torsdag den 19. marts 2015

Den andalusiske ven

AF Alexander Söderberg


482 sider Politikens Forlag

Dette er første bind i trilogien om den svenske sygeplejerske Sophie Brinkmann, der
havner midt i en mafia krig. Læs mere om forfatteren her

Jeg kom ind i serien i bind to, så jeg har både erfaret, at nye læsere godt kan starte der, men sandelig også, at det vil være at snyde sig selv for en vigtig baggrundsviden, og ikke mindst endnu en sublim gangster-læseoplevelse.

Denne første del omhandler starten på de bekendtskaber, der skal få så stor betydning
for Sophie og hendes søns liv. Sophie er alenemor til Albert, hun arbejder på
det hospital, hvor mafiabossen Hector bliver indlagt efter en færdselsulykke. De to fatter sympati for hinanden, og da Hector er udskrevet vil han meget gerne lære Sophie bedre at kende. Samtidig er en specialgruppe under Stockholms politi på sporet af Hector og hans organisation, gruppens chef kontakter Sophie og beder hende være angiver af oplysninger omkring Hector og folkene omkring ham. Pludselig ved Sofie ikke om hun jager eller er den jagede. Midt i alt det kaos der omslutter Sophie dukker hendes ungdomskæreste op, men hvilken rolle spiller han i det store billede? Samtidig følger vi specialgruppens arbejde, det viser sig meget hurtigt, at de ikke viger tilbage fra at benytte omend meget lyssky metoder i kampen for at skaffe oplysninger. Endelig møder vi Hector og kommer med ind i en del af organisationen, vi møder hans venner og fjender, oplever deres "arbejdsmetoder" og er med på sidelinjen når deres kampe udspilles. Det bliver alles kamp mod alle og med
alle for hånden værende midler.

Denne roman er usædvanlig velskrevet, sproget flyder og jeg var atter fanget fra første til sidste side. Persongalleriet er mangfoldigt, men alle er fint opdelt, der er ingen problemer med at finde rundt i dem, og frem for alt så er alle personer lyslevende og faktisk, til min store overraskelse, meget realistiske. 

Spændingen holder hele vejen. Der er en aktionroman, fyldt med mafia metoder, der er biljagter, skyderier og hårdhændet adfærd, men trods dette "herre-tema" var jeg vild med det, det er virkelig velkomponeret og ekstremt underholdende.

Som sagt læste jeg efterfølgeren først, det betyder at jeg nu for anden gang kan sige, at dette er sublim fortællekunst. Der er gang i den, men det bliver aldrig for meget eller for vulgært, hverken i handlinger eller dialoger. Jeg håber sandelig ikke der igen går tre år med tilblivelsen af den næste og sidste i rækken, for jeg glæder mig allerede og venter i spænding - TOP underholdning til alle med hang til aktion.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar