lørdag den 28. marts 2015

Autisten og brevduen

AF Rodaan Al Galidi


171 sider Turbine Forlaget

Dette er en roman, der blev anbefalet. Jeg kendte ikke den Irakiske forfatter, 
der er bosat i Holland, hvor romanen foregår.

Geert kommer til verden efter hans unge mor pludselig får et tegn fra en plakat i 
et faldefærdigt skur. Hun beder sine tre venner onanere i en skål, og derefter går en af dem
med hende ind i skuret og inseminerer hende med et sugerør. Geerts mor Janine er
en skæv eksistens, hun er vokset op i et stærkt troende hjem, og da hun bliver gravid
forlader hun forældrene for aldrig at vende tilbage. Geert er et usædvanligt barn, hans
sprog er yderst veludviklet, til gengæld er hans motorik meget underudviklet. Geert
kommer hele tiden til skade og brækker de fleste knogler i kroppen, men han passer
sin skole og vokser op i et lille hus bag den genbrugsbutik, hvor moderen arbejder.
Geert tænker meget konkret, trives kun i faste og forudsigelige rammer - Geert er autist.
Læseren er med på hans rejse gennem livet, både de mislykkede forsøg med pigerne,
de matematiske løsninger han benytter for at regne livet ud, og også med på sidelinjen
da Geert begynder at bygge violiner af gamle sofaer. Geert bliver en berømt violinbygger,
han tjener, trods misbrug fra en grådig tysker, styrtende med penge. Da han er 37 år
siger hans mor, at nu er det tid til at flytte hjemmefra, køber hans et hus og flytter. Geert 
møder "bare brevdue" i skuret til hans nye hus, og den og violinerne bliver springbrættet
til en meget stor forandring i Geerts liv.

Denne roman er fyldt med skæve eksistenser og bizarre handlinger. Jeg har professionelt
arbejdet med autister, og selv om der er lige så mange forskellige former for autisme, som der er autister, kunne jeg faktisk genkende flere af handlingerne og kom hurtigt til
at holde af Geert. 

Det jeg havde et problem med, er de stør stigende bizarre handlinger fra de øvrige
i persongalleriet. Jeg havde faktisk langt henne i handlingen, svært ved at bestemme mig for om dette skulle være en hyldest til mangfoldigheden, hvilket jeg ville have været
rigtig glad for, eller det er ren karikatur. Men jeg synes faktisk de skæve eksistenser og bizarre handlinger overskygger både historien om Geert, og de øvrige skæve eksistenser.
Jeg kan sagtens finde humoren, men for mig, bliver den altså for meget. Men der er afgjort noget rigtig fint i fortælingen - og original, det er den.






Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar