mandag den 29. maj 2017

Et barn at føde

AF Kristina Sandberg


479 sider Modtryk

Et barn at føde er første bind i den svenske trilogi om den hjemmearbejdene husmor Maj. Romanerne blev forfatters store gennembrud og har lagt de svenske anmeldere ned - også de mandlige af slagsen. Se mere om forfatteren her

Året er 1938 stedet er en by i Sverige. Den 20 årige Maj er sammen med nogle venner efter at hendes store kærlighed har droppet hende for en anden kvinde. Maj møder den næsten dobbelt så gamle forretningsmandTomas gennem vennerne og et tilfældigt møde i fuldskab bliver skæbnesvangert. For mens Maj arbejder på en cafe og drømmer om at Erik vil have hende tilbage, kurtiserer Tomas hende, dog uden held - lige indtil den dag, det går op for Maj, at hun ikke er fysisk syg men derimod gravid. Og desværre for Maj er det ikke Erik, der er barnets far, men Tomas. Men, hvor Tomas står ved sit ansvar, han frier til Maj og forsøger at få hende til at gengælde følelserne, så er Maj er ikke i stand til at honorere Tomas´ følelsesmæssige krav og hurtigt ender hun i ensomhed. Parret bor i Tomas´ lejlighed, lige ovenpå Fruen - Tomas´ meget dominerende mor, og Fruen er ikke sen til at lade Maj vide, at hun ikke synes, at Maj er god nok til sønnen. Faktisk er der kun en i den nye familie, der tager Maj til sig, nemlig Tomas´ storesøster Titti. Men selv med Tittis hjælp og omsorg er Maj fanget i det ægteskab hun ikke ønskede, med en barn i maven som hun heller ikke ønsker og uden Majs egen familie til at søge trøst hos. Som om disse problemer ikke er nok for at få Maj til at lide, så falder Tomas længere ned i flaskerne, og snart er han mere fuld end han er ædru. Kort sagt: Maj er presset på alle kanter, og hun er helt alene i kampen for at blive en god hustru, behage svigerfamilien og forsøge at holde af mand og barn.

Romanens sprog er holdt i en forrygende og nostalgisk samtids-form. Jeg er vild med både busteholder, at nøde noget til noget osv. Det passer som fod i hose til fortællingen. Hvad jeg derimod havde lidt vanskeligheder med var selve fortællerformen; den skifter mellem, at forfatteren taler direkte til læseren, til at være beskuer i 3. person og endelig er Maj også jeg-fortælleren. Skiftene giver samtidig et periodisk højt tempo, og jeg skulle faktisk lige bruge lidt tid på at læse mig ind på formen. Men da jeg først var der, så voksede romanen bare fra side til side og Maj blev helt tydelig for mig.

Persongalleriet er mangfoldigt, men de er alle spillevende og herligt realistiske. Jeg var til stede i Majs inderste og i universet - uagtet handlingen, var det figurer jeg kunne relatere til og som i den grad har noget at byde på. For udover at være en fortælling om en svensk familie, der lever over middel i de sene 1930´ere, er det en dyb psykologisk fortælling om at være ung, umoden og alene. Om at komme "i ulykke" udenfor ægteskab og pludselig stå med ansvar for sig selv, sit ufødte barn, en husholdning og en ægtemand, der rigtig gerne vil forholdet, men, hvor følelserne sidder ikke løst - og ikke mindst er det fortællingen om at tage beslutninger for sig selv og forsøge at fastholde dem, selv om hverken tiden eller omgivelserne er indstillet på at italesætte problemerne. 

Maj vokser med opgaverne, også hos mig som læser. Jeg er lykkelig for, at tiderne har ændret sig, for jeg ville med garanti havde haft svært ved at tilpasse mig den tids manglende åbenhed og delvise undertrykkelse. Men jeg kan så til gengæld glæde mig over at være inviteret med på rejsen tilbage i tiden, og så må jeg sige, at jeg i den grad ser frem til næste i serien, for det her er både nostalgi og socialrealisme og solide figurer.


© Bognørden

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar