AF Eddie Thomas Petersen
292 sider People´s Press
Eddie Thomas Petersen er både forfatter, manuskriptforfatter og instruktør. Litterært fik han Bogforums debutantpris i 2002 for Kys og har siden skrevet Ketty Blues og Ønskebarnet. Derudover står han bag tv-serien Strisser på Samsø og filmen Springflod. Læs mere her
Lennart Bygholm Nielsen er en mand i 40´erne. Han er bankfuldmægtig, racistisk, enlig og hans glødende firtidsinteresse er fugle. Lennart fører tilsyneladende et ensomt og tilbagetrukket liv. Men en dag foreslår en kollega, at Lennart tager en logerende. Først er han afvisende men ender alligevel med at byde russiske Natasja indenfor. Natasja er 24 år, studerer til pædagog og tager en hel ny del af livet med ind i Lennarts lejlighed. Lennart og Nat finder ind i deres egen rytme, de lever hver deres liv og er alligevel fælles ind imellem - lige indtil den dag Nat forsvinder. Lennart tager på en planlagt fugle-udflugt til Sverige med sine to rejsekammerater og da han kommer hjem til København bliver alt vendt på hovedet. For Nat er forsvundet, ingen har set eller hørt noget til hende i snart to uger, og da kriminalpolitiet ringer på Lennarts dør, går der ikke længe før han opdager, at han selv er hovedmistænkt for at have taget livet af sin unge logerende. Lennart er en privat mand og han nægter at løfte sløret for, hvad der foregår i hans liv og, hvad forholdet er til Nat. Og det er der måske en ganske god grund til for, hvad er det egentlig Lennart ikke kan huske?
Lennart er fortælleren gennem hele romanen, det gør, at hans tanker og handlinger får fuld fokus og læseren kommer med helt ind under huden på denne aparte mand. Der opstod mit gennemgående problem: jeg kan ikke lide Lennart. Han er racist, opfører sig som en mand, der nærmere er 80 end 40 år og så er han fuldkommen ude af stand til at føle empati. Nuvel, det har sine årsager, men hans figur er en anelse "tung" at danse med.
Når antipatien driver ned af siderne, er det normalt en tung gang at komme igennem en roman, men det er det afgjort ikke her. For Lennarts personlighed er naturligvis skåret til så den passer som fod i hose med handlingen. Romanen har jo det indbyggede plot, at ingen ved, hvad der er sket med Nat. Dertil er handlingen virkelig solidt opbygget, for naturligvis er ikke alt som det ser ud, og Lennart afslører løbende nye sider af sin personlighed.
Sproget flyder, romanen glider legende let og så er den virkelig god træning for følelsesregister og lattermuskler. Her er samfundskritik, moralske dilemmaer og i det hele taget er dette en roman, der både underholder og stiller krav til læserens tålmodighed. Jeg synes det var en original og virkelig velskrevet roman, der afgjort kalder på mere.
© Bognørden
Lennart er fortælleren gennem hele romanen, det gør, at hans tanker og handlinger får fuld fokus og læseren kommer med helt ind under huden på denne aparte mand. Der opstod mit gennemgående problem: jeg kan ikke lide Lennart. Han er racist, opfører sig som en mand, der nærmere er 80 end 40 år og så er han fuldkommen ude af stand til at føle empati. Nuvel, det har sine årsager, men hans figur er en anelse "tung" at danse med.
Når antipatien driver ned af siderne, er det normalt en tung gang at komme igennem en roman, men det er det afgjort ikke her. For Lennarts personlighed er naturligvis skåret til så den passer som fod i hose med handlingen. Romanen har jo det indbyggede plot, at ingen ved, hvad der er sket med Nat. Dertil er handlingen virkelig solidt opbygget, for naturligvis er ikke alt som det ser ud, og Lennart afslører løbende nye sider af sin personlighed.
Sproget flyder, romanen glider legende let og så er den virkelig god træning for følelsesregister og lattermuskler. Her er samfundskritik, moralske dilemmaer og i det hele taget er dette en roman, der både underholder og stiller krav til læserens tålmodighed. Jeg synes det var en original og virkelig velskrevet roman, der afgjort kalder på mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar