Anne: Drømmen går i opfyldelse & Anne på egne ben (Bind 3+4)

AF L.M. Montgomery 

374 sider Høst & Søn

Jeg har i mange år set serien om den skønne Anne. Jeg har desværre ikke læst bøgerne, og det vil jeg nu ikke længere lægge navn til, så jeg er gået i det nostalgiske hjørne og er her nået til tredje og fjerde bog i serien.

Nu er jeg en inkarneret læser, jeg mener, som hovedregel, at bøger er klart at foretrække frem for filmatiseringer, og jeg finder sjældent kvalitet i filmatiseringerne, fordi de, i mine øjne, mangler fordybelsen og sjældent matcher mine indre billeder. Nu har jeg som nævnt set serien om Anne mange gange, det er en af de få, jeg kan se år efter år. Og jeg må starte med at krybe til korset: serien rammer det skrevne univers ualmindelig godt.

Anne er startet på universitetet, det giver både en svær tid væk fra Grønnebakken, og helt nye og frie muligheder for den unge pige. Anne får en ny veninde, og sammen med de gamle venner og Gilbert indtager hun byen. Det bliver tre gode år, hvor Anne og vennerne lejer et hus og bor sammen, med alle de forvinklinger der nu kan give. Da Gilbert frier til Anne siger hun blankt nej - han er en ven, er hun overbevist om. Så Anne begynder at date en anden ung mand, mens Gilbert begynder at gå ud med en smuk ung dame. Men efter den afsluttende eksamen bliver Gilbert livsfarligt syg, og Anne får øjnene op for den kærlighed hun egentlig altid har haft til ham. Gilbert overlever og de to forlover sig, men skal nu tilbringe tre år adskilt, idet Gilbert skal læse til læge på universitetet og Anne har taget en stilling som rektor for et gymnasium i de tre år. Fjerde bind indeholder således en række breve fra Anne til Gilbert, hvor hun beretter om livet som rektor og livet i en ny by.  Anne roder sig både ud i at være "ægteskabsopløser" og "livredder" på fineste Anne maner.

Romanen er som vanligt letlæselig og levende. Jeg kommer igen ind under huden på Anne, og da forfatteren portrætterer hendes indre verden, er det en rejse med mange smil. Dog synes jeg at specielt fjerde bind bliver en anelse for banal og det virker som om der er presset en del handling ned i en for kort tekst. Det er synd for helheden.

Jeg har som nævnt set tv-serien (mange gange) men allerede her adskiller bøgerne sig en hel del fra serien. Nogle figurer kan genkendes, men optræder i andre sammenhænge og andre steder er hele handlingen anderledes. For første gang, sidder jeg og smiler lidt af, at bøgerne snyder med handlingen - Selv om det naturligvis er præcis omvendt.

Anne fra Grønnebakken kan med stor glæde læses af teenagere, der er romaner, der foregår i en længst forgangen tid, men det er også derfor, en serie, der kan læses af ældre læsere som jeg, for det bringer både nostalgi og smil ind i læserens sind. Jeg vil bruge en del af sommeren på at færdiggøre serien - og den skal have de varmeste anbefalinger.

Tidligere udkommet i serien:

1. Anne fra Grønnebakken
2 Anne bliver lærer

Anne bliver lærer

AF L.M. Montgomery

397 sider Høst & Søn

Jeg har i mange år set serien om den skønne Anne. Jeg har desværre ikke læst bøgerne, og det vil jeg nu ikke længere lægge navn til, så jeg er gået i det nostalgiske hjørne og er her nået til den anden bog i serien.

Nu er jeg en inkarneret læser, jeg mener, som hovedregel, at bøger er klart at foretrække frem for filmatiseringer, og jeg finder sjældent kvalitet i filmatiseringerne, fordi de, i mine øjne, mangler fordybelsen og sjældent matcher mine indre billeder. Nu har jeg som nævnt set serien om Anne mange gange, det er en af de få, jeg kan se år efter år. Og jeg må starte med at krybe til korset: serien rammer det skrevne univers ualmindelig godt.

Anne er nu blevet 17 år. Da Matthew døde ville hun ikke lade plejemoderen alene tilbage på Grønnebakken, så i stedet for at læse på universitetet, tager Anne et job på byens skole.
Anne trives i lærerjobbet, børnene er glade for hende og faktisk går livet sin vante gang.
Men en dag sendes der bud efter Marilla, et familiemedlem er alvorligt syg, og hendes tvillinger mangler pasning. Anne for overtalt Marilla til at adoptere de to små, og David & Dora flytter ind på Grønnebakken. Dora er en sød og stille pige, mens David er sprængfyldt med spilopper, og bliver en meget stor mundfuld for Anne og Marilla. En ny nabo flytter ind, og Anne får en ny ven, samtidig går hun ind i foreningen til byens forskønnelse sammen med skolekammeraterne Diana og Gilbert - Kort sagt; der er fuld gang i både unoder, hyggestunder og romantik i Annes liv - og hun nyder det.

Romanen er, præcis som den forgående, yderst velskrevet, trods målgruppen af teenagere, er den på alle måder underholdene og herlig at læse. Jeg kommer helt ind under huden på Anne, og da forfatteren portrætterer hendes indre verden, er det en rejse med mange smil. For lad mig blot fastslå: Anne er måske blevet ældre og laver færre ulykker, men hun er stadig omgivet af uheld. Og de ulykker Anne ikke laver længere, dem laver den lille David i overflod - og han er god til det. Forfatteren er sublim i portrætterne af børnene, deres skøre tanker og handlemåder. Jeg sider ofte og griner højt af de herlige formuleringer.

Og så er der allerede her i andet bind sket det, at jeg læser om de små tvillinger for første gang - enten er de ikke en del af tv-serien (den del hælder jeg naturligvis til) eller også har jeg ganske enkelt glemt dem! Hvorom alting er, jeg nyder dem, og den overraskelse, at det bind jeg troede udelukkende skulle indeholde gensynets glæde, rent faktisk viste sig at indeholde et yderst humoristisk og nyt bekendtskab.

Anne fra Grønnebakken kan med stor glæde læses af teenagere, der er romaner, der foregår i en længst forgangen tid, men det er også derfor, en serie, der kan læses af ældre læsere som jeg, for det bringer både nostalgi og smil ind i læserens sind. Jeg vil bruge en del af sommeren på at færdiggøre serien - og den skal have de varmeste anbefalinger.

Tidligere udkommet i serien:

1. Anne fra Grønnebakken

Den sidste akt

AF Mari Jungstedt

289 sider Peoples Press

Den sidste akt er 10. bind i serien om politifolkene Knutas & Jacobsen, og journalisten Johan og hans hustru Emma. . Jeg har været med fra starten, har ofte været godt underholdt og skulle naturligvis også læse denne nyeste. Læs om serien og et par anmeldelser af tidligere udgivelser, under dette indlæg.

En af grundene til at jeg holder af Mari Jungstedts romaner er, at hun altid serverer hyggekrimier på et yderst letlæseligt niveau. Således er også denne tiende, en herlig omgang, små kapitler og de tre spor er tydeligt markeret, så det er sådan set bare at læne sig tilbage og lade siderne vende sig selv.

Romanen er opbygget i tre spor: Handlingen omkring mordet på journalisten Erica. Hun bliver fundet på sit hotelværelse, da hun ikke møder op til en planlagt arbejdsopgave. Det viser sig hurtigt, at Erica har haft mandligt selskab på værelset, og at hun har været i det lokale Romateater aftenen inden hun dør. Men ingen synes at have set hende på teatret, og hvem er den mand, der tydeligvis har været på værelset? Knutas og Karin skal igen forsøge at opklare sagen, og det mens Knutas ligger i skilsmisse, og nu vover, at tænke over fremtiden, og om den omhandler Karin. Det andet spor er en gammel og tilbagevendende sag: Politiasstistenten Karin lod for år tilbage, en kvindelig morder stikke af, politiet verden over, har siden ledt efter hende uden held - men nu er Vera og kæresten spottet på Gran Canaria. Men er det Vera, og lykkes det at anholde hende? Det tredje spor, er en dagbog skrevet af en gift kvinde, der indleder et forhold til en ung skuespiller. Men hvor han vil have sex og uforpligtende underholdning, bliver kvinden meget hurtigt besat af ham, og har mere end svært ved at acceptere hans beslutning om fremtiden. Sporene løber sammen, men hvem kender hvem, og mere præcist; hvem siger sandheden?

Jungstedt kan også kunsten at bygge solide og realistiske personportrætter. Det gør hun også her. Jeg er med inde i personernes tanker og handlinger, specielt sporet med den forelskede kvinde, er yderst levende beskrevet. Og så holder jeg af de "faste" firgurer: Knutas, Karin, Johan & Emma - så en stor del af fornøjelsen er også at komme tilbage til dem, og se hvordan deres liv former sig.

Politiets del er også denne gang solidt, levende og realistisk. Det er solidt benarbejde, ikke for mange lette løsninger eller "superman" præstationer. Læseren er med hele vejen gennem opklaringen, det er en af de største forcer, i min optik.

Men, denne gang mangler der et kapitel - forstået på den måde, at jeg sidder en smule uforløst tilbage. Sløjferne bindes på fineste vis, plottet holde hele vejen - Men jeg mangler baggrunden - hvorfor? Og det er faktisk rigtig ærgerligt, for havde forfatteren leveret, også på det punkt, så havde sidste akt, været en super god krimi.

Udover mit ene kritikpunkt, er det en solid krimi. God og let underholdning, og trods de små tilbageblik, kan nye læsere sagtens begynde her. De små kapitler og det herlige sprog, gør den yderst velegnet som sommerlæsning. Kommer der flere, er jeg klar.

Udkommet i serien:

1 Den du ikke ser

2 I den stille nat

3 Den inderste kreds

4 Den døende dandy

5 I denne søde sommertid

6 Den mørke engel

7 Den dobbelte tavshed

8 Den farlige leg:

Mari Jungstedt er tilbage – Og hendes fans vil elske denne nyeste i rækken :)

Bogen er velskrevet, sproget meget letlæseligt og flydende, hvilket gør den til en rigtig pageturner. Dialogerne er for det meste fine, det eneste jeg synes trækker en del ned, er den ufattelig naive og glorificerende omtale af mode delen… Det er hele tiden: den mest feterede, den smukkeste, den mest berømte osv. Det må Jungstedt gerne skrue ned for i de fremtidige krimier.

Persongalleriet er mangfoldigt, det er en blanding af helt dybe indre beskrivelser og let overfladiske beskrivelser. Specielt Agnes delen er ualmindelig godt beskrevet, i al sin aktualitet og gru – Hun sidder stadig på min nethinde. I vanlig Jungstedt stil er også denne bog fyldt med levende mennesker og fram for alt: levende omgivelser, hvilket er et stort plus.

Politidelen fylder forbavsende lidt i denne krimi, de er der, men de fører en langt mere tilbagetrukket tilværelse, det ærgrer mig lidt, da jeg faktisk husker denne del som god fra de tidligere i serien. Denne gang er de, udover den lidt anonyme gennemgang af sagen, en smule for heldige, der mangler ordentlig gennemgang af beviser og løsninger og de bliver noget amatøragtige til tider.

Plottet holder til gengæld hele vejen, selv om man kan gætte noget af løsningen forholdsvis tidligt, er der både spænding, nerve og indhold hele vejen til slutningen. At vi derudover kommer ind i den tids aktuelle verden af unge pigers higen efter unaturlige kropsmål og spiseforstyrrelser, gør krimien til en samfunds-reminder samtidig med at den underholder.

Den var let til bens flere gange, og hører klart til i den let-læslige krimi ende – Men jeg var underholdt, tilstedeværende og blev fastholdt hele vejen – Så jeg gentager Jungstedt fans vil blive ellevilde med denne nye i rækken…. God læselyst

9 Det fjerde offer:

Jungstedt fortsætter hvor hun slap. Det fjerde offer er niende bind i serien om Knutas, Karin og Johan på Gotland. Den er præcis ligeså glidende og velskrevet som de øvrige i serien. Jungstedt formår at skrive letlæselige "hygge-krimier" der fanger læseren fra første færd.  Denne gang er handlingen delt i fire dele: Knutas/Karin - Johan - og så tilbageblik på hændelser 16 år tidligere og endelig en del omkring en gerningsmand. Som forfatteren startede på sidst, fylder politiets arbejde stadig mindre i hendes bøger. Hovedvægten er lagt på de øvrige medvirkende - Det synes jeg egentlig ikke rigtigt om, der mangler noget synes jeg, specielt fordi det tager noget af tidligere tiders spænding af handlingen. Persongalleriet om omgivelserne er som vanligt, yderst levende og realistiske. Alle handlinger er realistiske, der er ingen hovsa løsninger eller overspringshanlinger - og dét skal Jungstedt altså stadig belønnes for. Plottet holder også hele vejen, læseren bliver indbudt til at gætte med, men trods de mange bolde, der kastes i luften, gribes de fleste på finest måde i slutningen. Alt i alt endnu en solid letlæselig krimi i hyggeenden af skalaen, men igen i bedste Jungstedt stil

Dræb ikke en sangfugl (genudgivelse)

AF Harper Lee

366 sider Lindhardt & Ringhof

D. 14. juli 2015 er ventetiden ovre. Efter 55 år, udgives den længe ventede opfølgning til denne klassiker. Derfor har jeg nu genlæst denne smukke og grumme historie.

Denne roman er skrevet i 1960, den foregår i 1930´erne i den fattige delstat Alabama.

Handlingens omdrejningspunkt, er den lille pige "Spejder" og hendes bror Jem, efter moderens død bor de sammen med deres far, en meget anerkendt advokat og deres sorte tjenestepige. Spejder er en pige fuld af spørgsmål og tanker om livet, og de er ikke så få i en lille piges liv. Spejders liv portrætteres; hjemme og i skolen, og frem for alt er læseren med på sidelinjen da Spejder mister barnets uskyldige tiltro til den verden der omgiver hende. Spejder har ikke den store tiltro til sin far, da han er et roligt og ofte fraværende gemyt, men da han påtager sig at forsvare en af byens sorte, der står til at blive uskyldigt dømt for overfald og voldtægt, ændres Spejders syn på faderen og verden.

Romanen er helt fantastisk velskrevet, sproget flyder og fanger fra første linje. 

Jeg har jo en stor forkærlighed for det gamle sprog, og lad mig blot sige: jeg fik fuld

valuta her. Den er spækket med skønne vendinger og herlige nostalgiske tilbageblik

i sprogets verden - Det var en ren fryd. Her anden gang jeg læser romanen, fik jeg tid til at nyde passagerne endnu mere - og fik øje på flere små detaljer, jeg havde overset først.

Romanen er et grimt indblik i de store raceproblemer, der var (og stadig er nogle steder)

Det er en fortælling om de hvides behandling af de sorte, både som undermennesker,

dumme og specielt fortællingen om, hvor svært det er for en sort at blive behandlet

retfærdigt i de hvides samfund. På samme tid er romanen en beretning om, hvordan et barn pludselig får øje på verden, den uretfærdigheder og medmenneskernes ageren. 

Dræb ikke en sangfugl omhandler naturligvis et tilbagevendene emne, men det, der gør

den så anderledes er, at den er skrevet ud fra et barns oplevelser og synspunkter.

Det er en varm og kærlig roman, men med alvoren i forreste række, her vækkes

harme, empati og smil i en samlet flok. Andres glæder sig, sammen med mig, usigeligt meget til at komme i gang med efterfølgeren - imens kan denne med stor glæde genlæses, både for at komme tilbage i universet og for at have alt i klar erindring. 

Mord i din hjemby

AF Dorthe Annette Hansen, Lotte & Søren Hammer mf.

255 sider byens forlag

Denne samling af ti krimi-noveller, har forfatternes hjembyer som omdrejningspunkt.

Da jeg er tilhænger af romanens fordybelse, var det en personlig udfordring at kaste mig over novellerne - men forventningerne var i top.

De ti noveller er alle med dødsfald og hjembyer som omdrejningspunkt, derudover har forfatterne skulle komponere en novelle, udfra egne ideer og interesser. Det er der kommet ti meget forskellige noveller ud af:

1. Oblivion omhandler epilepsi-hospitalet i Dianalund. Under en forestilling dræber en skuespiller en tilskuer.

2. Whisky og cola omhandler to jyske familiers alkoholmisbrug. Den ene af to virksomhedejere findes død, men er det nu også selvmord?

3. Sirenebrand foregår på Orøfærgen. To kvinder mødes under flugt fra øen, nogle af øens grumme hemmeligheder kommer frem, og de to kvinder indgår et samarbejde.

4. Når lejlighed byder sig foregår i København. På arbejdspladsen bliver to kvinder tilfangetaget af to mænd, den ene kvindes fortid banker på døren - men hvem er den onde?

5. Sölvi Blixt foregår i Roskilde. En foldboldspiller findes død, det ligner et rovmord. Men er der i virkeligheden en anden årsag til dødsfaldet?

6. De gule kabiner foregår i Helsingør. Det er den eneste novelle, der omhandler virkelige hændelser. Hvad er plamagerne på gulvet i de gule kabiner?

7. Dødens dans foregår i Nykøbing Falster. En danserinde fravælger sin partner, det vil han ikke finde sig i, så hjemvejen gennem en mørk skov, kan blive fatal.

8. Fryserummet foregår i Ullerslev. 3. generation af byens købmand er hårdt presset af den nye discountbutik, og pludselig befinder købmanden sig på fjendens grund.

9. Kugleleg foregår i Århus i 1946. På musikkonservatoriet findes en dør med adgang forbudt - men det er muligvis for meget at bede en nysgerrig pige om at overholde?

10. Skovly foregår i Gl. Holte med børnehjemmet Skovly som baggrund. En teeangepige fra hjemmet forsvinder og findes død. Men hvordan skete det og hvem kan have set det?

Fælles for alle novellerne er, at de er letlæselige og pga. kvantiteten er lette at gå til og fra. At kalde dem alle krimier er, i min optik, lidt af en tilsnigelse, kvalitetsmæssigt læste jeg noveller på alle trin af skalaen, men jeg vil gerne fremhæve; Dødens dans, Fryserummet & Skovly. De var velskrevede, levende og gav et rigtig godt billede af forfatternes interesseområder. Men samlingen er yderst velegnet til en tog- eller strandtur - og her er med garanti noget for de fleste læsere, en fin og let sommerlæsning.

Sådan opfinder man en pige

Læs anmeldelsen her

HOMO sapienne

AF Niviaq Korneliussen

178 sider milik

Jeg er blevet anbefalet denne Grønlandske forfatters debutroman. Jeg tager altid handsken op, når en af mine gode litterære venner anbefaler - således også denne gang.

Niviaq er blevet kaldt Grønlands svar på Yahya Hassan - og med god grund. Romanen er endnu et flot eksempel på, at kvantitet og kvalitet ikke nødvendigvis går hånd i hånd. Med sine 171 sider er dette er roman af den korte slags, men hvad den mangler i fylde, har den i rå mængder af både indhold og formidling. Romanen er opdelt i fem kapitler, for fem unge menneskers historie, deres fælles berøringsflader og ikke mindst, hver deres side af deres fælles historier. Det er en herlig blanding af hårdtslående punchlines og lyrik - yderst velskrevet og meget meget levende.

De fem unge mennesker er alle et produkt af Grønland - på godt og ondt. Alle har fundet ud af, at de på det seksuelle plan, adskiller sig fra normen. Da homoseksualitet er behæftet med meget stor skam i Grønland, kæmper de unge ikke blot med at finde deres egen identitet, men også i høj grad med omverdenens reaktioner. Fia lever sammen med en mand, men føler sig ulykkelig og seksuelt uforløst: "Tak fordi du elsker mig, mig som begår fejl. Men nej, jeg takker nej, siger jeg" Fia flytter fra manden, forelsker sig i Sara og så kommer det store eksistentielle brag - for er hun lesbisk? Fias bror Inuk er flygtet fra Grønland, han forelskede sig i en mand, der ikke vil vedkende sig at være homoseksuel. Pressen skriver om sagen og Inuk må væk - han forsøger at tale Fia fra hendes lesbiske tanker, men han selv kæmper mod de Grønlandske gener, og forsøger at blive dansk. Arnaq har mistet sit job og er faldet i misbrugets dybe hul. Hun drikker alt for meget, dels for at glemme faderens overgreb, og dels for at dulme de depressive tanker. Arnaq er både til kvinder og mænd, og hun er vild med Ivik, der er kæreste med Sara. Ivik fungerer seksuelt sammen med Arnaq, men med Sara som hun elsker, kan intet lykkedes. Men hvorfor er hun utro og klarer hun at blive forladt igen? Sara er kæreste med Ivik, utro med Fia og ramt af OCD. Sara er på kanten af livets vej, hun vil egentlig meget gerne leve, men er helt okay med at dø. Lige indtil hun er med til søsterens fødsel og hendes lille nye niece viser hende
lyset i livet. Sara kaster sig ind i kampen om at tilgive sig selv, og vælge kærligheden.

Omslagets foto giver en klar association til primaterne. Måske er billedet anbragt for at vise, hvordan vi alle bliver styret af vores lyster? Romanen oser af sex - men her er ingen vulgære eller udpenslende sexscener - det er en rå samfundskritisk roman. Det her er en roman om venskaber, svigt, håb og frem for alt kærlighed. Det er en både smuk og grum indføring i det Grønlandske hjerte, hvor tabuer og stigmatisering er hverdags kost. De fem unge mennesker er nok som grønlænderne er flest, men de er så ekstra udsatte pga. deres seksualitet. At være ung og kæmpe med at finde sig selv, er i sig selv en udfordring. Men disse unge kæmper derudover også med omgivelsernes intolerance. 

Jeg er meget begejstret for romanen, og ser tydeligvis dens store nødvendige slagkraft. Danskere kan få be- eller afkræftet deres fordomme om grønlænderne. Grønlænderne får revet op i samme, men tvinges til at se virkelighederne i øjnene. Det er en samtidsroman, der bør aftvinge omtanke og på sigt åbne op for et mere frisindet øliv. Mere af hende, tak!

Anne fra Grønnebakken

AF L.M. Montgomery

231 sider Høst

Jeg har i mange år set serien om den skønne Anne. Jeg har desværre ikke læst bøgerne, og det vil jeg nu ikke længere lægge navn til, så jeg er gået i det nostalgiske hjørne.

Nu er jeg en inkarneret læser, jeg mener, som hovedregel, at bøger er klart at foretrække frem for filmatiseringer, og jeg finder sjældent kvalitet i filmatiseringerne, fordi de, i mine øjne, mangler fordybelsen og sjældent matcher mine indre billeder. Nu har jeg som nævnt set serien om Anne mange gange, det er en af de få, jeg kan se år efter år. Og jeg må starte med at krybe til korset: serien rammer det skrevne univers ualmindelig godt.

Anne er som gangske lille blevet forældreløs. Hun er opvokset i forskellige plejefamilier og på børnehjem. Anne er en romantisk drømmer, hun er ræve-rødhåret og har et temperament, der ganske fint matcher farven. Det ældre søskendepar Matthew & Marilla bor på en gård på en lille Canadisk ø. De har svært ved at klare gården selv, og beslutter at adoptere en børnehjems dreng, der kan hjælpe til på gården. Men noget går galt i kommunikationen, og i stedet for en dreng, henter Matthew den 11 årige Anne på stationen.
Søskendeparret beslutter at beholde Anne, og det bliver starten på en helt ny hverdag på Grønnebakken, for Anne er både yderst snakkesaglig, laver ulykker konstant og falder hele tiden i staver og drømmer om den verden hun omgiver sig med. Men Anne, Marilla & Matthew finder en samhørighed de alle savnede, og trods de mange unoder, vokser Anne op op bliver en dygtig elev og en omsorgsfuld teenager. Romanen følger de første 5 år på Grønnebakken  og afspejler datidens samfund - på godt og ondt.

Romanen er yderst velskrevet, trods målgruppen af teenagere, er den på alle måder underholdene og herlig at læse. Jeg kommer helt ind under huden på Anne, og da forfatteren portrætterer hendes indre verden, er det en rejse med mange smil. For lad mig blot fastslå: Anne er en meget usædvanlig pige, der får en ny chance i livet - og tager den.

Nu har jeg jo set en del længere frem, så jeg ved, hvad der sker med Anne i de nært forestående år, men jeg glæder mig til at læse hendes historie, og især glæder jeg mig til at læse de romaner, der fortsætter, hvor serien slap.

Anne fra Grønnebakken kan med stor glæde læses af teenagere, der er romaner, der foregår i en længst forgangen tid, men det er også derfor, en serie, der kan læses af ældre læsere som jeg, for det bringer både nostalgi og smil ind i læserens sind. Jeg vil bruge en del af sommeren på at færdiggøre serien - og den skal have de varmeste anbefalinger.

Tronfølgeren

AF Jan Körner

331 sider Turbine

Tronfølgeren er forfatterens debutroman. Han har i mange år arbejdet med royalt stof som journalist og skrevet en portrætbog om Kronprinsesse Mary. Jeg læste med meget stor glæde A.J. Kazinskis: En hellig alliance - kunne Tronfølgeren matche den?

Romanen er letlæselig, til trods for mange spor og forskellige tidsrammer. Dog fik jeg hurtigt en snert af irritation over opbygningen: De kongelige er halvt fiktive, de har fået andre navne og, i nogle tilfælde, en anden familiesammensætning. Hvorimod både de implicerede aviser (fx. Se & Hør & Ekstra Bladet) og politiet optræder ved rette navn. Det giver helheden en noget mudret fremtræden - Jeg ville klart have foretrukket ren fiktion eller ren realisme, blandingen virker ganske simpelt ikke for mig.

Kronprins Valdemar myrdes af en bombe i Kongens Have. Attentatmandens planlægning følges, men hvem er ham og hvad er hans motiver? PET kommer straks på sagen, og de finder straks to radikale muslimer, at kaste attentatet på. Statsministeren ønsker ikke, at attentatet skal kunne føres tilbage til Danmarks deltagelse i krigene i mellemøsten, så de planlægger, at lægge ansvaret på Jyllandsposten og Mohammed tegningerne. På Amalienborg reagerer kongefamilien meget forskelligt på Kronprinsens død -nogle er knust, andre hoverer og andre igen benytter dødsfaldet til at ændre radikalt på deres liv. Politisk kommer kongehuset på kant med Statsministeren, og Kronprinsessen ser tilbage på tiden med en mand, der viste sig at indeholde meget andet end hun så i begyndelsen. Handlingen er således fyldt med spor i alle retninger og, hvad er det egentlig med Kronprinsen - er der andre årsager til at ønske ham død?

De mange spor og personer bliver aldrig rigtig levende for mig. Fortælleformen giver ikke rum for fordybelse og bredere menneskelig indsigt. Jeg savnede solide personer, men fik i stedet en gedigen omgang sladder, krydret med et politisk cirkus, hvor også PET deltager.
Da jeg hverken kunne mærke eller relatere til personerne og manglede realisme i portrætteringerne, blev det en meget uforløst læseoplevelse.

Jeg manglede realisme hele vejen igennem romanen. Jeg er ikke i tvivl om, at forfatteren har et bredt kendskab til både kongehus og PET, men jeg kommer aldrig rigtig til at tro på hverken historien eller handlingerne. Som krimi/spændingsroman fungerer den slet ikke for mig, jeg oplevede ingen spænding, nok mest pga. de urealistiske handlinger - og så fik jeg igen tanken, at overdrivelse ikke nødvendigvis fremmer forståelsen. Plottet er faktisk nogenlunde solidt, det er let at gætte noget af løsningen, men helheden var alligevel en smule overraskende, det eneste lyspunkt i en, for mig skuffende oplevelse.

 Alt i alt læste jeg en roman uden saft og kraft på krimidelen. Men er læseren til gengæld interesseret i sladder om kongehuset, er denne et fint bud på en let sommerlæsning.

Anna og det franske kys

AF Stephanie Perkins

388 sider Lovebooks - Lindhardt & Ringhof

Denne debutroman er blevet mig anbefalet, det lader jeg ikke passere, og har derfor

kastet mig over den. Forfatteren har ligget på bestsellerlisterne med flere af hendes

romaner, så selv om jeg måske er et par somre over målgruppen var jeg på.

Og lad mig blot starte med at fastslå, at denne roman er til både unge og modne læsere.
Den er yderst levende, velskrevet og frem for alt realistisk. Sproget er en præcis gengivelse af det unge sind - det var altså en sand fornøjelse.

Anna er en Amerikansk pige på 18 år. Hendes forfatterfar beslutter, at hun skal tage det sidste college-år i Paris. Anna er yderst modvillig, hun taler ikke fransk, vil ikke væk fra vennerne, og ser slet ikke lyset i faderens beslutning. Da hun efterlades alene på kostskolen bryder hendes verden sammen - men naboen Meredith husker selv, hvordan det var at være ny i Paris - og indlemmer Anna i vennegruppen. Anna bliver hurtigt en del af kliken, og specielt den Engelsk/Amerikansk/Franske Étienne, bliver et fast omdrejningspunkt for Anna.
Men hun har en "næsten-kæreste" hjemme i Atlanta og Ètienne har en kæreste i Paris, så Anna forsøger at overbevise sig selv om, at deres venskab er det hele værd. Men Anna og de andre unge er som alle vi andre var i den alder: forvirrede, hormonfyldte og i gang med at stifte bekendtskab med voksenlivet på godt og ondt. Det giver selvsagt både kaos og pinlige episoder, men hvad vil Anna egentlig - med Ètienne og sig selv?

Dette er en roman, hvor jeg bare lænede mig tilbage og nød turen. Alle figurer er sublimt beskrevet, i både tanker og handlinger. Jeg var 18 år igen, jeg genkendte både noget af mig selv og noget fra den tids interaktioner med venner og kærester. Jeg var helt inde under huden på Anna - og kunne relatere til hende, hele vejen igennem. Og så er der ovenover
det hele, en helt fantastisk dejlig humor - jeg både lo og krummede tæer.

Nuvel, historien har et romantisk snit, men jeg følte på ingen måde, at det blev banalt eller for let. Handlingen giver et praj om det endelige resultat, men det opklares ikke før til slut.
Og så var jeg vild med forfatterens sublime evne til at beskrive de mange, indre og ydre konflikter, der er i teenageårene. Det være sig de indre, men sandelig også i interaktionerne, verbalt og i handlinger. Kort sagt: en rigtig dejlig tur " down memory lane"

Som sagt kan bogen med succes læses af flere aldersgrupper, jeg er sikker på, at unge læsere vil finde trøst og information. Ældre læsere vil, som jeg, nikke genkendende og frem for alt se tilbage med et smil på læben. Jeg er vild med denne skønne roman, den skal have de varmeste anbefalinger med på vejen. Den er perfekt til sommerens læsning, og så glæder jeg mig til at læse den nyeste: Lola og naboens søn.