torsdag den 11. december 2014

Den hurtigste mand på to hjul

AF Mark Cavendish


Dette er en gennemgang af årene 2010-2013, hvor Cavendish har nogle af sine
med succesfulde år, hvor han oplever hele to holdskift og ikke mindst scorer
den store private gevinst. Men vi er også med da det begynder at gå op
for Mark, at han nok har sine bedste år bag sig, og hvad det gør ved ham.
Bogen er velskrevet og levende, den fanger med det samme, og er meget
svær at lægge fra sig - også i læsepauserne.

Cavendish er uden tvivl tiden største sprinter, at han også er uset som cykelsportens
enfant terrible er tydeligt for os, der har fulgt sporten i mange år, men denne
åbenhjertige bog giver faktisk et billede, der er langt mere nuanceret. 

Der er en fyldig gennemgang af verdensmesterskabet i København, og en ligeså
fyldig fortælling om, hvor meget arbejde der rent faktisk ligger bag. Det er års
træning, materialeafprøvning og frem for alt det hårde arbejde for at sammensætte
et vinderhold - for tag ikke fejl: Mark kunne ikke gøre det alene. Om noget er denne
bog et smukt vidnesbyrd om, hvor betydningsfuldt holdet er. Mark er rigtig god
til at rose holdkammerater og indmellem modstandere. Han er dog også manden,
der konstant leder efter ydre påvirkninger når han fejler, men frem for alt fornemmer
jeg at han ærlig, i befriende grad.

Der er ligeledes et fyldigt afsnit om doping og Lance Armstrong. Nu er jeg faktisk
temmelig træt af den voldsomme hetz mod cykelsporten, nuvel der er god grund
til at holde øje med dem, men jeg synes det for længe siden er gået over
gevind, og jeg er helt enig med Cavendish når han påviser de store forskelle på
cykling og andre sportsgrene - det er grotesk. Ydermere er jeg helt enig i hans
udsagn om, at nu må der tegnes en streg i sandet, vi må se fremad i stedet for
tilbage og frem for alt er jeg enig i synspunktet om at vi kan få en ren sport.

Cavendish beretter om bekendtskabet med Lance, vreden mod ham, og så begrunder 
han sine (manglende) udtalelser i pressen omkring doping. Yderst forståeligt
og meget tiltalende - og hans generation skal ikke betale fortidens regninger.

At Mark er one of a kind taler vist for sig selv, men denne bog giver et helt andet billede
af mennesket bag de vilde ord og armbevægelser. Jeg kan sgu li knægten, når
alt kommer til alt er han "bare" en stor blød knægt, der higer efter at gøre
tingene godt nok og blive behandlet fair. Hans usikkerhed og indimellem
vrede får så frit spil, det er så enten befriende eller belastende alt efter på 
hvilken side man befinder sig. Men frem for alt blev der sat en personlighed på
Brian Holms store "knægt" og jeg forstår deres fællesskab bedre nu.

Bogen er en sublim gennemgang af en sprinters forberedelser og løb, nu har jeg fulgt
sporten i mange årtier, og selv om jeg glimrende kan læse et lead-out, fik jeg her
en unik indføring i arbejdet omkring det. Som sagt, er holdet fuldkommen nødvendigt,
og derfor bør mange flere ryttere roses for det store og uselviske job, Mark
revser os fans, der vil have flere bjergetaper ( jo jeg er ramt) og faktisk ser jeg
nu en smule anderledes på mit ønske. Jeg vil jo ikke af med de neglebidende 
spurter, og er faktisk også delvis enig i at bjergetaperne er blevet mere forudsigelige,
men jeg vil satdig foretrække en bakket frem for en flad etape . Sorry Mark

Alt i alt en must read for cykelfans, sammen med "Sportsdirektøren" af Brian Holm,
er disse så absolut en nødvendighed i min optik. De giver to sider af samme sag,
og da Cavendish er første bog jeg læser, som ikke handler om Tour vindere, er den
på sin egen måde en original og meget læseværdig vinterbeskæftigelse.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar