I blinde

AF Eva Maria Fredensborg

386 sider Politikens Forlag

Eva Maria Fredensborg er tilbage med endnu en bund solid krimi! 

I Blinde er tredje og sidste del i trilogien om det lille special team hos politiet,
og da jeg har været meget begejstret for de to forgående var denne ventet med spænding.
Dette er et selvstændigt bind, og kan sagtens læses uafhængigt af de
to forgående, men hvorfor snyde dig selv for to virkelig gode oplevelser?

Krimier har siden min ungdoms møde med svenske Maria Lang, været en stor
og tilbagevendende glæde i mit bog-liv. Krimigenren i Danmark har været udsat
for megen kritik i forhold til kvalitet, noget mere fortjent end andet, men derfor er glæden
endnu større, når der så  lander en velkomponeret og velskrevet krimi i min bogstol.
Når den på det skarpeste skyder kritikken ud, og netop beviser, at det sagtens
kan lade sig gøre, at genre og kvalitet går op i en højere enhed - denne her er en af dem!

Præcis, som med de to første i serien, er også denne velskrevet, levende og virkelig
let at læse, sproget flyder fra først til sidst, læseren skal udelukkende læne sig tilbage
og lade sig føre gennem handlingen - det er en kæmpe gevinst.

Denne gang er handlingen bygget op omkring Carl, den tidligere revisor, der lod sig
hverve til politiet. Sammen med Robert og Asta er de den lille enhed, der indkaldes
til at bistå det "normale" politi. Denne gang bliver de tilkaldt da en fodboldspiller
findes likvideret i en baggård efter en afslutningsfest. Carl har været træner for
offeret, der også har haft et tæt venskab med Carls ene søn. Opklaringen koncentrerer
sig om fodboldmiljøet, men hurtigt viser det sig at der er forgreninger ind i både 
misbrugs og rockermiljøet, og da ingen ønsker at tale med politiet, står Carl og kollegaerne
overfor en meget svær opgave, i forsøget på at finde et motiv og en gerningsmand.

De to forgående i serien har fortalt henholdvis Robert og Astas historie, denne sidste er så 
dedikeret til Carl, og den fortælling evner forfatteren på fornemmeste vis at fortælle.
Hun formår at få tilpasset Carls historie, baggrunden for hans handlinger og hans
tanker, ind i handlingen, så det samlet står knivskarpt. 

Politiets arbejde er atter en gang en sand fryd, der er ingen overspringshandlinger 
eller lette løsninger, det er solidt benarbejde fra bunden af, og på en herlig levende
og meget realistisk måde. Det er ingen hemmelighed, at netop dette er en af mine kæpheste, og der må jeg endnu en gang bøje mig i støvet - det er perfekt.

Spændingen er noget mere afdæmpet end de forgående, og jeg må blankt erkende:
jeg er vild med det. Jeg anfægtede forfatteren i den forgående for at lade Asta
blive for urealistisk, det skal jeg da love for er ændret i denne sidste. Der er nogle
handlinger, der får pulsen op, men de er alle realistiske og fortalt uden at personerne
bliver superhelte - Jamen igen - det er en fryd.

Plottet holder også, jeg gættede naturligvis med undervejs, havde også et par
brikker korrekt, men det store puslespil er først færdiglagt til slut, og så havde mine
rigtige gæt på intet tidspunkt indflydelse på det samlede resultat.

Så er vi nået til paradokset med bøger og ikke mindst trilogier: Det er de facto den sidste, men jeg er slet ikke færdig med figurerne. Jeg er kommet tættere på, er begyndt at holde af dem, og så er det slut. Det er jeg ked af, men på den anden side, må jeg blankt erkende, at
jeg er sikker på, at Eva Maria Fredensborg også fremover skriver sublime bøger,
hun evner som få at formidle en realistisk og levende helhed, så jeg vil udover at
anbefale hende på det varmeste, læne mig tilbage og glæde mig til at se, hvad hun nu finder på, for jeg er faktisk helt sikker på, at det bliver godt.

Tidligere udkommet i serien:

Én gang morder:

Én gang morder er forfatterens debut krimi – efterfølgeren; Min mund er lukket var der jeg startede, idet jeg ikke rigtig havde hørt om denne forfatter, og indrømmet –

jeg er til tider temmelig konservativ omkring nye forfattere.

Jeg var meget begejstret for den svære toer, så denne debut blev rykket opad

på læse-listen, og lad mig bare sige med det samme: Det var afgjort

et godt valg. Bogen er super velskrevet, teksten flyder og læseren er på

lige fra første linje, det gør at siderne nærmest vender sig selv, og

bogen er utrolig svær at lægge fra sig, også i tankerne imellem læsningen.

Persongalleriet er primært den danske profileringsekspert Robert ( ham følger

vi videre op i serien) Han bliver kaldt til Sverige for at bistå det svenske

politi i arbejdet med en copycat. Jeg var helt inde under huden på Robert,

både privatpersonen og den professionelle – Han står fuldkommen realistisk

og levende hele bogen igennem. Det samme gør sig gældende for

samtlige medvirkende personer, og da det jo er en af mine kæpheste er jeg

meget mere end ovenud tilfreds. Samtidig er denne krimi bygget op med en

herlig psykologisk indsigt og handling – det er altså kræs for kendere 

Politidelen er super god, alt er levende og realistisk, ligefra handlinger til dialoger.

Læseren er med hele vejen, det er faktisk ”bare” at læne sig tilbage og nyde turen.

Plottet holder hele vejen, der bygges psykologiske trin på hele vejen, man er simpelthen

NØDT til at forsøge at løse gåden, og alligevel er det først til slut,

sagens rette sammenhæng kommer frit frem – det er godt skruet sammen.

Alt i alt har jeg haft en virkelig god oplevelse, her var fuld valuta på mine krav:

realisme, gedigent politiarbejde, gode solide personer og et plot der holder.

Den skal så afgjort have en meget stor anbefaling, det var super godt –

Mere ønskes, og gerne snarest 

Min mund er lukket:

Jeg har forgængeren liggende, men startede altså med toeren 

Den er virkelig velskrevet, sproget er let og flydende, læseren er fanget fra første færd, så siderne vender i hastigt tempo. Alle medvirkende er yderst realistiske og levende.

Det er jo netop en af mine kæpheste, at personer og handlinger skal være realistiske, og jeg skal da love for, at jeg fik fuld valuta her. 

Politarbejdet er ligeledes fuldkommen realistisk, ingen overspringshandlinger, hovsa løsninger eller personer hvis selvopfattelse ødelægger både opklaringen og læseoplevelsen.

At enheden indenfor politiet er opfundet til lejligheden, at absolut ingen betydning for hverken læseoplevelse eller realismen hos mig. Det eneste minus jeg har, er at Asta har lidt for vidde grænser, og samtidig absolut skal bringes i fare osv. Dén del må meget gerne realiseres i den næste 

Plottet holder hele vejen, det er godt skruet sammen, så læseren gætter med hele vejen, husker måske et par ting, politiet glemmer, men brikkerne samles først til sidst 

Alt i alt en rigtig god krimi, hurtig og let at læse og med underholdningen sat på højt niveau.

Jeg skal så absolut i gang med forgængeren, og holde øje med nye fra denne hånd.