden. Ofrene er kærestens fortælling til kvinden, den har sit udspring i timerne inden voldtægten og begiver sig sidenhen, tilbage til begyndelsen af forholdet, samtidig med, at nutiden omkring voldtægten, retssagen og tiden efter, bliver beskrevet. Kæresten fortæller, hvordan han oplever både sig selv og kvinden i sit liv. Hvordan startede forholdet, gik det for stærkt, er hun nu også til at stole på, er hun for dominerende? Hvordan er det, at sidde og overhøre kærestens undersøgelse på center for voldtægtsofre, hvor både retsmediciner og politifolk går meget tæt på? I det hele taget kommer hele følelsesregisteret i brug; chok, afmagt, tvivl, had og tankerne om selvtægt, er alle med i dette sublime portræt af mennesker i krise, på kanten af opløsning - for et er sikkert, der er mere end et offer i sådanne sager.
Fortællingen er skruet sammen således, at læseren gennem kærestens øjne, kommer helt ind under huden på parret. De er spillevende og yderst realistiske. Jeg har ingen erfaring med behandlingen af voldtægtofre, men beskrivelserne fremstod realistiske og meget levende. Og samtidig kunne jeg genkende megen af den snak, der ofte er i forbindelse med disse sager, tvivlen. Romanen er derfor en evig aktuel fortælling om, hvordan et voldtægtsforløb kan tage sig ud. Den er dyb og meget intens, den kravler helt ind i læseren, og evner også at afspejle de tvister, der ofte opstår. Den gør den så levende, at jeg mærkede tvivlen på mig selv.
Jeg var begejstret for En pige og en dreng, det dybe psykologiske billede af mennesket. Præcis sådan har jeg det med Ofrene, den sætter store aftryk både under og efter læsningen, og det er en af den slags vedkommende romaner, der bliver siddende i mig. Jeg kunne ikke lægge romanen fra mig, den kaldte på mig, og jeg var bare nødt til at læse en side mere - og så endnu en. Blandingen af den personlige dybde og tvistet af tvivl, fasthold mig i et jerngreb. Jeg skal slutte kort; en mustread.
© Bognørden
Og lad mig blot begynde med at fastslå, at jeg fik alle forventningerne indfriet. Romanen er velskrevet, sproget flyder og både figurer og handling er levende. En pageturner af rang.
En nat, under en hedebølge i København, bliver en ung jurist voldtaget, da hun er på vej hjem efter en aften og nat ude med veninden. Ofrene er kærestens fortælling til kvinden, den har sit udspring i timerne inden voldtægten og begiver sig sidenhen, tilbage til begyndelsen af forholdet, samtidig med, at nutiden omkring voldtægten, retssagen og tiden efter, bliver beskrevet. Kæresten fortæller, hvordan han oplever både sig selv og kvinden i sit liv. Hvordan startede forholdet, gik det for stærkt, er hun nu også til at stole på, er hun for dominerende? Hvordan er det, at sidde og overhøre kærestens undersøgelse på center for voldtægtsofre, hvor både retsmediciner og politifolk går meget tæt på? I det hele taget kommer hele følelsesregisteret i brug; chok, afmagt, tvivl, had og tankerne om selvtægt, er alle med i dette sublime portræt af mennesker i krise, på kanten af opløsning - for et er sikkert, der er mere end et offer i sådanne sager.
Fortællingen er skruet sammen således, at læseren gennem kærestens øjne, kommer helt ind under huden på parret. De er spillevende og yderst realistiske. Jeg har ingen erfaring med behandlingen af voldtægtofre, men beskrivelserne fremstod realistiske og meget levende. Og samtidig kunne jeg genkende megen af den snak, der ofte er i forbindelse med disse sager, tvivlen. Romanen er derfor en evig aktuel fortælling om, hvordan et voldtægtsforløb kan tage sig ud. Den er dyb og meget intens, den kravler helt ind i læseren, og evner også at afspejle de tvister, der ofte opstår. Den gør den så levende, at jeg mærkede tvivlen på mig selv.
Jeg var begejstret for En pige og en dreng, det dybe psykologiske billede af mennesket. Præcis sådan har jeg det med Ofrene, den sætter store aftryk både under og efter læsningen, og det er en af den slags vedkommende romaner, der bliver siddende i mig. Jeg kunne ikke lægge romanen fra mig, den kaldte på mig, og jeg var bare nødt til at læse en side mere - og så endnu en. Blandingen af den personlige dybde og tvistet af tvivl, fasthold mig i et jerngreb. Jeg skal slutte kort; en mustread.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar