søndag den 11. januar 2015

Det hemmelige løb

AF Tyler Hamilton & Daniel Coyle


352 sider People´s Press

Jeg er som bekendt en stor cykelfan, specielt Tour De France er årets sportslige
højdepunkt. Som mangeårig følger, har jeg naturligvis set dopingens 
betydning for sporten, og trods det faktum, at jeg er yderst træt af den konstante
snak, var denne bog en must read.

Tylor Hamilton har, i min optik, altid været en behagelig og ydmyg deltager i 
cykelsporten - en af hans allerstørste modsætninger er Lance Armstrong,
en mand, jeg altid har haft et mere end almindeligt anstrengt forhold til: Hans
arrogance, hans tydelige magtliderlighed og frem for alt, hans ondskabsfulde
fremtræden overfor konkurrenter og tvivlere, har altid gjort ham til en
skamplet på cykelsporten, altså i mine øjne. Denne biografi er skrevet inden
Armstrong trådte frem og erkendte sit dopingmisbrug, den beretter om en kold
og kynisk mand, der angiver sine konkurenter, smider dem væk efter endt
brug, forfølger dem og forsøger at true dem til tavshed, kort sagt et
voldsomt usympatisk magtmenneske - alt sættes i rette lys, idet handlingerne
jo senere viste sig korrekte. Er jeg begejstret: ja for den da, jeg har som nævnt
altid næret en stor portion antipati mod Armstrong, denne fortælling bekræftede
mine anelser, og da jeg i dag kender outcommet, indrømmer jeg gerne, at
jeg bestemt ikke er fri for at tænke, at Karma ramte denne mand.

Denne biografi er både en gennemgang af Tylers liv, men også en gedigen "tak
for sidst" til de mennesker, der har trådt på ham, b.l.a. Armstrong og Riis.
Dette er et helt vanvittigt indblik i dopingkulturen de sidste ca. 25 år, naturligvis
har jeg, som alle andre, vidst den var der, men dette er et virkelig nærgående
billede af, hvor udbredt og hvor grotesk situationen var ( Ja, jeg er ikke så
naiv, at jeg tror cykelsporten - eller nogen anden sport, for den sags skyld,  er
eller nogensinde bliver 100% rene) men jeg bilder mig ind, at doping i "gamle" dage
var et næsten naturligt vilkår i cykelsporten, og det tror jeg trods alt ikke på,
det er i dag. Denne bog omhandler slut 90 erne og 00 erne, hvor tingene eskalerede
voldsomt, og hvor der endelig blev påbegyndt en virkningsfuld "fangstmetode"

Biografien er en sublim indføring i de skiftende metoder, myndighedernes slappe
eller manglende konsekvenser overfor snyderne, men mest af alt tegnerbiografien 
et billede af en helt almindelig cykelrytter, der "bare" vil kunne komkurere på samme
vilkår som alle andre, og derfor lod sig indlemme i dopingens verden. Min påstand
er igen, at det var et vilkår på de tider, men jeg fastholder også min holdning til,
at det aldrig blev et lige vilkår, for selv om stort set alle havde adgang til doping, 
var det stadig den, med de bedste læger der vandt!

Udover rytterene, tegnes et billede af, hvor store ringe i vandet doping afstedkommer,
her berettes om familie, venner, trænere, holdejere osv. osv. osv. Jeg forundres
igen over, at jeg ikke har hørt om flere sammenbrud, for det må have været et
umenneskeligt pres, selvvalgt men umenneskeligt.

Grundene til, at jeg er så ufattelig træt af de konstante dopingsnakke er flere, men 
en af de største er den brede befolknings manglende indsigt: narkomaner
hele bundet er ofte hørt, og at de ikke kunne køre uden doping - Lad mig stadig
slå fast: jeg har dyb respekt for cykelryttere, de er virkelig seje sportmennesker.
Doping får dem til at køre hurtigere, men den kan ikke overtage de ufattelig mange
og seje træningspas, den grotesk stramme kost og dygtigheden. Doping er
snyd og hører ikke til, men hvordan kan man overse alt det andet? En anden er,
at jeg oprigtigt mener, at det er på høje tid at trække en streg i sandet, og se 
fremad i stedet for hele tiden at se bagud og finde syndebukke.

Denne biografi er yderst velskrevet, siderne vender sig selv, og jeg har stadig et
billede af en yderst sympatisk mand (Tyler Hamilton) Men er dette så den
absolutte sandhed?  I hovetræk, tror jeg på Hamilton, men jeg vil mene at
læseren stadig skal have de kritiske briller på, og bruge egen fornuft og fornemmelse.
Ikke mindst set i lyset af, at det smager en smule af hævn, når Hamilton angiver
mennesker, der ikke udelukkende har set lyset i ham. 

Alt i alt en yderst velskrevet og meget dybdegående biografi, selv for mennesker
med doping-lede, som jeg, vil jeg mene at den er et must read:
læs og lær hvordan tingene ikke skal gøres!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar