En rejse gennem bly og græs

AF Bodil Jørgensen & Dorte Kvist

328 sider People´s Press 

Bodil Jørgensen står for mig, som en kvinde med utallige talenter indefor skuespillets

kunst. Sjældent har jeg oplevet et menneske spænde så bredt i rollerne, og specielt

fordi denne lille kvinde, virker som en fin og sart blomst, et menneske fyldt med
empati og varme, var dette en fortælling jeg virkelig så frem til at gå ombord i.

Dette er en anderledes biografi, dette er ikke den dybdegående beretning, det er 

derimod punkt-nedslag i denne herlige kvindes liv. Da biografien allerede var påbegyndt

da ulykken under optagelserne til "Far til fire" filmen skete i sommeren 2014, er dette

naturligvis med, men det er ikke hovekraften i beretningen. Det er derimod Bodils

kærlighed til hendes forældre, gud, hendes familie og mennesker i det hele taget.

Læseren inviteres med indenfor i hele Bodils liv, men som nævnt i punktform, der

fortælles om skolegang, teaterskolen og nogle af de mange facetter, der er i Bodils

professionelle virke. Dertil fortælles om børnene, forholdet til de to ægtemænd og

så beretter Bodil om hendes livslange og meget nære forhold til Gud, kirken og hvordan

troen har betydning for hende i dagligdagen. Det er også beretningen om et menneske, der har mere end svært ved at sige nej, både til børnene, arbejde og fremmede mennesker på gade og vej - og i linje 5. Og endelig er det en skuespiller med helt klare visioner.

Som sagt er det ikke en vanlig biografi, jeg savnede lidt mere Bodil i barne og ungdomsårene, lidt mere omkring hendes drive. Til gengæld fik jeg en rigtig fin fortælling om et meget privat menneske, der gerne vil betale noget tilbage til alle de mennesker hun låner

af til hendes roller - og det gør Bodil, altså betaler tilbage - Men med så meget

privatliv tilbage, at jeg aldrig følte, at jeg snagede eller havde behovet for at komme tættere på, det er med dybeste respekt for netop privatlivet, at jeg synes det var en helt

utrolig fin beretning, oplysende uden at blive anmasende.

Bodil beretter naturligvis om hendes mange år på det Kgl. Teater, det endte med en

opsigelse i protest mod ledelsen, men ikke en smækket dør. Bodil beretter om nogle

af de skuespillere, der har krydset hendes vej, på godt og ondt - men selv om det 

skinner gennem linjerne, at der har været kurrer på tråden, taler hun pænt. Det gør

sig dog ikke gældende i det afsnit, hvor hun beretter om den grimme ulykke Søren Sætter Lassen var ude for, da en 500 kg. væg vælter ned over ham, og teatret efterfølgende

kaster skylden på Søren og ydermere svigter ham groft - Der træder Bodils vrede

tydeligt igennem. Og da Bodil sidste år var tæt på at miste livet, er det hende mand,

der kaster sin vrede på den manglende sikkerhed for skuespillerne - ringen er på en meget trist måde sluttet.

Bodil Jørgen er et meget troende menneske og denne beretning er en meget

lang og klar kærlighedserklæring til Gud. Nogle læsere vil muligvis også synes, at der

er for meget om tro. Ligesom Bodil ytrer meninger om sit fag, går hun i denne bog

også i clinch med folkekirken og os mennesker. Uden at løfte for meget af sløret, vil jeg da gerne sige, at Bodil er en traditionernes kvinde.

Alt i alt, en fin fortælling om og af en af tidens meget store skuespillere, den er læsværdig,

og giver et fint billede af et meget specielt menneske.