onsdag den 6. januar 2016

Helmig og kærligheden

Nogle døre må man lukke for at verden kan blive større

AF Kirsten Jacobsen



262 sider Gyldendal


Thomas Helmig har været lyden til min ungdom og er stadig en musiker, hvis musik jeg holder rigtig meget af. Derfor var denne lille samtalebog naturligvis en mustread for mig.

Bogen er bygget op omkring musik, Helmig egen og noget af det, der gennem årerne har haft stor betydning for ham. Hvert kapitel er således indledt med en tekst udvalgt af forfatteren, som hovedregel en af Helmigs egne. 

Thomas Helmig er en af de danske musikere, der har haft meget stor succes, ikke blandt anmelderne, men blandt publikum. Gennem fire årtier har han glædet mange med sin musik, vundet et utal af priser, og kæmpet med både depressioner, skilsmisser og et, til tider, for stort alkoholforbrug. Kort sagt et menneske. Helmig taler her om hans succes og de nederlag, der også kommer i livet. Han fortæller om tilblivelsen af tekster og musik, hvordan sangene påvirker ham efterfølgende og ikke mindst, hvordan han oplever sine optrædender og det at være en kendt person. Samtalerne er blevet til punktnedslag i Helmigs liv og meninger, og læseren vil stifte bekendtskab med hans holdninger til alt fra forældreintra, kvinder, der bestemmer over deres mænd over politik og til den store forskel på mænd og kvinder og ikke mindst løgnen som en livsnødvendighed. 

Netop fordi Helmig i så mange år, har haft stor succes, er meget af hans privatliv blevet stillet til offentligt skue. Denne bog er derfor, og herligt befriende, ikke en bog med store ukendte bekendelser. Det er en bog, hvor en (kendt) mand lader sine erfaringer og synspunkter flyde. Nogle af betragtningerne er let genkendelige, andre vækker undren, men fælles er, at Helmig har lagt sig meget i selen for ikke at medvirke i en erindringsbog. Der er dog steder, hvor han beretter fra hændelser i livet, og her vil jeg fremhæve en, da den faktisk får mig til at sætte spørgsmålstegn ved, hvor oprigtigheden ligger:

Omkring den kulsejlede musikfestival Wig Wam i 2002 er det interessant, at Peter AG i 2011 fortæller (Politiken 21/3-11), at han har måtte lukke Helmig af i 9 år efter episoden, og de først i 2011 blev venner igen. Mens Helmig i bogen fortæller, at de hele tiden har været venner, aldrig har talt hårdt til hinanden og at Peter AG kort efter episoden ringede ham op om et fælles job... 

Der er, i min optik, for mange sangtekster og for lidt styring i fortællingen, ind imellem trædes der rundt i mange sider af samme sag - men derudover var dette en fin lille bog, der giver et billede af et menneske midt i livet, der har levet meget forskelligt fra de fleste, men som heldigvis "bare" er et menneske, der har sine indre dæmoner, og lever som mængden. Hans musik fortsætter med at glæde mange, og så vil jeg afslutte med en åben invitation, for jeg vil meget gerne byde Hr. Helmig på en kop kaffe, og en uddybende snak omkring ærlighed - for der ramte han noget, provokerede mig, og satte tankerne på overarbejde...Herligt.


© Bognørden

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar