tirsdag den 2. december 2014

Konkylien

AF Nina Christrup


Konkylien er forfatterens debut. Jeg var på forhånd spændt på denne opgave,
specielt idet jeg på forhånd kendte hovedingredienserne: Beretningen om 
arbejdet som sygeplejerske og fantasy - Denne er oven i købet en blanding.

Sproget er yderst letlæseligt, det flyder og læseren skal udelukkende koncentrere
sig om at finde ind i universet.

Maria er en ung sygeplejerske, der er ramt af besparelserne på sygehusene, men
elsker sit job. Hun møder den rolige og galante Mark, bliver gift og flytter
ind i hans hus, i en lille by. På loftet finder hun en gammel kiste, med gamle sager,
og da hun samtidig plages af kraftige hovedpiner, bruger hun tid med at
granske kistens indhold. Hun drages til "De to soles land", landet hvor de afdøde
kommer "over" for at finde ro. Her siger hun ja til at påtage sig hvervet med at
"hjælpe" plagede mennesker over på den anden side. Og lad mig blot slå fast:
Det gør hun - og i rå mængder!

Romanen er opdelt i beretningen om Maria, dels er der en gennemgang af hende
liv frem til nutiden, dels en del om hendes virke som sygeplejerske, og dels en
privat beretning som så også indeholder hendes rejser til De to soles land.

Det er små korte nedslag i Marias liv, jeg kom aldrig ind under huden på hende, 
men var med som beskuer. Selv om jeg meget gerne ville have meget mere
af det indre liv, er præmissen klar i denne roman, og den holder sig hele vejen
til denne. Delen med beretningerne fra sygeplejen er så absolut den, hvor jeg
mærker forfatterens store indsigt, den måtte gerne have fyldt meget mere.

Fantasy har aldrig været mig, det er det sådan set stadig ikke, men jeg opdagede 
at romanen trods alt voksede på mig, og jeg var nødt til at finde ud af, hvad 
der kommer til at ske med Maria.

Romanen giver, hvis man ser bort fra fantasy delen, mindelser om de sager der 
har været med sundhedspersonale, som begår medlidenhedsdrab. Selve temaet
er i min optik virkelig spændende og aktuel, ikke mindst da det store etiske
spørgsmål om aktiv dødshjælp jo er meget oppe i debatten - Den del kunne jeg
virkelig godt have tænkt mig mere om, det er en vigtig debat.

Alt i alt havde jeg nogle fine timer i selskab med Maria; massemorderen eller
den frelsende engel. Den var original og letlæselig - Kort sagt en fin debut.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar