AF Julie Hastrup
323 sider Rosinante
Dette er femte bind om drabsefterforskeren Rebekka Holm. Jeg har været med fra starten af Hastrups forfatterskab, og nydt de forgående - så forventningerne var i top.
Præcis som de forgående i serien er også denne yderst letlæselig. Sproget flyder og de to spor er fint opdelt, så på denne front leverer Hastrup på samme høje niveau.
Rebekka er i Ringkøbing hos hendes mor, efter hendes fars død. Hun er i syv sind, for hun er ked af at miste ham, men vred over den sidste besked han gav hende. Rebekkas forhold til hendes mor ved at bedres, men hun trives ikke i forældrenes hus og vil egentlig gerne videre. Da en livstidsfange flygter fra fængslet, en bondemand findes myrdet - og en præst modtager en bårebuket til hans egen begravelse, ser Rebekka sit snit til at blande sig i efterforskningen og komme ud af moderens sorgtunge hus. Den dræbte bonde boede på Skyttegården, der viser sig også at være rammen om et gammelt dødsfald - Men hvem boede ellers på gården i den tid, er de også i fare, og hvorfor? Samtidig med at Rebekka er i Jylland, er hendes gamle veninde dybt optaget af et nyt forhold, men er den nye kæreste nu også så vidunderlig som Dorte siger, eller ligger der mere bag de afbrudte opkald?
Hastrup skriver som sagt levende let, denne gang manglede jeg bare det levende. Dog kunne jeg sagtens genkende figuren af den fynske voldtægtsmand i den røde bil. Jeg kommer aldrig rigtig ind under huden på hverken Rebekka eller de øvrige personer. Det virker en smule som om, der er brugt for få sider til for stor en fortælling. Og så havde jeg faktisk også et meget stort problem med Rebekka denne gang: Jeg bryder mig ikke om hendes egocentristiske handlinger, og synes faktisk hun blander sig for meget og er dumsmart. Det ødelagde fortællingen for mig, jeg savnede fordums dybde.
Politiets arbejde kom aldrig rigtigt til at køre for mig, de laver for mange fejl og bliver for urealistiske. Lige fra fangeflugten, over efterforskningen af drabene til opklaringen og ikke mindst Rebekkas handlinger i forhold til Dorte, bliver alt for letbende denne gang.
Plottet holder nogenlunde - en del kan læseren hurtigt fange, den anden del holder helt frem til slutningen, hvor tvivlen stadig hersker. Et par sløjfer bliver ikke bundet, pga. den manglende ralisme, nogle står åbne til videre fortælling...
Kort sagt endnu en frisk krimi (faktisk går det så stærkt i Ringkøbing, så ud ad tre dødsannoncer, er de to fremdaterede - og den ene begraves samme dag som hun dør) Jeg håber Hastrup bruger mere tid til fordybelse og realisme i den næste roman - for hun skriver godt og jeg vil meget gerne vide mere om Rebekka og hendes omgangskreds.
Tidligere udkommet i serien:
En torn i øjet
Det blinde punkt
Blodig genvej
Portræt af døden
Præcis som de forgående i serien er også denne yderst letlæselig. Sproget flyder og de to spor er fint opdelt, så på denne front leverer Hastrup på samme høje niveau.
Rebekka er i Ringkøbing hos hendes mor, efter hendes fars død. Hun er i syv sind, for hun er ked af at miste ham, men vred over den sidste besked han gav hende. Rebekkas forhold til hendes mor ved at bedres, men hun trives ikke i forældrenes hus og vil egentlig gerne videre. Da en livstidsfange flygter fra fængslet, en bondemand findes myrdet - og en præst modtager en bårebuket til hans egen begravelse, ser Rebekka sit snit til at blande sig i efterforskningen og komme ud af moderens sorgtunge hus. Den dræbte bonde boede på Skyttegården, der viser sig også at være rammen om et gammelt dødsfald - Men hvem boede ellers på gården i den tid, er de også i fare, og hvorfor? Samtidig med at Rebekka er i Jylland, er hendes gamle veninde dybt optaget af et nyt forhold, men er den nye kæreste nu også så vidunderlig som Dorte siger, eller ligger der mere bag de afbrudte opkald?
Hastrup skriver som sagt levende let, denne gang manglede jeg bare det levende. Dog kunne jeg sagtens genkende figuren af den fynske voldtægtsmand i den røde bil. Jeg kommer aldrig rigtig ind under huden på hverken Rebekka eller de øvrige personer. Det virker en smule som om, der er brugt for få sider til for stor en fortælling. Og så havde jeg faktisk også et meget stort problem med Rebekka denne gang: Jeg bryder mig ikke om hendes egocentristiske handlinger, og synes faktisk hun blander sig for meget og er dumsmart. Det ødelagde fortællingen for mig, jeg savnede fordums dybde.
Politiets arbejde kom aldrig rigtigt til at køre for mig, de laver for mange fejl og bliver for urealistiske. Lige fra fangeflugten, over efterforskningen af drabene til opklaringen og ikke mindst Rebekkas handlinger i forhold til Dorte, bliver alt for letbende denne gang.
Plottet holder nogenlunde - en del kan læseren hurtigt fange, den anden del holder helt frem til slutningen, hvor tvivlen stadig hersker. Et par sløjfer bliver ikke bundet, pga. den manglende ralisme, nogle står åbne til videre fortælling...
Kort sagt endnu en frisk krimi (faktisk går det så stærkt i Ringkøbing, så ud ad tre dødsannoncer, er de to fremdaterede - og den ene begraves samme dag som hun dør) Jeg håber Hastrup bruger mere tid til fordybelse og realisme i den næste roman - for hun skriver godt og jeg vil meget gerne vide mere om Rebekka og hendes omgangskreds.
Tidligere udkommet i serien:
En torn i øjet
Det blinde punkt
Blodig genvej
Portræt af døden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar