AF Scott Stambach
301 sider Politikens Forlag
Dette er forfatterens romandebut. Han underviser i fysik og matematik på San Diego City College og har tidligere udgivet en række noveller. Derudover har har deltaget i udviklingen af uddannelsesprogrammer til tibetanske munke i eksil. Læs mere her.
Ivan Isaenko er en forældreløs,17 årig Tjernobyl dreng. Han er født voldsomt deform og har således kun en venstre arm med tre fingre at gøre godt med. Ivan bor på Mosyr Hospital For Alvorligt Syge Børn, der er her mange af børnene med skader efter atomulykken i Tjernobyl kommer hen. Ivan er eneste barn på hele hospitalet, der har en hjerne, der fungerer upåklageligt. Alle de andre børn er uden sprog og derfor lever Ivan et meget ensomt liv, hvor eneste lyspunkt er sygeplejersken Natalja. Hun skaffer Ivan alle de bøger han kan læse, hun passer og plejer ham og som den eneste udviser hun omsorg og kærlighed. Ivan er ekspert i at lade som om han er i koma, det skaffer ham en masse vigtig information, for selv om livet er ensomt, er det nødvendigt for Ivan at have regelmæssighed i hverdagen. Og da Ivan samtidig er en sand mester i grovkornet humor og ballade, skaber han et panser omkring sig, der holder alle andre end Natalja væk. Men en dag hører freden op, en ny indbryder ankommer, og det går hurtigt op for Ivan at indbryderen Polina er lige så skarp i hjernen og mestrer Ivans spil, præcis så godt som Ivan. Og hvad værre er, det panser Ivan har været omgivet af livet igennem, truer med at slå sprækker. Polina, der både stjæler Ivans bøger og kalder ham grimme ting, kan måske også være pigen, der kan sørge for at Ivan begynder at føle noget. Problemet er bare, at Polina har leukæmi og nok ikke overlever, og hvad skal Ivan så stille på med hende og de følelser der er dukket op sammen med hende.
Ivan er fortælleren, bogen er skrevet, dels som Ivans fortælling om livet på hospitaler og så til Polina, så eftertiden vil huske hende. Den er knivskarp i sit portræt af en 17 årig drengs tanker om det fangeskab han er i, om de tanker og følelser, der følger med livet og så naturligvis en fortælling som giver stemme til de mange, der blev berørt af Tjernobyl.
Ivan krøb meget hurtigt ind under huden på mig. Hans ihærdige arrogance, hans evner til at skubbe alle mennesker fra sig og så hans varme og kærlige del, som uanset hvor meget han forsøger at gemme den, kigger frem. Ivan er en dreng, der er meget let at blive træt af - og meget let at holde af.
Romanen er en usædvanlig hård beretning, store dele af den kan sagtens være taget ud af virkeligheden og derfor sætter den enorme spor både under og efter læsningen. Den giver grusomhed og kærlighed et helt nyt ansigt, og så minder den om, hvor meget vi mennesker egentlig kan holde til. For ikke mange, vil kunne holde til det liv Ivan lever, og min påstand er, at mange alligevel lever under netop disse forhold.
Tag en dyb indånding, læn dig tilbage og træd indenfor i en forrygende roman, der både favner kulde og varme. Sjældent har jeg læst så rædselsvækkende en roman, der samtidig får kærligheden til at løbe ned af siderne. Dette er helt klart en af foråret
mustreads - og en fantastisk en af slagsen.
Ivan Isaenko er en forældreløs,17 årig Tjernobyl dreng. Han er født voldsomt deform og har således kun en venstre arm med tre fingre at gøre godt med. Ivan bor på Mosyr Hospital For Alvorligt Syge Børn, der er her mange af børnene med skader efter atomulykken i Tjernobyl kommer hen. Ivan er eneste barn på hele hospitalet, der har en hjerne, der fungerer upåklageligt. Alle de andre børn er uden sprog og derfor lever Ivan et meget ensomt liv, hvor eneste lyspunkt er sygeplejersken Natalja. Hun skaffer Ivan alle de bøger han kan læse, hun passer og plejer ham og som den eneste udviser hun omsorg og kærlighed. Ivan er ekspert i at lade som om han er i koma, det skaffer ham en masse vigtig information, for selv om livet er ensomt, er det nødvendigt for Ivan at have regelmæssighed i hverdagen. Og da Ivan samtidig er en sand mester i grovkornet humor og ballade, skaber han et panser omkring sig, der holder alle andre end Natalja væk. Men en dag hører freden op, en ny indbryder ankommer, og det går hurtigt op for Ivan at indbryderen Polina er lige så skarp i hjernen og mestrer Ivans spil, præcis så godt som Ivan. Og hvad værre er, det panser Ivan har været omgivet af livet igennem, truer med at slå sprækker. Polina, der både stjæler Ivans bøger og kalder ham grimme ting, kan måske også være pigen, der kan sørge for at Ivan begynder at føle noget. Problemet er bare, at Polina har leukæmi og nok ikke overlever, og hvad skal Ivan så stille på med hende og de følelser der er dukket op sammen med hende.
Ivan er fortælleren, bogen er skrevet, dels som Ivans fortælling om livet på hospitaler og så til Polina, så eftertiden vil huske hende. Den er knivskarp i sit portræt af en 17 årig drengs tanker om det fangeskab han er i, om de tanker og følelser, der følger med livet og så naturligvis en fortælling som giver stemme til de mange, der blev berørt af Tjernobyl.
Ivan krøb meget hurtigt ind under huden på mig. Hans ihærdige arrogance, hans evner til at skubbe alle mennesker fra sig og så hans varme og kærlige del, som uanset hvor meget han forsøger at gemme den, kigger frem. Ivan er en dreng, der er meget let at blive træt af - og meget let at holde af.
Romanen er en usædvanlig hård beretning, store dele af den kan sagtens være taget ud af virkeligheden og derfor sætter den enorme spor både under og efter læsningen. Den giver grusomhed og kærlighed et helt nyt ansigt, og så minder den om, hvor meget vi mennesker egentlig kan holde til. For ikke mange, vil kunne holde til det liv Ivan lever, og min påstand er, at mange alligevel lever under netop disse forhold.
Tag en dyb indånding, læn dig tilbage og træd indenfor i en forrygende roman, der både favner kulde og varme. Sjældent har jeg læst så rædselsvækkende en roman, der samtidig får kærligheden til at løbe ned af siderne. Dette er helt klart en af foråret
mustreads - og en fantastisk en af slagsen.
© Bognørden
Har lige hentet lydbogen og glæder mig til at høre :)
SvarSletS. Winiaszewski
Stanislaw.dk I/S
Glæd dig - og tag nogle dybe indåndinger. Den er smuk og grusom, og en meget stor læseoplevelse :)
Slet