AF Karin Brunk Homqvist
Glimmerbøsserne er den anden i rækken af romaner om de lidt skæve,
ældre eksistenser i Sverige. Jeg var begejstret for forgængeren: Potensgiverne
og efterfølgeren: Sirile gentlemen søges - Denne toer er så den svære toer,
og det må jeg indrømme at jeg synes den er - svær.
I lighed med de to andre romaner, er også denne en fortælling om et par, denne
gang to søskende Henning på 73 år og Albert på 68 år. De bor i et
meget medtaget lille hus på det lokale gods´ jorde. De to ældre mænd
går ikke op i rengøring eller for meget hygiejne, men de stortrives i deres
lille hus med ro og fred. Deres barndomshjem ligger på den anden side af en
mark, hvor de to brødre ofte traver rundt i en cirkel for at se til deres
gamle hjem. En dag sælges barndomshjemmet og skal bruges som behandlingshjem
for alkoholiserede kvinder, det huer ikke brødrene og sætter dem på den anden ende.
Samtidig finder to politibetjente cirklen i marken og retter straks mistanken mod
UFO er, så pludselig er også brødrenes hjem fyldt med fremmede.
Jeg havde glædet mig til denne "mellemstation" men må desværre sige, at den
slet ikke fangede mig, som de to andre. De to brødre formår ikke rigtigt
at nå mig. Jeg kan da kende deres figurer og trak også på smilebåndet flere gange,
men de virker for påtagede i det store hele. Episoderne med UFO erne, virker
fuldkommen overflødigt på historien, der kunne sagtens være skrevet mere
og dybere om afvænningshjemmet og brødrenes mere og mere humoristiske
indslag end tilfældet er.
Jeg sad faktisk og tænkte, at denne roman, i min optik, spreder sig over for mange
dele, uden at komme helt i mål med nogen af dem. Så denne blev en skuffelse,
men jeg vil stadig på det varmeste anbefale:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar