AF Stéphanie Surrugue
382 sider Politikens Forlag
Denne biografi kom på læselisten af to væsentlige årsager: Madame Surrugue er
en, i min optik, fantastisk journalist indenfor kulturen, vores fælles lidenskab:
Tour De France og som paneldeltager i min absolutte radiofoniske last; lørdag
formiddage med Mads & Monopolet på P3. Jeg måtte have øjnene på hendes biografi
og se, om jeg også her kan rose hende - og lad mig blot slå fast: det kan jeg!
Min berøring med kongehuset er, som så mange øvrige danskere yderst sporadisk.
Jeg kom til verden kort efter Prins Joachim og tilbragte mine første dage på samme
klinik, men den historie har nu aldrig været stor udenfor min mormors hjem.
Derudover var jeg naturligvis, med mormor i hånden, på Amalienborg nogle
gange som barn, ind og se slottet og garderne i husene. Og så har jeg ellers
haft kongehuset som en del af min kultur op gennem livet. Min mormor var royalist
til fingerspidserne, havde flere bøger om og af de kongelige, men mit kendskab
sluttede ved TV skærmen og i avisernes spalter. Jeg er hverken royalist eller modstander
af monarkiet. Og jo, jeg husker glimrende at
normen har været: Ham Prins Henrik, hvorfor taler han ikke dansk, hvorfor er
han så løjerligt klædt på og skal sådan en priviligeret mand nu også sidde og tude
over, at han ikke må være konge af Danmark?
Derfor tænkte jeg, nu læser jeg biografien: jeg forener min nysgerrighed efter Madam Surrugues skrivefærdigheder, med nysgerrigheden efter at se om denne Franske herre
indeholder mere end hans dårlige rygte siger om ham?
Biografien er en helt unik fortælling om og af en mand, der er usædvanlig. Ikke blot i form
at hans kongelige status, men så sandelig også i hans vid, evner og oplevelser.
Vi er med på sidelinjen da Henri vokser op i sit elskede Indokina inden verdens-
krigen tvinger familien tilbage til det Sydfranske. Her vokser grevesønnen op
under en voldsom patriark, hans far. Børnene sad ikke med ved bordet, man
skulle udelukkende tiltale forældrene med De, Dem og Deres, og der faldt ind imellem
lussinger, hvis børnene ikke gebærdede sig. Henri er en yderst veluddannet og
kulturel herre, han fik lunkarriere indenfor det franske diplomati, og stod til at
blive udsendt som ambassadør, da han møder den Danske Prinsesse Margrethe.
Det bliver starten på en voldsom omvæltning for Henri, Greven, der nu er
Prins Henrik af Danmark. Prinsen går ind i sit nye liv med alt hvad han ejer og har
af personlige erfaringer og engagement, men meget hurtigt står det fast, at ligegyldigt,
hvad han siger og gør, er danskerne ikke tilfredse med ham. Han kritiseres for
snart sagt alt. Børneopdragelsen er for hård, hans sprogkundskaber stadig alt
for ringe til dansk standart, og så laver manden jo intet, udover at leve et overklasseliv
godt beskyttet og fyldt med privilegier.
Biografien er en hjertevarm og meget intim og informativ beretning om en mand, der skulle gå så grueligt meget igennem, selv om han allerede havde fået pigen og
det hele kongerige. Det er et billede af et menneske, der livet igennem har
søgt efter noget essentielt, nemlig hans egen eksistensberettigelse.
Priviligeret eller ej - det må være en menneskeret, men det blev en voldsom kamp.
Biografien fortæller også om en utrolig varm og dedikeret mand, der holder
af mennesker, kerer sig om mennesker og faktisk har en livsfilosofi, der handler om at glæde andre, være noget for andre og derigennem glæde sig selv. Her er
fortællingen om prinsen, fra hans familie, både den franske og danske, flere
af hans venner og bekendte, kort sagt et unikt indblik i mennesket Henri.
Prinsgemalen, som han blev til efter næsten 40 års ikke eksistens, har lagt et
uvurdeligt arbejde i Dansk Røde Kors, i at fremme dansk eksport, og har først
grundlagt den danske WWF og siden, gennem årtier, styrket foreningen, og sådan
kunne jeg blive ved. Der er mange ting, den brede danske befolkning ikke
er oplyst om, da medierne ikke fandt dem interessante nok.
Og lad mig blot slå fast: denne biografi er, udover at være en fortælling om
en ægtemand, far, ven, protektor osv. også en fortælling om, hvor grimme
medierne kan være, jeg husker ikke alle de utallige udfald, der har været mod
Prins Henrik, men mange af dem, og de tidligere gengives fint her - i al sin gru.
Hvordan er det vi behandler nydanskere, og kan pressen virkelig tillade sig at
drive hetz efter forgodtbefindende? Den debat er jo desværre evig aktuel, så
bogen her, er endnu en hjørnesten. Og trods det faktum at manden naturligvis er
yderst priviligeret, ville jeg ikke bytte plads med ham - om så jeg blev betalt!
Biografien er som nævnt varm og velskrevet, ind imellem kører den en smule i ring, men
det store billede efterlader en meget klart billede af et menneske der livet igennem
har kæmpet, haft voldsomme nederlag med heldigvis også mange sejre.
Prinsgemalen blev voldsom kritiseret og latterliggjort da han ytrede ønske om
en plads ved siden af hans hustru, tankerne, de store omkring dette har altid
været meget private, men her i bogen siger HKH Prins Henrik: "Det er første gang
jeg taler så åbent om alt dette - Men jeg insistere på at tale højt om det, inden jeg dør"
Og det gør han, på fineste vis, der er intet at tage fejl af, intet at misforstå, og
naturligvis burde han for længst havde fået sin eksistensberettigelse, jeg
håber den kommer i hans tid!
Mine bedste anbefalinger, den sætter tanker i gang, puster til fordommene
og frem for alt er den vedkommende og sætter et stort menneskeligt aftryk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar