Ensomme hjerter og herreløse hunde

AF Lucy Dillon

Denne roman er forfatterens anden, men den første udgivet i Danmark,

den vandt prisen som bedste romantiske roman da den udkom i England.

Men den pris er linjen lagt, læseren skal ikke forvente det store litterære brag

men derimod en god gedigen engelsk love story - og det får man.

Romanen er yderst velskrevet og levende, alle personer fremstår ligelede

realistiske og levende. Og lad mig blot slå fast, der er hunde, og mange af dem

i denne roman, de har en gennemgående og meget vigtig rolle i handlingen,

et par gange går det lidt over gevind, men i det store hele fungerer det rigtig fint.

Hanlingen er bygget op omkring Rachel. Rachel er netop kommet ud af et langvarrigt

forhold, der også kostede hende jobbet og hjemmet. Hun arver et stort hus

på landet med tilhørende hunde-internat fra sin moster, og tager op for at

finde ud af, hvad hun skal gøre med begge dele - Hun er bestemt ikke hverken 

hunde eller landsby menneske så udfordringen bliver stor.

Derudover møder vi den sprudlende internatbestyrer Megan, dyrlægen George, alenemoderen Zoe, der ganske ufrivilligt  bliver hvalpeejer, det unge barnløse par: 

Nathalie & Johnny, der kæmper for at blive gravide og sidst med ikke mindst, de mange frivillige på internatet, der efter bedste evne hjælper med at få hjulene til at køre.

Der er masser af kærlighed i denne roman, selv om det er i den lidt naive og

lette ende, bliver det heldigvis ikke for sukkersødt eller pladderromatisk.

Der er også masser af herlige forviklinger, og så er problematikken med kampen

om at blive gravid, faktisk beskrevet rigtig fint, og med stor indlevelse. 

Således er der midt i al det lysegrønne også alvor og moral med, og det

fungerer rigtig fint med denne blanding.

Alt i alt, er dette en super fin og hyggelig kærlighedshistorie, den er herlig let

at læse og den underholder fra først til sidst. Jeg vil så afgjort håbe, der kommer

mere fra denne forfatter, og indtil det sker skal denne roman have de

varmeste anbefalinger, kærlighed kan man ikke få for meget af vel :)