mandag den 6. juli 2015

HOMO sapienne

AF Niviaq Korneliussen


178 sider milik

Jeg er blevet anbefalet denne Grønlandske forfatters debutroman. Jeg tager altid handsken op, når en af mine gode litterære venner anbefaler - således også denne gang.

Niviaq er blevet kaldt Grønlands svar på Yahya Hassan - og med god grund. Romanen er endnu et flot eksempel på, at kvantitet og kvalitet ikke nødvendigvis går hånd i hånd. Med sine 171 sider er dette er roman af den korte slags, men hvad den mangler i fylde, har den i rå mængder af både indhold og formidling. Romanen er opdelt i fem kapitler, for fem unge menneskers historie, deres fælles berøringsflader og ikke mindst, hver deres side af deres fælles historier. Det er en herlig blanding af hårdtslående punchlines og lyrik - yderst velskrevet og meget meget levende.

De fem unge mennesker er alle et produkt af Grønland - på godt og ondt. Alle har fundet ud af, at de på det seksuelle plan, adskiller sig fra normen. Da homoseksualitet er behæftet med meget stor skam i Grønland, kæmper de unge ikke blot med at finde deres egen identitet, men også i høj grad med omverdenens reaktioner. Fia lever sammen med en mand, men føler sig ulykkelig og seksuelt uforløst: "Tak fordi du elsker mig, mig som begår fejl. Men nej, jeg takker nej, siger jeg" Fia flytter fra manden, forelsker sig i Sara og så kommer det store eksistentielle brag - for er hun lesbisk? Fias bror Inuk er flygtet fra Grønland, han forelskede sig i en mand, der ikke vil vedkende sig at være homoseksuel. Pressen skriver om sagen og Inuk må væk - han forsøger at tale Fia fra hendes lesbiske tanker, men han selv kæmper mod de Grønlandske gener, og forsøger at blive dansk. Arnaq har mistet sit job og er faldet i misbrugets dybe hul. Hun drikker alt for meget, dels for at glemme faderens overgreb, og dels for at dulme de depressive tanker. Arnaq er både til kvinder og mænd, og hun er vild med Ivik, der er kæreste med Sara. Ivik fungerer seksuelt sammen med Arnaq, men med Sara som hun elsker, kan intet lykkedes. Men hvorfor er hun utro og klarer hun at blive forladt igen? Sara er kæreste med Ivik, utro med Fia og ramt af OCD. Sara er på kanten af livets vej, hun vil egentlig meget gerne leve, men er helt okay med at dø. Lige indtil hun er med til søsterens fødsel og hendes lille nye niece viser hende
lyset i livet. Sara kaster sig ind i kampen om at tilgive sig selv, og vælge kærligheden.

Omslagets foto giver en klar association til primaterne. Måske er billedet anbragt for at vise, hvordan vi alle bliver styret af vores lyster? Romanen oser af sex - men her er ingen vulgære eller udpenslende sexscener - det er en rå samfundskritisk roman. Det her er en roman om venskaber, svigt, håb og frem for alt kærlighed. Det er en både smuk og grum indføring i det Grønlandske hjerte, hvor tabuer og stigmatisering er hverdags kost. De fem unge mennesker er nok som grønlænderne er flest, men de er så ekstra udsatte pga. deres seksualitet. At være ung og kæmpe med at finde sig selv, er i sig selv en udfordring. Men disse unge kæmper derudover også med omgivelsernes intolerance. 

Jeg er meget begejstret for romanen, og ser tydeligvis dens store nødvendige slagkraft. Danskere kan få be- eller afkræftet deres fordomme om grønlænderne. Grønlænderne får revet op i samme, men tvinges til at se virkelighederne i øjnene. Det er en samtidsroman, der bør aftvinge omtanke og på sigt åbne op for et mere frisindet øliv. Mere af hende, tak!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar