Til te hos Taleban

AF Simi Jan

Simi Jan er journalist og rejser som korrespondent for Politiken og TV2 i

mellemøsten, Afghanistan og Pakistan. Denne bog er en beretning om de 5 år

hun boede i netop Afghanistan og Pakistan, hvor hun både skrev for 

Politiken og sendte tv for TV2.

Denne bog er dels en lille flig af mennesket Simi Jan, og dels en indføring i 

hendes professionelle tilgang til landene og krigene. Den er virkelig velskrevet,

den giver ikke blot et indblik i livet i krigs-zonerne, men også et indblik

i de bevægegrunde hun har i sit liv.

Jeg har ofte haft diskussioner omkring netop korrespondenterne, idet jeg synes

det er et svært at se til, at de sætter livet på spil for at formidle nyheder - er det

menneskeliv værd? Naturligvis er det vigtigt, at verden får øjnene op for de

mange uskyldige mennesker over hele kloden, der dagligt udsættes for krigens gru,

men er det værd at sætte liv og familie over styr for denne formidling?

Simi Jan giver mig, for første gang, en bedre forståelse, ikke mindst idet hun selv

har Pakistanske og Afghanske aner. Hun tiltrækkes af landende og menneskene,

hun søger sine rødder og forelsker sig i begge lande. Og kærligheden driver

ned af siderne i denne bog, jeg mærkede ømheden og respekten så tydeligt,

jeg var til stede ved de mange interview og sammenkomster

. Ikke dermed sagt, at jeg nu synes, det er okay at betale med livet, men denne 

kvinde har udover drivet for historien også en personlig interesse i landende,

 og den forstår jeg bedre. 

Forstår jeg så at hun ender helt ude på kanten, for at skulle vælge jobbet 

eller ægteskabet -Nej, men jeg får et fantastisk indblik i, hvad der driver 

denne fantastiske kvinde.

Denne bog er ikke en interview bog, den er en solid baggrundhistorie om landende,

krigene, Taleban styret og Al Qaedas tilblivelse. Den viser alt fra krisecenteret for

kvinder over de magtfulde regerings-magthavere til den almindelige befolkning.

Kort sagt kommer den rundt i landende og samfundslagene på en virkelig grundig og forklarende måde - Det her er sublim historiefortælling.med læseren med på første parket.

Denne bog bør læses af mange, dels p.g.a. dens formidling af fakta omkring

landende, men også fordi den på smukkeste vis portrætterer menneskene, der

lever med og i af verdens hårdest ramte brandpunkter. 

Den skal have de varmeste anbefalinger.

Konkylien

AF Nina Christrup

Konkylien er forfatterens debut. Jeg var på forhånd spændt på denne opgave,

specielt idet jeg på forhånd kendte hovedingredienserne: Beretningen om 

arbejdet som sygeplejerske og fantasy - Denne er oven i købet en blanding.

Sproget er yderst letlæseligt, det flyder og læseren skal udelukkende koncentrere

sig om at finde ind i universet.

Maria er en ung sygeplejerske, der er ramt af besparelserne på sygehusene, men

elsker sit job. Hun møder den rolige og galante Mark, bliver gift og flytter

ind i hans hus, i en lille by. På loftet finder hun en gammel kiste, med gamle sager,

og da hun samtidig plages af kraftige hovedpiner, bruger hun tid med at

granske kistens indhold. Hun drages til "De to soles land", landet hvor de afdøde

kommer "over" for at finde ro. Her siger hun ja til at påtage sig hvervet med at

"hjælpe" plagede mennesker over på den anden side. Og lad mig blot slå fast:

Det gør hun - og i rå mængder!

Romanen er opdelt i beretningen om Maria, dels er der en gennemgang af hende

liv frem til nutiden, dels en del om hendes virke som sygeplejerske, og dels en

privat beretning som så også indeholder hendes rejser til De to soles land.

Det er små korte nedslag i Marias liv, jeg kom aldrig ind under huden på hende, 

men var med som beskuer. Selv om jeg meget gerne ville have meget mere

af det indre liv, er præmissen klar i denne roman, og den holder sig hele vejen

til denne. Delen med beretningerne fra sygeplejen er så absolut den, hvor jeg

mærker forfatterens store indsigt, den måtte gerne have fyldt meget mere.

Fantasy har aldrig været mig, det er det sådan set stadig ikke, men jeg opdagede 

at romanen trods alt voksede på mig, og jeg var nødt til at finde ud af, hvad 

der kommer til at ske med Maria.

Romanen giver, hvis man ser bort fra fantasy delen, mindelser om de sager der 

har været med sundhedspersonale, som begår medlidenhedsdrab. Selve temaet

er i min optik virkelig spændende og aktuel, ikke mindst da det store etiske

spørgsmål om aktiv dødshjælp jo er meget oppe i debatten - Den del kunne jeg

virkelig godt have tænkt mig mere om, det er en vigtig debat.

Alt i alt havde jeg nogle fine timer i selskab med Maria; massemorderen eller

den frelsende engel. Den var original og letlæselig - Kort sagt en fin debut.

Den stumme pige

AF Michael Hjort & Hans Rosenfeldt

Den stumme pige er 4. bind i serien om det svenske rejsehold og den virkelig

usympatiske psykolog: Sebastian Bergman. Jeg har været ovenud begejstret for de

tre forgående, så jeg havde virkelig glædet mig til denne nye. Kvantitet er jo ikke

en nødvendig rejsefælle til kvalitet, men denne gang må jeg sige, at de knap 

700 sider var sprængfyldt med kræs for kendere af makkerparret - herligt.

Alle i serien, incl. denne nye er en skøn blanding af krimi og thriller, sproget er letlæselig

og flyder ubesværet ligesom alle dialoger og tanker er levende og realistiske.

Der er gået mange bøger forbi mine øjne, i tiden fra jeg læste den seneste, 

alligevel var jeg inde i universet i løbet af ganske få sider - Det er en stor kvalitet

når forfattere evner at fastholde læseren over flere bøger, og det er altså igen

tilfældet med de to herrer her.

Denne gang findes en familie, mor, far og to børn skuddræbt i deres hus, det 

lokale politi indser hurtigt, at de ikke evner at klare opklaringen alene og tilkalder

rejseholdet. Pilen peger hurtigt i en bestemt retning, men alle tager fejl,

og handlingerne eskalerer. Holdet finder ud af, at der var et vidne i huset, en

lille 10 årig pige, der nu er forsvundet. Jagten går ind på at finde hende før 

gerningsmanden og forhåbentlig få hende til at fortælle, hvad der skete i huset.

Jeg siger ikke for meget, når jeg siger, at det ikke går helt efter planen.

Persongalleriet er som vanligt mangfoldigt: Rejseholdet består af Sebastian,

Vanja, Billy, Torkel og Ursula. Derudover følger vi den lille pige, gerningsmanden,

og chefen for lokalpolitiet. Alle personer er levende og yderst realistiske, jeg var 

helt inde under huden på dem alle, hvilket jo er en af mine helt store kæpheste,

så jeg har været i himmerrige her. Problemet i serien har altid været, at jeg på 

alle måder har antipati mod Sebastian, hovedpersonen. Han er på alle måder

en egocentreret, arrogant og bedrevidende person. En anden læser skrev 

således om ham: "Jeg har lyst til at slå ham med en stegepande" Helt så grelt

har det ikke været her, men en rusketur er da faldet mig ind. Men denne gang er der

sket det, jeg bestemt ikke havde set komme: jeg fattede sympati for manden,

og kunne faktisk flere gange føle hans inderste - hvilken fryd.

Politiets arbejde er endnu en gang fuldkommen realistisk og levende, bortset fra

to små episoder, hvor løsningen var lige let nok nok, er det igen bare at læne sig

tilbage og nyde læsningen. Det er så gennemarbejdet godt, det er solidt

benarbejde, hvor læseren er med på første parket.

Plottet og spændingen holder hele vejen, handlingen er opbygget således, at

læseren gætter med hele vejen, det gjorde jeg da også, og var faktisk inde og snuse

til noget af løsningen. Trods det, holdt spændingen hele vejen, da plottet

tager et sidste herligt favntag på læseren til slut. 

Derudover åbnes endnu nogle døre, da slutningen, mildest talt er chokerende...

Dette er kort sagt en krimi på højeste niveau, og som altid med disse sidder jeg nu

tilbage med den der ambivalente følelse: Jeg ville så gerne have slutningen, men

ønsker faktisk at handlingen bare skal fortsætte - Jeg behøver nok ikke sige,

at ventetiden til den næste i serien kommer, bliver uendelig lang, og jeg 

har på ingen måde nedjusteret forventningerne, jeg glæder mig.

Læs den før din nabo!

Tidligere udkommet i serien:

Manden der ikke var morder

Disciplen

Fjeldgraven

Sirile gentlemen søges

AF Karin Brunk Holmqvist

Denne fantastiske roman er den anden jeg kaster mig over fra denne forfatter.

Jeg har tidligere læst: Potensgiverne med stor glæde, så jeg har glædet mig

til denne og forventningerne var i top, de blev indfriet til UG. 

Denne roman er præcis så velskrevet og levende som ovennævnte. Sproget flyder,

det er en herlig blanding af nostalgi og nyt. 

Enken Margit på 81 år og naboen, gammeljomfruen Alma på 79 år har gennem

mange år boet dør om dør lidt udenfor en lille svensk by. De drikker kaffe sammen

hver dag på samme tidspunkt, altid med to stykker knækbrød og to stykker 

lyst brød. De er hjertevarme veninder og nyder hinandens selskab og deres haver.

Men byen skal fornys og de to damer bliver tvunget ud af deres hjem. Da kommunen

ikke kan give dem en ældrebolig med det samme, havner de på byens plejehjem

i et aflastningsværelse, sammen. Det bliver starten på et helt nyt liv for de to

skønne kvinder, de begynder på pc kursus, de møder nye mennesker og så

opdager de affærer, der ikke tåler dagens lys. En dag falder de over personalets

søgen på computeren, efter mænd - og så sættes tanker og handlinger i gang.

Romanen er på alle måder en herlig oplevelse, dels var jeg flere gange hjemme

i min mormors hjem (kæmpe stort tak for de kærlige billeder fra fortiden) og

dels foregår hele handlingen i et virkelig adstadigt tempo. Her er humor på

højt plan, omsorg og ægte venskab. Dialoger og handlinger er fuldkommen levende

og meget realistiske for mennesker i den alder, det var en fryd at være med

på sidelinjen. Den store litterære kunst er det ikke, men det gør intet, for denne

roman opfylder til fulde kravene til originalitet og velskrevet underholdning.

Den skal så afgjort have de varmeste anbefalinger, udover Potensgiverne 

Læs anmeldelse af Potensgiverne her har forfatteren

også skrevet: Glimmerbøsserne, den har jeg heldigvis stadig til gode, så jeg

vil se frem til at kaste mine øjne i den også. Kort sagt: Læs dem alle tre!

Sportsdirektøren

Læs anmeldelsen her

I ond tro

AF Bille & Bille

I ond tro er tredje krimi fra parret, om videnskabs-journalisten Thea Vind.

Jeg har ikke læst de forgående, så jeg havde på forhånd, et åbent sind

og ingen forventninger jeg skulle have indfriet.

Denne krimi trækker tråde i erindringen til Sissel-Jo Gazans videnskabskrimier,

jeg var ikke specielt begejstret for dem, men de er et frisk pust mellem de

mange stereotyper, jeg håbede på lidt af det samme her. 

Til gengæld lever også denne helt op til det trivielle

og meget stereotype: Kvindelig journalist, der på forunderligste vis, rodes ind

i mord efter mord, nærmest skal opklare forbrydelsen for politiet og naturligvis 

nærmest bliver super-woman. Når en roman kaster sig ud vand, fyldt med samme

slags "fisk" skal den virkelig byde på noget ekstraordinært hos mig, for

at jeg bliver fanget og nysgerrig på mere - Det formåede denne desværre slet ikke.

Sproget er rigtigt godt, der er ikke en finger at sætte på denne del. Der er mange citater og lærdom om forskellen på Grundtvig og Kierkegaard, jeg fandt desværre ingen glæde ved disse, tværtom, fandt jeg dem tunge.

Handlingen udspiller sig i København; det er fejringen af 200 året for teologen & filosoffen Søren Kierkegaard. Det skal fejres og Thea bliver tvunget til at skrive om fejringen. Thea er ved at komme sig ovenpå en færdselsulykke, hvor hun blev kvæstet og hendes veninde mistede livet. Thea kaster sig modvilligt over opgaven, indtil hun får tilsendt et Kierkegaard citat, med angivelse af et sted og tidspunkt for en happening om aftenen.

Thea finder en mand myrdet på stedet, og det bliver starten på hendes egen 

efterforskning og yderligere indblanding. Det bliver for urealistisk for mig, så

jeg mærkede aldrig spænding i handlingen.

Desværre fanger figurerne mig slet ikke, jeg kommer ikke rigtig ind under huden

på hverken Thea eller de øvrige medvirkende. Det ødelægger min læseoplevelse, 

da jeg skal kunne relatere eller skabe en form for sympati med "mine" figurer.

Plottet er en smule tyndt og udvandet for mig, jeg synes ikke rigtig forfatterne evner

at følge det helt til dørs, ligesom der efterlades åbne døre. Det er jeg som

hovedregel ikke begejstret for. Med mindre åbningen helt klart, fastholder spændingen

til den næste bog i serien - Det ved jeg ikke om denne gør, og jeg synes ikke den

kan bære denne manglende afslutning.

Overordnet blev jeg skuffet, bogen er tung at komme igennem, jeg kedede mig bravt

flere gange og havde svært ved at fastholde interessen. Men er man til filosofiske

og teologiske diskussioner frem for regulær krimi, kan denne afgjort være en læse-ide.

Fra Koncepterne

AF Mette Fugl

Jeg er den generation, der er vokset op med denne smukke og dygtige kvinde

på skærmen, på mange måder er hun indbegrebet af TV-Avisen og er fulgt med

op gennem de stormfulde forandringer i dansk tv.

Denne biografi betegnes som "nedslag i erindringerne" men, hvis man som jeg 

håber på mere om mennesket Mette, hendes drive og begrundelser for 

hendes valg - bliver man skuffet. Ikke at jeg vil snage i privatlivet, men jeg mangler

disse bevægegrunde for helt at forstå denne "luksus-nomade" 

Dette er i det store billede nedslag i  den professionelle journalists oplevelser. 

Med denne præmis i erindring, er det trods alt befriende, at Mette Fugl smider den journalistiske objektivitet, og fremkommer med egne meninger og holdninger:

Og for filan, dem er hun heldigvis fuld af; her får politikere, debatører og

antifeministiske kvinder én over snuden, og der tales befriende, med meget

store bogstaver - sagligt, kort og kontant.

Bogen er velskrevet, sproget er levende og stort set flydende. Enkelte afsnit

bliver for beskrivende og for meget et referat af interview, men derudover

var det blot at læne mig tilbage og lade Mette fortælle.

Mette Fugl har altid stået som en kompetent journalist hos mig, det gør hun i den 

grad stadig, ikke mindst da hun på fornemmeste vis selvransager og 

stiller spørgsmålstegn ved egen objektivitet og egne evner - stor ros. Og så er jeg vild

med hendes måde at formidle, den pæne dame har ordet i sin magt, også

de mindre pæne ytringer, og hvilken befrielse.

At Mette Fugl er bitter - endog meget bitter på DR står krystalklart i denne bog.

Hun føler sig kasseret, og havde hun ikke fået "et stort holdkæft bolche" er

jeg sikker på, at de mennesker hun føler sig vraget af, var blevet hængt ud med

navns nævnelse osv. Om denne kritik er berettiget kan jeg ikke konstatere, netop

idet hele sagen er belagt med tavshed. Desværre er også dette afsnit, afsnittet, hvor

Mette taler om udviklingen indenfor journalistikken, hvilket er en interessant og 

nødvendig snak, hvor jeg er sikker på, at hun har fat i den helt rigtige ende.

 Den drukner lidt i den, næsten skingre bitterhed over afskeden, det ærgrer mig, 

Af de få indblik i mennesket Mette, er udover en klar fornemmelse af den depression

og ensomhed, hun altid har haft med i kufferten, små bidder fra skoletiden, kvindefrigørelsen med sex og stoffer og beretninger

om forældrenes sygdom og bortgang og endelig kærligheden til Bruxelles.

Ellers tager hun læseren med til verdens brandpunkter, fortæller de nære

historier derfra, og faktisk er det her, jeg bedst fornemmer Mette. 

Dette er så absolut en anbefalelsesværdig biografi, og med sådan en fantastisk

vis og skøn kvinde som Mette Fugl, håber jeg på, at hun kaster sig over

endnu en biografi på et tidspunkt, jeg er sikker på, at hun har meget mere at

lære fra sig, og så håber jeg naturligvis på mere personlighed.

En plus en

AF Jojo Moyes

Jojo Moyes er tilbage efter den fantastiske roman Mig før dig, jeg har læst alle hendes romaner og glædet mig virkelig meget til denne nye, dels p.g.a. den skønne skrivestil og dels de mange gode anmeldelser - og lad mig blot fastslå: 

Jeg blev virkelig ikke skuffet - tværtom

En plus en er virkelig velskrevet, sproget er som altid levende og flyder i en lind strøm,

så hendes romaner er læst på rekordtid, det gælder også denne. Som altid i Moyes

romaner, er der udover en kærlighedshistorie, også en god portion morale i

handlingen. Denne gang er omdrejningspunktet: Ærlighed, svigt, fattigdom og frem for

alt, hvordan vi behandler andre mennesker.

Handlingen er inddelt i fire dele, en for hver af hovedpersonerne: Den enlige og

fattige mor Jess, der knokler med to jobs for at skaffe mad på bordet, efter børnens

far forlod dem og ikke hjælper hende økonomisk. Hendes datter Tanzie, der er

et matemagisk vidunderbarn og får tilbudt et legat på en privatskole. Stedsønnen

Nick, der er volds og mobbeoffer, han kæmper med både faderens og den biologiske

mors svigt mens Jess har taget ham ind som sin egen søn. Slutteligt møder vi også

Ed, der er succesfuld virksomhedsejer i London, bliver taget for insiderhandel i

hans eget firma og søger ly i sommerhuset, hvor Jess gør rent. Vi følger personerne

i deres interaktion, oplever den fra forskellige sider og er frem for alt helt inde

under huden på alle fire personer. 

Umiddelbart har de to voksne intet til fælles, og kan faktisk heller ikke lide hinanden,

men skæbnen vil, at Jess hjælper Ed efter en våd bytur, og Ed ender med at

ville hjælpe Tanzie til en matematikkonkurrence. Det bliver starten på deres livs

køretur fra sydengland til Scotland, på godt og ondt.

Jeg var fanget fra første færd, Jojo Moyes kan om nogen bruge sproget, trods

de mange kærlighedshistorier hun fortæller, bliver det ikke banalt og kunstigt.

Denne roman er fyldt med livets genvordigheder, den beretter om fire sårede

sjæle, der pludselig kastes ind i samme lille bil i mange dage, oven i købet med

en stor savlende hund som ekstra passager. 

Romanen er fyldt med alvor og raffineret humor - jeg fældede tårer over Mig før dig, denne var tæt på at aftvinge det samme. Den rammer noget essentielt i mennesket, og dermed også i mig. Jeg vil meget gerne aftvinges holdninger til det jeg læser, det blev jeg igen her, samtidig med, at jeg tænker en ekstra gang over, hvordan jeg behandler mine medmennesker. Knuden i brystet kæmpede med smilene på læberne, for denne kan også det hele - Det ER altså virkelig godt fortalt.

Den skal så absolut have de varmeste anbefalinger.

Mig Før dig:

En fuldkommen fantastik kærligheds historie, der både fremkaldte smil og tårer hos mig.

Bogen er velskrevet, sproget flyder og siderne vender helt sig selv - man kan simpelthen ikke lægge den væk. Alle personer og omgivelser er yderst realistiske og levende, Jeg er helt inde i Lou´s inderste, og selv om Will "kun" beskrives vis ytringer, er jeg fuldkommen klar over hans bevægegrunde.

Denne roman handler om essensen i livet: livet og døden. Det største etiske spørgsmål af dem alle bliver behandlet på en virkelig sober og fin måde. Uden at afsløre noget, kan jeg sige, at jeg sagtens kan sætte mig i stort set alle medvirkendes sted.

Romanen er smuk, ligesom relationen i den, den tvinger læseren til at tage stilling - uagtet hvilket udfald dette får, kan den slet ikke anbefales nok... læs den!








Øvrige romaner af Jojo Moyes:

Hvalernes sang

Brudeskibet

Det sidste brev fra din elsker

Offer uden ansigt

AF Stefan Ahnhem

Offer uden ansigt er forfatterens debut og der er planlagt flere bøger om den svenske

politimand Fabian Risk.

Knap 500 sider og med gode anmeldelser, var jeg klar til en super læseoplevelse,

så jeg kastede mig med stor entusiasme over denne spændingsroman.

Sproget er letlæseligt og levende, omgivelserne og detaljerne er virkelig

detaljerede og levende, det er en stor force i min optik, og her fik

jeg så afgjort fuld valuta på alle punkter. Udover handlingen, er bogens store

og gennemgående tema: mobning og svigt. Jeg kan godt lide, at bøgerne jeg

læser giver mig noget at tænke over, det fik jeg til fulde her!

Der er ufattelige mange personer med i denne roman, man skal virkelig holde tungen

lige i munden, men til forfatterens ros skal det siges, at han faktisk de fleste

steder evner at holde læseren fanget på de enkelte. Alle personer fremstår faktisk

levende, specielt de steder, hvor det er ofre der beskrives. Stort set samtlige medvirkende

i persongalleriet har deres egne afsnit, det er jeg faktisk ret benovet over, da der

virkelig har ligget et stort forarbejde foran forfatteren, med både udtænkning af 

personerne og deres personliggørelse.

Desværre oplevede jeg kun ganske få realistiske personer. Jeg har gransket hukommelsen

og kan ikke komme på andre bøger fra mit liv, hvor der har været så massivt en

forekomst af personlige handlinger så totalt blottet for realisme. 

Her er alt fra den egocentriske Fabian Risk, der er inkompetent og fremstilles som en

ren supermand, både i udseende og er tillagt politimæssige evner, der er nærmest groteske. Han svigter gang på gang både familien og kollegaerne i hans egenrådige jagt på

gerningsmanden, og hans soloridt er tå-krummende urealistiske.

Allerede tidligt i handlingen stod han tydeligt på nethinden, og ligeså tydeligt var det,

at jeg bestemt ikke brød mig om personen. Det giver allerede der, et problem i mit

læseflow, for jeg skal kunne relatere til "mine" personer, bryde mig om dem på den

ene eller anden måde, og det udeblev fuldkommen med Fabian.

Til gengæld har kollegaerne nogle herlig menneskelige forcer, så jeg ind imellem

havde lidt personligt bid der. Som nævnt, synes jeg kapitlerne om ofrene står stærkest

hos mig, både i realisme og personlighed, havde det ikke været for dem, ville jeg

nok have haft svært ved at fastholde læsningen. 

Jeg tænkte tidligt, at forfatteren må have hentet inspiration i "Broen" den Dansk/Svenske

dramaserie. Der er i lighed med serien handling i begge lande, ligesom begge

landes politi er involveret i sagen - En af de store forskelle på serien og denne roman er,

at serien nu fremstår som handlings-tam og fuldkommen realistisk!

Politiets del er så grotesk urealistisk, at jeg nærmest synes det er komisk. Politiet i begge lande nærmest falder over de lette løsninger, er fyldt med groteske tjenestefejl og virkelig dårligt politiarbejde. Samtidig er langt hovedparten af personerne virkelig utiltalende. 

Spændingsmæssigt er bogen virkelig fyldt, det er nærmest et orgie i mord. Her er

det, jeg kommer til at tænke på det gamle ordsprog: overdrivelse fremmer forståelsen.

Jo tak, men jeg synes virkelig det kammede over her. Selv en Amerikansk aktionfilm

ville stå i skyggen af alle disse handlinger og mord. Hos mig er mere langt fra bedre!

Plottet holder sådan set okay, selv om det bliver noget udvandet i slutningen.

Det faktum, at der tidligt åbnes op for en mulig årsag, varer spændingen omkring

dette punkt, til langt ind i slutningen.

Var jeg underholdt? Svaret er ja, det var jeg. Selv om plottet er set før, var dette

orgie og handlingerne lidt anderledes. Så er man til hæsblæsende tempo og 

ikke går højt op i realismen, er dette afgjort en roman der skal læses.

Bogstole - holdere

Test af bogstole:

Som storforbruger af bøger fik jeg massive problemer med min nakke og specielt 

min venstre arm og hånd. Bøger kan heldigvis være store og tunge, men det

gik hen og blev et reelt problem for mig. Jeg fandt derfor med stor glæde

bogstolen for flere år siden. Der kom en anden model på markedet, billigere

og i et lidt andet design, den er så testet på lige vilkår med min oprindelige

og her kommer så resultatet:

The Bookseat pris ca. 299 kr.:

The Bookseat er min oprindelige bogstol. Den har fulgt mig gennem de sidste 

år, både i Danmark og rundt om på kontinenterne - den er så afgjort min bedste

læseven.  Udover at jeg læser mange bøger, har jeg skader på ryg og nakke efter

en færdselsulykke, så gode råd var dyre: Stop læsningen eller find en holder.

Det gjorde jeg, men da der kom en ny på markedet måtte den jo også undersøges.

Jeg bruger bogstolen til både iPad og alle slags bøger, jeg bruger den

i haven, i sofaen, i køkkenet under madlavning, i stolen og i sengen om aftenen, den kan stå på alle underlag incl. i skødet da kuglerne inde i stolen kan formes som læseren ønsker. 

The Bookseat er lavet af ruskind, den er behagelig

at have med at gøre, kan tørres af og børstes, men mister farven og 

bliver slidt efterhånden som den bruges. Plastic holderen forrest gør det 

muligt at læse hele siden, uden at skulle flytte noget fra læsefeltet. 

OG er lille fif, hvis du ikke vil købe ny: Når den er ved at være flad, så giv den nyt liv: Køb en pose små Krøyerkugler hos din hobby eller stofforretning og fyld efter - den bliver så god som ny. Brug en clips til at lyne bagsiden op og fyld kuglerne i. 

Bogholderen fra Bog & Ide pris ca. 199 kr.:

Denne bogholder er en del større end bookseat. Helt store bøger står en lille smule 

bedre i denne holder. Desværre kan den ikke holde andet end hardback bøger og

iPad. Jeg har utallige gange kæmpet med hæftede bøger og paperbacks, men de

folder sammen under læsningen, da elastikken ikke evner at holde bogen åben.

Elastikken er også generende når man læser, idet den skal fjernes fra læsefeltet

når man når de steder på siderne. Denne bogholder er lavet i et lækkert materiale,

der er virkelig nemt at rengøre, det er nok det største plus ved den. Inde i holderen

er en form for skum, der kan formes efter underlaget. Desværre er den ikke nem

at få til at stå på lidt ujævne flader, så den kræver ofte en ekstra "holde-hånd" 

som jo var den, læseren skulle undgå. 

Resultatet af mange måneders test er: The Bookseat er en klar vinder, den holder 

meget bedre på alle slags bøger og på alle underlag. Den er lettere at "betjene"

og trods minusset på materialet, og den lidt højere pris på Bookseat, er den trods alt en langt bedre investering. Jeg er sikker på den også vil blive din ven for livet.

Læs mere om The Bookseat