fredag den 22. maj 2015

Sinon

AF Dan T. Sehlberg


409 sider Modtryk

Sinon er en fortsættelse til debutromanen Mona om en computervirus. Læs anmeldesen nederst på dette indlæg. Jeg var hård ved forgængeren, men synes klart den havde potentiale, og det er så det jeg håbede at finde her i efterfølgeren. Læs om forfatteren her

Og lad mig blot starte med at fastslå, det var , for mig, en markant forbedring i forhold
til min oplevelse af den første af de to. Der er stadig en del fagtermer, denne gang
omkring en human virus, men det er afbalanceret og handlingen er tunet op.

Det handler stadig om den svenske professor Eric, Hans hustru Hanna og deres ven journalisten Jens. Mona, den computervirus, der slap ud i den første bog, er under kontrol
men nu står verden overfor en human virus, der er udsprunget af Mona og ingen kan
finde en kur. Hanna, der blev smittet med Mona og overlevede, har muligvis de antistoffer
der skal bruges til en vaccine mod den nye virus, men det private firma, der er i gang
med at udvikle en vaccine, opfører sig truende overfor alle incl. Hanna. Det Israelske 
mossad forsøger at nå frem til bagmanden bag Mona og bruger stadig deres skarpeste agent sammen med grufuld tortur for at få oplysninger. Men noget går galt, og Israelserne
har lige pludselig ikke styr på hverken fange eller agent. I Sverige forsøger Jens at finde
ud af, hvad der egentlig foregår i medicinalfirmaet, der skal lave en vaccine, og inden han
får set set om, er han viklet fast ind i et livsfarligt net af, manipulation, mord og 
pengebegær. Måske kæmper de tre venner og videnskaben forgæves denne gang?

Hvor jeg synes forgængeren var tung, er denne en helt anderledes læseoplevelse - nuvel,
de videnskabelige termer kan være tunge, men de er få og til at tygge sig igennem denne gang. Derudover er der skruet op for spændingen rundt om i verden, der er stadig lidt for
meget superman over nogle af handlingerne, men underholdningen er i top.

Persongalleriet er igen mangfoldig, men de figurer, der har hovedrollen, er fint beskrevet.
Jeg savnede en smule realisme i deres dialoger, specielt hos de svenske, men jeg evnede 
at lukke det banale ude det meste af tiden, og havde mere travlt med at læse næste skridt.

Romanerne er fiktion, og så alligevel ikke så langt fra virkeligheden. De er opbygget som
actionprægede spændingsromaner med verden som "legeplads" jeg synes afgrænsningen er rigtig fin, og som sagt var det en klart mere helstøbt oplevelse denne gang. Jeg læste Mona for to år siden, huskede en del efterhånden som jeg kom ind i denne, men jeg mener så afgjort godt, at læsere kan starte med denne og stadig få fuld valuta på oplevelsen.




Tidligere udgivet: Mona

Så kom jeg igennem Mona - og lad mig bare slå fast: Det var til tider en kamp.
Den er sine steder velskrevet, problemet er, at den er utrolig tung sine steder, for mange og lange faglige termer og fyld udenfor handlingen. Den har utrolig mange personer i spil og forskellige steder i verden - selv om det løbende fremgår hvor vi er, tabte jeg flere gange tråden og koncentrationen pga. de mange skift og personer.
Plottet er faktisk utrolig spændende, kan en computervirus smitte mennesker? Jeg havde bare svært ved at fastholde plottet, fordi historien faktisk hurtigt slipper virussen, og drejer i bedste Daniel Silva stil, ind på konflikten Israel-Palæstina. Det bliver for søgt og for urealistisk for mig, og det ødelagde læseoplevelsen.
Jeg kunne faktisk også godt lide de svenske personer, og vil måske læse den efterfølgende, der lægges op til i slutningen af denne. Dog vil jeg håbe på meget mere realisme og færre tunge IT termer. Potentialet er der, så er det blot at vente på om det blomstrer.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar