søndag den 12. juli 2015

Anne bliver lærer

AF L.M. Montgomery


397 sider Høst & Søn

Jeg har i mange år set serien om den skønne Anne. Jeg har desværre ikke læst bøgerne, og det vil jeg nu ikke længere lægge navn til, så jeg er gået i det nostalgiske hjørne og er her nået til den anden bog i serien.

Nu er jeg en inkarneret læser, jeg mener, som hovedregel, at bøger er klart at foretrække frem for filmatiseringer, og jeg finder sjældent kvalitet i filmatiseringerne, fordi de, i mine øjne, mangler fordybelsen og sjældent matcher mine indre billeder. Nu har jeg som nævnt set serien om Anne mange gange, det er en af de få, jeg kan se år efter år. Og jeg må starte med at krybe til korset: serien rammer det skrevne univers ualmindelig godt.

Anne er nu blevet 17 år. Da Matthew døde ville hun ikke lade plejemoderen alene tilbage på Grønnebakken, så i stedet for at læse på universitetet, tager Anne et job på byens skole.
Anne trives i lærerjobbet, børnene er glade for hende og faktisk går livet sin vante gang.
Men en dag sendes der bud efter Marilla, et familiemedlem er alvorligt syg, og hendes tvillinger mangler pasning. Anne for overtalt Marilla til at adoptere de to små, og David & Dora flytter ind på Grønnebakken. Dora er en sød og stille pige, mens David er sprængfyldt med spilopper, og bliver en meget stor mundfuld for Anne og Marilla. En ny nabo flytter ind, og Anne får en ny ven, samtidig går hun ind i foreningen til byens forskønnelse sammen med skolekammeraterne Diana og Gilbert - Kort sagt; der er fuld gang i både unoder, hyggestunder og romantik i Annes liv - og hun nyder det.

Romanen er, præcis som den forgående, yderst velskrevet, trods målgruppen af teenagere, er den på alle måder underholdene og herlig at læse. Jeg kommer helt ind under huden på Anne, og da forfatteren portrætterer hendes indre verden, er det en rejse med mange smil. For lad mig blot fastslå: Anne er måske blevet ældre og laver færre ulykker, men hun er stadig omgivet af uheld. Og de ulykker Anne ikke laver længere, dem laver den lille David i overflod - og han er god til det. Forfatteren er sublim i portrætterne af børnene, deres skøre tanker og handlemåder. Jeg sider ofte og griner højt af de herlige formuleringer.

Og så er der allerede her i andet bind sket det, at jeg læser om de små tvillinger for første gang - enten er de ikke en del af tv-serien (den del hælder jeg naturligvis til) eller også har jeg ganske enkelt glemt dem! Hvorom alting er, jeg nyder dem, og den overraskelse, at det bind jeg troede udelukkende skulle indeholde gensynets glæde, rent faktisk viste sig at indeholde et yderst humoristisk og nyt bekendtskab.

Anne fra Grønnebakken kan med stor glæde læses af teenagere, der er romaner, der foregår i en længst forgangen tid, men det er også derfor, en serie, der kan læses af ældre læsere som jeg, for det bringer både nostalgi og smil ind i læserens sind. Jeg vil bruge en del af sommeren på at færdiggøre serien - og den skal have de varmeste anbefalinger.



Tidligere udkommet i serien:

1. Anne fra Grønnebakken

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar