Jeg har ikke noget til gode hos Vorherre

Merethe Stagetorn fortalt til Birgitte Wulff

Merethe Stagetorn er vel nok vor tids mest anerkendte og kontroversielle kvindelige

forsvarsadvokat. Dels var hun en af landets første af slagsen, og hun har ved

hårdt arbejde formået at skabe sig et navn med respekt om. Jeg husker mine

første "møder" med Merethe Stagetorn, det var på TV i en juridisk brevkasse,

hvor hun besvarede spørgsmål og gav råd. Sidenhen er navnet dukket op

utallige gange, jeg har stor respekt for hendes dygtighed, så derfor måtte 
jeg med indefor i beretningen om livet.

Bogen er virkelig velskrevet, jeg fornemmer samtalen og frem for alt hører

jeg Fru Stagetorn, så trods det faktum at historien er fortalt for så at  blive

nedskrevet, er det sket på en levende og naturlig måde.

Merethe Stagetorn er født og opvokset på Stevns, hos sin mormor og morfar.

Det var små kår, omsorgen blev aldrig fysisk og Merethe blev vænnet til at klare sig selv.

Faderen var mønsterbryder og læste jura, men han boede ikke hos familien de

første mange år. Netop faderen er den ene meget gennemgående figur i Merethes liv, 

han blev jurist, sidenhen politiker og Borgmester, men han forblev hele live igennem 

bitter over ikke at være blevet til mere. Han anerkendte aldrig Merethe, ligesom hun 

faktisk heller ikke kom ham i møde.Efter at have passeret de 70 år, savner Merethe
stadig faderens anerkendelse, så bogen er også et skoleeksempel på, ikke
at vente med at sige/gøre hvad de er nødvendigt.

Merethe er en kvinde, der er gået fra samfundets bund til samfundets top, hun giftede

sig med en fremtrædende advokat, manden i hendes liv, fik et luksus liv og 

tilmed to dejlige børn. Men hun kunne ikke forenes med at være hjemmegående, derfor læste hun jura, fik sin bestalling og har knoklet for at få sit firma til at blomstre - og blomstre det gør det. Fortællingen rummer små indblik i Tvind sagen, den store rocker sag

og sagen om cykelrytteren Bo Hamburger. Fru Stagetorn har været i berøring

med alle samfundslag, og med stor succes. Der er ingen tvivl om at hun arbejder
meget og hårdt, og hun er ferm til sit job. 

Dette er både fortællingen om et meget privat menneske, der selv manglede

kærlighed og ikke viser følelser, til en succesfuld forretnings-kvinde, der nu kaster

materiel kærlighed i overflod efter sin familie. Hun vil ikke kaldes snob, men 

forpasser alligevel ikke en mulighed for at fortælle om mærker og vaner. Til
gengæld er dette også beretningen om et menneske, der nåede toppen,
økonomisk og samfundsmæssigt, men ikke fik venner på vejen. Da det virkelig
gjaldt, var der ingen venner, men næsten kun bekendte i livet. Jeg har stadig den 
faglige respekt i behold, men jeg føler ensomheden. Og så er det,
at det jeg spørger: Er det så det værd? 

Dette er historien om en usædvanlig kvinde, med en usædvanlig familie, jeg

opfangede med lethed kærligheden, men kan da synes det er en skam, hun 

ikke evner at få den udbredt i selve livet - "Jeg har ikke brug for betroelser"

er et at udsagnene, og det tror jeg faktisk er en sandhed med modifikationer.

En meget tankevækkende og debatskabende bog, der så afgjort

skal have de varmeste anbefalinger.