Dræb ikke en sangfugl (genudgivelse)

AF Harper Lee

366 sider Lindhardt & Ringhof

D. 14. juli 2015 er ventetiden ovre. Efter 55 år, udgives den længe ventede opfølgning til denne klassiker. Derfor har jeg nu genlæst denne smukke og grumme historie.

Denne roman er skrevet i 1960, den foregår i 1930´erne i den fattige delstat Alabama.

Handlingens omdrejningspunkt, er den lille pige "Spejder" og hendes bror Jem, efter moderens død bor de sammen med deres far, en meget anerkendt advokat og deres sorte tjenestepige. Spejder er en pige fuld af spørgsmål og tanker om livet, og de er ikke så få i en lille piges liv. Spejders liv portrætteres; hjemme og i skolen, og frem for alt er læseren med på sidelinjen da Spejder mister barnets uskyldige tiltro til den verden der omgiver hende. Spejder har ikke den store tiltro til sin far, da han er et roligt og ofte fraværende gemyt, men da han påtager sig at forsvare en af byens sorte, der står til at blive uskyldigt dømt for overfald og voldtægt, ændres Spejders syn på faderen og verden.

Romanen er helt fantastisk velskrevet, sproget flyder og fanger fra første linje. 

Jeg har jo en stor forkærlighed for det gamle sprog, og lad mig blot sige: jeg fik fuld

valuta her. Den er spækket med skønne vendinger og herlige nostalgiske tilbageblik

i sprogets verden - Det var en ren fryd. Her anden gang jeg læser romanen, fik jeg tid til at nyde passagerne endnu mere - og fik øje på flere små detaljer, jeg havde overset først.

Romanen er et grimt indblik i de store raceproblemer, der var (og stadig er nogle steder)

Det er en fortælling om de hvides behandling af de sorte, både som undermennesker,

dumme og specielt fortællingen om, hvor svært det er for en sort at blive behandlet

retfærdigt i de hvides samfund. På samme tid er romanen en beretning om, hvordan et barn pludselig får øje på verden, den uretfærdigheder og medmenneskernes ageren. 

Dræb ikke en sangfugl omhandler naturligvis et tilbagevendene emne, men det, der gør

den så anderledes er, at den er skrevet ud fra et barns oplevelser og synspunkter.

Det er en varm og kærlig roman, men med alvoren i forreste række, her vækkes

harme, empati og smil i en samlet flok. Andres glæder sig, sammen med mig, usigeligt meget til at komme i gang med efterfølgeren - imens kan denne med stor glæde genlæses, både for at komme tilbage i universet og for at have alt i klar erindring.