fredag den 8. maj 2015

Drengen der hed Bekele

AF Lars Liebst Pedersen


319 sider Turbine

Dette er forfatterens debutroman. Læs mere om forfatteren her

Dette er en roman, der er delt op i tre separate handlinger, der så flyder ind i hinanden.
Romanen er yderst letlæselig, sproget flyder og afsnittene er rigtig godt opdelt, så læseren
har fuldt overblik over, hvor i universet vi befinder os. 

Bekele kommer til Danmark fra Etiopien som 2 årig. 11 år senere er han Oskar og bor med sine forældre Morten og Rikke i Holte. Oskar har det egentlig fint, men da hans mor bliver naturligt gravid og fødslen er ved at være op over, melder der sig en identitetskrise hos 
teenageren - hvem er han, hvor hører han til og hvordan bliver fremtiden i den nye familie.
Oskar finder et dokument på sin mors computer, den årlige rapport til Etiopien omkring hans hverdag, med billeddokumentation. Pludselig ser Oskar en træmaske på et billede fra børnehjemmet i Etiopien, den samme maske, som hænger i deres entre. Hvorfor sender hans mor, hvert år, billeder af masken og hvorfor ved han ingenting om den? Da Oskar tager med " i brug" bliver Rikke alvorligt syg, ender i uforklarlig koma, og Oskar er dybt splittet mellem den afrikanske og den danske kultur og familie. Det bliver startskuddet til en rejse gennem masken, Oskar stikker af hjemmefra for at krybe ind i maskens hemmeligheder, og de viser sig at være mange og yderst magiske.

Romanens tre opdelinger er: Den realistiske del, hvor forfatteren beskriver de danske adoptivforældres rejse til Etiopien, tanker omkring adoption og forældreskab, og den evige kamp efter at være gode forældre. Den anden del er et "eventyr" om Bekeles familie, vi følger generationerne lige fra maskens ophavsmand og op gennem generationerne, deres
kamp for overlevelse i landets krige og ikke mindst med AIDS. Den sidste del omhandler Oskars forvandling, den er opbygget som en art manddomprøve, hvor Oskar skal gå meget grumt igennem for at forsøge at redde sin mor - og ham selv.

Som sagt er sproget herligt let, forfatterens egen erfaring med at være adoptivfar brænder tydeligt igennem i de "rene" afsnit om Rikke og Mortens tanker og handlinger i forhold til Oskar. Den historiske gennemgang af Etiopiens mange kvaler er også rigtig fin, ligesom jeg faktisk synes, at familiens historie var godt beskrevet. Ind imellem blev det for banalt, men det store billede var i stand til at fange mig. Det bringer mig så frem til mit eneste store kritikpunkt, nemlig delen om den Afrikanske magi og Oskars rejse med masken: Den bliver en smule for meget for mig, trods det, at jeg ved, hvor meget magi betyder i store dele af Afrika. Jeg ser symbolet på Oskars indre rejse, men den bliver for urealistisk, specielt når den blandes ind i det realistiske omkring adoptionen, og i min optik fylder masken for meget.

Men jeg havde en meget anderledes og letlæselig oplevelse, og jeg håber forfatteren vil skrive mere, og meget gerne en dybere roman omkring adoptionsproblematikkerne, for det
var der jeg virkelig mærkede flowet, og skrive - det kan han.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar