AF L.M. Montgomery
231 sider Høst
Jeg har i mange år set serien om den skønne Anne. Jeg har desværre ikke læst bøgerne, og det vil jeg nu ikke længere lægge navn til, så jeg er gået i det nostalgiske hjørne.
Nu er jeg en inkarneret læser, jeg mener, som hovedregel, at bøger er klart at foretrække frem for filmatiseringer, og jeg finder sjældent kvalitet i filmatiseringerne, fordi de, i mine øjne, mangler fordybelsen og sjældent matcher mine indre billeder. Nu har jeg som nævnt set serien om Anne mange gange, det er en af de få, jeg kan se år efter år. Og jeg må starte med at krybe til korset: serien rammer det skrevne univers ualmindelig godt.
Anne er som gangske lille blevet forældreløs. Hun er opvokset i forskellige plejefamilier og på børnehjem. Anne er en romantisk drømmer, hun er ræve-rødhåret og har et temperament, der ganske fint matcher farven. Det ældre søskendepar Matthew & Marilla bor på en gård på en lille Canadisk ø. De har svært ved at klare gården selv, og beslutter at adoptere en børnehjems dreng, der kan hjælpe til på gården. Men noget går galt i kommunikationen, og i stedet for en dreng, henter Matthew den 11 årige Anne på stationen.
Søskendeparret beslutter at beholde Anne, og det bliver starten på en helt ny hverdag på Grønnebakken, for Anne er både yderst snakkesaglig, laver ulykker konstant og falder hele tiden i staver og drømmer om den verden hun omgiver sig med. Men Anne, Marilla & Matthew finder en samhørighed de alle savnede, og trods de mange unoder, vokser Anne op op bliver en dygtig elev og en omsorgsfuld teenager. Romanen følger de første 5 år på Grønnebakken og afspejler datidens samfund - på godt og ondt.
Romanen er yderst velskrevet, trods målgruppen af teenagere, er den på alle måder underholdene og herlig at læse. Jeg kommer helt ind under huden på Anne, og da forfatteren portrætterer hendes indre verden, er det en rejse med mange smil. For lad mig blot fastslå: Anne er en meget usædvanlig pige, der får en ny chance i livet - og tager den.
Nu har jeg jo set en del længere frem, så jeg ved, hvad der sker med Anne i de nært forestående år, men jeg glæder mig til at læse hendes historie, og især glæder jeg mig til at læse de romaner, der fortsætter, hvor serien slap.
Anne fra Grønnebakken kan med stor glæde læses af teenagere, der er romaner, der foregår i en længst forgangen tid, men det er også derfor, en serie, der kan læses af ældre læsere som jeg, for det bringer både nostalgi og smil ind i læserens sind. Jeg vil bruge en del af sommeren på at færdiggøre serien - og den skal have de varmeste anbefalinger.
Nu er jeg en inkarneret læser, jeg mener, som hovedregel, at bøger er klart at foretrække frem for filmatiseringer, og jeg finder sjældent kvalitet i filmatiseringerne, fordi de, i mine øjne, mangler fordybelsen og sjældent matcher mine indre billeder. Nu har jeg som nævnt set serien om Anne mange gange, det er en af de få, jeg kan se år efter år. Og jeg må starte med at krybe til korset: serien rammer det skrevne univers ualmindelig godt.
Anne er som gangske lille blevet forældreløs. Hun er opvokset i forskellige plejefamilier og på børnehjem. Anne er en romantisk drømmer, hun er ræve-rødhåret og har et temperament, der ganske fint matcher farven. Det ældre søskendepar Matthew & Marilla bor på en gård på en lille Canadisk ø. De har svært ved at klare gården selv, og beslutter at adoptere en børnehjems dreng, der kan hjælpe til på gården. Men noget går galt i kommunikationen, og i stedet for en dreng, henter Matthew den 11 årige Anne på stationen.
Søskendeparret beslutter at beholde Anne, og det bliver starten på en helt ny hverdag på Grønnebakken, for Anne er både yderst snakkesaglig, laver ulykker konstant og falder hele tiden i staver og drømmer om den verden hun omgiver sig med. Men Anne, Marilla & Matthew finder en samhørighed de alle savnede, og trods de mange unoder, vokser Anne op op bliver en dygtig elev og en omsorgsfuld teenager. Romanen følger de første 5 år på Grønnebakken og afspejler datidens samfund - på godt og ondt.
Romanen er yderst velskrevet, trods målgruppen af teenagere, er den på alle måder underholdene og herlig at læse. Jeg kommer helt ind under huden på Anne, og da forfatteren portrætterer hendes indre verden, er det en rejse med mange smil. For lad mig blot fastslå: Anne er en meget usædvanlig pige, der får en ny chance i livet - og tager den.
Nu har jeg jo set en del længere frem, så jeg ved, hvad der sker med Anne i de nært forestående år, men jeg glæder mig til at læse hendes historie, og især glæder jeg mig til at læse de romaner, der fortsætter, hvor serien slap.
Anne fra Grønnebakken kan med stor glæde læses af teenagere, der er romaner, der foregår i en længst forgangen tid, men det er også derfor, en serie, der kan læses af ældre læsere som jeg, for det bringer både nostalgi og smil ind i læserens sind. Jeg vil bruge en del af sommeren på at færdiggøre serien - og den skal have de varmeste anbefalinger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar