AF Margot Lee Shetterly
365 sider HarperCollins Nordic
Forfatteren er journalist og datter af en af professor og en videnskabsmand fra NASA. Hun er stifter af The Human Computer Project, der samler digital viden og kvindelige computere, matematikere, forskere og ingeniørers arbejde for NASA og NACA 1930-80 erne.
I 1943 træder afroamerikanske Dorothy Vaughan ind på NACA (senere NASA) hun har livet igennem været et matematisk geni men har, trods sine veldokumenterede evner, ikke kunne læse hverken en kadidat eller gøre karriere som andet end lærer. Dels er hun neger og dels er hun kvinde, og de to tilsammen udgjorde en mur af modstand. Men da Amerika går ind i anden verdenskrig for NACA brug for medarbejdere, specielt søger de dygtige matematikere, som bliver ansat som menneskelige computere. Dorothy bliver ansat og får følge af mange dygtige kvinder, blandt andet Mary Jackson og Katherine Jackson og mange år senere af Christine Darden. De tre kvinder kæmper sig op i hierarkiet på Langley, og en kamp det er det. For der er både store racediskriminationer, (negere må ikke gå i hvide skoler, de må ikke bruge de hvides biblioteker eller bruge samme toiletter osv) problemer med at få familien hjemme til at fungere og så den evige kamp om at blive anerkendt for evner frem for farve og køn. De tre kvinder er bare et lille udsnit af de mange kvinder, der gennem årtier kæmpede for at gøre USA til førende indenfor først fly og siden rumrejser. På hver deres måde giver kvinderne deres uundværlige bidrag til programmerne, og ender med at skabe historie på mere end en front. Men hvordan var det egentlig at være neger, kvinde og særdeles begavet indenfor naturvidenskaben, og så alligevel skulle stå i skyggen og kæmpe for at blive set?
Der er mange navne, datoer og videnskabelige termer i bogen. Det gør, at den til tider kan blive en anelse tung, læseren skal være vågen og opmærksom. Hovedvægten er på det naturvidenskabelige og de menneskelige computeres arbejde. Deraf følger naturligvis fortællingerne om kvinderne bag og deres livsvilkår.
Hidden figures (skjulte figurer) er et stykke historie. En historie med mange lag, primært race- og kvindeproblematikkerne gjorde stort indtryk på mig. Ikke, at der er noget nyt i de problemer, men de er desværre stadig aktuelle og giver derfor endnu mere stof til eftertanke. Derudover kan man undres over, at kvinder, der har haft en så stor betydning for NASA ikke tidligere er beskrevet i historiebøgerne.
Jeg har som hovedregel, ikke at se filmatiseringer. Jeg bliver altid skuffet og synes ikke jeg får mere end en flig af det univers romanen bag, giver mig. Med Hidden figures gjorde jeg både en undtagelse og lavede om på rækkefølgen: Forlaget inviterede til forpremiere og jeg var derfor inde og se filmen inden jeg læste romanen.
Filmen, der foregår over 3 år, er en helt fantastisk fortælling om de tre kvinder, den er smuk, levende og giver et letforståeligt billede af både raceproblemer og kvindernes arbejde. Romanen derimod, er langt mere detaljeret, kvinderne følges i hele deres livstid og der er lagt vægt på de videnskabelige fakta. Jeg kan med sikkerhed sige, at filmen og bogen sagtens kan læses og ses uden at den ene tager noget fra den anden. De tre kvinder og temaerne er de samme, men vinklerne er så forskellige, at det på ingen måde bliver gentagende - tværtom. Jeg anbefale dem begge på det varmeste.
© Bognørden
I 1943 træder afroamerikanske Dorothy Vaughan ind på NACA (senere NASA) hun har livet igennem været et matematisk geni men har, trods sine veldokumenterede evner, ikke kunne læse hverken en kadidat eller gøre karriere som andet end lærer. Dels er hun neger og dels er hun kvinde, og de to tilsammen udgjorde en mur af modstand. Men da Amerika går ind i anden verdenskrig for NACA brug for medarbejdere, specielt søger de dygtige matematikere, som bliver ansat som menneskelige computere. Dorothy bliver ansat og får følge af mange dygtige kvinder, blandt andet Mary Jackson og Katherine Jackson og mange år senere af Christine Darden. De tre kvinder kæmper sig op i hierarkiet på Langley, og en kamp det er det. For der er både store racediskriminationer, (negere må ikke gå i hvide skoler, de må ikke bruge de hvides biblioteker eller bruge samme toiletter osv) problemer med at få familien hjemme til at fungere og så den evige kamp om at blive anerkendt for evner frem for farve og køn. De tre kvinder er bare et lille udsnit af de mange kvinder, der gennem årtier kæmpede for at gøre USA til førende indenfor først fly og siden rumrejser. På hver deres måde giver kvinderne deres uundværlige bidrag til programmerne, og ender med at skabe historie på mere end en front. Men hvordan var det egentlig at være neger, kvinde og særdeles begavet indenfor naturvidenskaben, og så alligevel skulle stå i skyggen og kæmpe for at blive set?
Der er mange navne, datoer og videnskabelige termer i bogen. Det gør, at den til tider kan blive en anelse tung, læseren skal være vågen og opmærksom. Hovedvægten er på det naturvidenskabelige og de menneskelige computeres arbejde. Deraf følger naturligvis fortællingerne om kvinderne bag og deres livsvilkår.
Hidden figures (skjulte figurer) er et stykke historie. En historie med mange lag, primært race- og kvindeproblematikkerne gjorde stort indtryk på mig. Ikke, at der er noget nyt i de problemer, men de er desværre stadig aktuelle og giver derfor endnu mere stof til eftertanke. Derudover kan man undres over, at kvinder, der har haft en så stor betydning for NASA ikke tidligere er beskrevet i historiebøgerne.
Jeg har som hovedregel, ikke at se filmatiseringer. Jeg bliver altid skuffet og synes ikke jeg får mere end en flig af det univers romanen bag, giver mig. Med Hidden figures gjorde jeg både en undtagelse og lavede om på rækkefølgen: Forlaget inviterede til forpremiere og jeg var derfor inde og se filmen inden jeg læste romanen.
Filmen, der foregår over 3 år, er en helt fantastisk fortælling om de tre kvinder, den er smuk, levende og giver et letforståeligt billede af både raceproblemer og kvindernes arbejde. Romanen derimod, er langt mere detaljeret, kvinderne følges i hele deres livstid og der er lagt vægt på de videnskabelige fakta. Jeg kan med sikkerhed sige, at filmen og bogen sagtens kan læses og ses uden at den ene tager noget fra den anden. De tre kvinder og temaerne er de samme, men vinklerne er så forskellige, at det på ingen måde bliver gentagende - tværtom. Jeg anbefale dem begge på det varmeste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar