søndag den 18. januar 2015

Genstart

AF Claus M. Lohman


Genstart er forfatterens debut, og den første i en planlagt serie. Normalt er jeg ikke specielt
begejstret for de naturvidenskabelige krimier, men da forlaget lover konspirationsteorier,
bærer jeg over med at end ikke forlaget kan finde den rette genre til bogen: Bagsiden
lover "Konspiratorisk og faktuel spændingsroman" mens forsiden lover krimi!

Som sagt faldt jeg for konspirationen, og så en anden del: Amish - jeg er fascineret
af folket, der lever i et parallelsamfund, og er stor nyder af Linda Castillos
Amish krimier, selv om de naturligvis sætter baren højt, hoppede jeg ombord i Genstart.

 Og lad mig blot starte med at sige: det var en virkelig anderledes oplevelse på flere planer,
dels er det sjældent en dansk forfatter kaster sig over amerikanske handlinger, og dels
introduktionen til begrebet "science reality" Derudover er sproget utrolig banalt, så
jeg flere gange tænkte Barbara Cartland, hvilket jeg bestemt ikke forbinder med
spænding eller krimi. Faktisk tror jeg, at dette er den bog med flest tillægsord, jeg
til dato har kastet mine øjne i - det var en speciel oplevelse.

Handlingen er opdelt i flere forskellige dele: Dels genforskeren Sarah og hende
arbejde, dels den unge Amish David, der mistænkes for mord på en studiekammerat
og dels FBI, der inddrages i sagen og pludselig udvikler historien på en helt
uventet måde. Der er rigtig mange navne i spil, så det gælder om at holde
tungen lige i munden.

Jeg er jo en stor tilhænger af solide personer og beskrivelser, det skal jeg love for
at jeg fik her, og faktisk så mange beskrivelser, at jeg fuldkommen tabte tråden i
handlingen og en del af tiden koncentrationen. Detaljerigdommen er af enorme
højder både i forklaringerne af det forskningsmæssige og personernes gøren og laden.
Faktisk vil jeg påstå, at en gedigen redigering på minimun 200 sider, ville give mig
en langt bedre og mere læseværdig handling. 

Som nævnt er jeg interesseret i Amish folket, og denne del havde jeg virkelig set frem til,
men desværre blev jeg slemt skuffet: også her er der virkelig mange forklaringer, 
utrolig mange gentagelser og sammenholdt med de banale dialoger og karakterer
blev det en stor skuffelse. Jeg vil dog påpege af det meste af historien omkring
folket er faktuelt, udover fejl i aldersgrupper og begrebet "de andre" er delene
gengivet efter virkeligheden. Ligeså vil jeg fremhæve de naturvidenskabelige gennemgange, det var de steder jeg tydeligst mærkede forfatteren brænde igennem, 
desværre blev de for mange og lange til at jeg fandt dem interessante.

Udover de fakta forfatteren henviser til, fandt jeg bogen blottet for realisme i store
dele af handlingen, blandingen af de tunge dele med en meget voldsom
aktion del, faldt helt igennem hos mig. Plottet holder faktisk, så trods det urealistiske
holdt denne del, og åbner ligeledes en dør for at den næste i serien kan samle
op, hvor denne sluttede. 

Kort sagt: en tung omgang at komme igennem, er man til utraditionelle romaner
skal denne afgjort anbefales, jeg fik desværre slet ikke det ud af den, jeg havde
sat næsen op efter, men jeg kom igennem.















Ingen kommentarer:

Send en kommentar