AF L.M. Montgomery
182 sider Høst & Søn
Jeg har i mange år set serien om den skønne Anne. Jeg har desværre ikke læst bøgerne, og det vil jeg nu ikke længere lægge navn til, så jeg er gået i det nostalgiske hjørne og er her nået til den syvende bog i serien.
Sproget er stadig en skøn indsigt i de sene 1800 tals talte sprog. Romanen er letlæselig og selv om de forskellige spor ikke er klart markerede mere, er det let at følge med.
Denne 7. i serien omhandler Annes børn - Anne og specielt Gilbert er yderst perifære denne gang. Annes børn levet et godt børneliv, de mangler ikke noget og deres spilopper er efterhånden aftaget. Da der kommer en ny præst til byen, kommer der nyt blod til børnenes omgangskreds og de to børneflokke stortrives sammen. Præstebørnene har mistet deres mor, så de bor i præstegården med deres far og tante. Faderen er en meget distræt mand, der elsker sine børn højt, men hverken opdrager på dem, eller ser hvordan de trives. Det giver børnene et vist spillerum, og de udnytter de til fulde. Hvad Annes børn ikke laver af ulykker, laver præstens børn - og den ene skandale efter den anden ruller gennem den lille by. Der er små glimt af Annes liv, der udover børnene indeholder en stor del hjælpearbejde for kirken, og som problemknuser for flere af byens børn.
Fortællingen skiftede karakter i sidste bind, og det fortsætter her. Anne glider mere og mere i baggrunden, hendes rolle i handlingen er blevet mere sladder-præget i form af samtaler med hendes omgangskreds, og stort set kun om byens borgeres gøren og laden.
På den ene side er jeg virkelig skuffet over at drejningen er fastholdt, på den anden side, kan jeg se hvordan hverdagen ændrer sig i tiden, og ser at fortællingen minder mere om en slægtsfortælling end Annes historie.
Denne roman er stadig mere "voksen" i sin formidling, dog er børnenes rolle ind imellem herlig sprælsk, så selv om jeg synes målgruppen bør være ældre, kan denne også læses af de "yngre teenagere" Jeg er ved at være ved vejs ende, og selv om jeg er skuffet, kaster jeg mig direkte over i den afsluttende roman om Anne og hendes familie.
Denne 7. i serien omhandler Annes børn - Anne og specielt Gilbert er yderst perifære denne gang. Annes børn levet et godt børneliv, de mangler ikke noget og deres spilopper er efterhånden aftaget. Da der kommer en ny præst til byen, kommer der nyt blod til børnenes omgangskreds og de to børneflokke stortrives sammen. Præstebørnene har mistet deres mor, så de bor i præstegården med deres far og tante. Faderen er en meget distræt mand, der elsker sine børn højt, men hverken opdrager på dem, eller ser hvordan de trives. Det giver børnene et vist spillerum, og de udnytter de til fulde. Hvad Annes børn ikke laver af ulykker, laver præstens børn - og den ene skandale efter den anden ruller gennem den lille by. Der er små glimt af Annes liv, der udover børnene indeholder en stor del hjælpearbejde for kirken, og som problemknuser for flere af byens børn.
Fortællingen skiftede karakter i sidste bind, og det fortsætter her. Anne glider mere og mere i baggrunden, hendes rolle i handlingen er blevet mere sladder-præget i form af samtaler med hendes omgangskreds, og stort set kun om byens borgeres gøren og laden.
På den ene side er jeg virkelig skuffet over at drejningen er fastholdt, på den anden side, kan jeg se hvordan hverdagen ændrer sig i tiden, og ser at fortællingen minder mere om en slægtsfortælling end Annes historie.
Denne roman er stadig mere "voksen" i sin formidling, dog er børnenes rolle ind imellem herlig sprælsk, så selv om jeg synes målgruppen bør være ældre, kan denne også læses af de "yngre teenagere" Jeg er ved at være ved vejs ende, og selv om jeg er skuffet, kaster jeg mig direkte over i den afsluttende roman om Anne og hendes familie.
Tidligere udkommet i serien:
1. Anne fra Grønnebakken
2 Anne bliver lærer
3. Drømmen går i opfyldelse
4. Anne på egne ben
5. Anne i drømmehuset
6. Anne som mor
Ingen kommentarer:
Send en kommentar