lørdag den 18. oktober 2014

Åbent Hus

AF Sofie Sarenbrant


Dette er 5. krimi fra denne forfatter, 3. bind i serien om den svenske politikvinde Emma.

Sarenbrants krimier er alle i den absolut lette ende, det ændrer heller ikke denne
nyeste på. Med de forgående i erindring kendte jeg præmissen og havde egentlig 
ikke de store forventninger, da jeg ikke var specielt begejstret for de forgående.

Præcis som de fire forgående, er også denne meget letlæselig, det er stereotyp
femikrimi som de er flest. Men sproget flyder og faktisk er bogen meget hurtigt læst
da der ikke kræves de store hjernevindinger, men .udelukkende kan hyggelæses.

Persongalleriet er mangfoldigt, tidligere læsere vil genkende Emma, hendes familie og hendes kollegaer. Denne gang bruges der utrolig meget tid på de enkelte figurers
indre, faktisk så meget, at jeg flere gange synes jeg vandrede i ring og læste gentagelser i stedet for yderligere handling. Men trods den meget plads til personerne, føler jeg
heler ikke denne gang, at jeg er kommet rigtig ind under huden på dem.
Måske fordi f.eks. Emma er nødt til at gennemse sin facebookliste, for at finde
venner at ringe til - hun er stadig ikke tydelig hos mig, og den del jeg oplever, 
bryder jeg mig stadig ikke om - Hun er stadig egenrådig og bedrevidende..

Politiet spiller en stor rolle, også denne gang - men i lighed med tidligere mangler
jeg realisme og en meget tættere beskrivelse af opklaringen. Der er igen, alt for
mange fejl og nemme løsninger - Det er altså en virkelig stor mangel i disse bøger,
det ville løfte kvaliteten markant, his denne del kom på plads.

Plottet holder til gengæld denne gang, og det er opbygget således at læseren ikke
kan undgå at gætte livligt med, og selv om sammenhængen gættes er man 
ikke rigtigt sikker, før helt til sidst - det skal belønnes.

Desværre har forfatteren valgt ikke at binde sløjferne til slut, det kan kun betyde at
hun  vil skrive videre på denne handling, i en kommende bog.
Det gør mig intet, hvis kvaliteten og spændingen kan bevares, så venter jeg
hjertens gerne - problemet her er, at jeg slet ikke synes der er nok til en fortsættelse.
Som nævnt synes jeg der var en del trivialiteter og gentagelser, jeg havde meget
hellere set en gedigen redigering, således at der var skåret ind til benet, og læseren
havde fået en regulær afslutning, så dette er et klart minus hos mig.

Jeg ender på 2, en for det letlæselige sprog og en for at plottet holder.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar