Limbo

AF Tore Johannesen

Limbo er forfatterens tredje udgivelse, men mit første møde med

hans bøger - Og lad mig blot slå fast, at det ikke blev et godt første indtryk.

Limbo er en thriller og den følger faktisk denne genre helt okay. Sproget er

meget letlæseligt og i den meget lette ende. Handlingen veksler mellem

før og nutid i en ikke særlig god opdeling. 

Handlingen begynder med at et barn bliver bortført fra en barnevogn i København.

Dernæst springer handlingen til en fødsel i Norge, hvor en ung ugift kvinde

føder en søn under opsyn af en liderlig præst, der fjerner barnet straks efter

fødslen. Dernæst introduceres den ene hovedperson: Lill, der er ansat i en fiktiv

afdeling af politiet sammen med kollegaen Vincent: Afdelingen for komplicerede sager, 

der endnu ikke har haft deres første sag. De øvrige i politiet kalder dem "Tivoligarden"

da de ikke regner dem for noget. Lill har et forhold til Chefen, som aldrig benævnes

anderledes end chef, hele vejen igennem bogen. 

Den lille dreng, der fjernes fra sin mor vokser op og bliver dyremishandler og

pyroman, han fyldes med had og når "ormene" træder frem i ham begår

ham grusomme handlinger. Drengen møder "Danskeren" der oplærer ham 

i mord og brandstiftelse, og han begynder sin hærgen i Norge, går via Kina

i gang i København og nærmer sig Lill.

Jeg tror faktisk ikke jeg har læst en mere mærkværdig bog end denne, handlingen

springer konstant mellem tid og sted. Personerne er alle som en kunstige

og stort set uden realisme. Til gengæld er detaljerigdommen omkring

persongalleriet og handlingen, rigtig velbeskrevet. Jeg skal kunne mærke personerne

og genkende noget i dem, hvis jeg skal få maximalt ud af bogen, det var jeg

end ikke i nærheden af i denne bog.

Politiet fremstår som lallenede tåber, de drikker voldsomt, også i arbejdstiden,

de "fejrer" fx. deres første sag, med at gå i Tivoli og drikke sig i hegnet.

Intet af politiets arbejde er realistisk, de falder over de lette løsninger, bliver helt unødigt indblandet i sagen,og vupti - er det den lille afdeling med chefen, Vincent og Lill,

der mirakuløst opklarer sagen. På intet tidspunkt fremkommer der reelt 

politiarbejde, og det er en kæmpe mangel.

Plottet bliver afsløret helt i starten, det ville ikke have den store betydning, hvis

forfatteren havde evnet at indlemme spænding og holde den kørende. Desværre

følte jeg på intet tidspunkt, at handlingen fik fat i mig, snarere tværtom. 

Jeg kedede mig bravt og krummede ofte tæer over de banale og urealistiske

handlinger. Alt i alt en meget anderledes læseoplevelse, der så afgjort ikke

sætter andet aftryk end at den er - anderledes.