Pigerne fra Englandsbåden

AF Lone Theils

326 sider Lindhardt & Ringhof

Dette er forfatterens debutroman. Lone Theils er journalist, korrespondent, og bosat i London gennem 15 år. Romanen er inspireret af virkelige hændelser.

Sproget er flydende og yderst letlæseligt, det er en af den slags romaner, der er læst på rekordfart. Handlingen er fint spundet op omkring virkelighedens to forsvundne piger,
og det engelske præg giver et behageligt afbræk i det ellers stereotype univers.

Nora Sand er korrespondent for et dansk magasin og , bosiddende i London. På vejen hjem fra en opgave ser hun en gammel læderkuffert hos en marskandiser og da hun er samler, kommer den med hjem. Da Nora falder over kufferten åbenbarer den en konvolut fyldt med fotos af unge piger. Et af billederne minder Nora om noget, og hun opdager, at det er de to unge piger, der forsvandt fra englandsbåde for mange år siden. Noras gymnasie "ven" Andreas, er dansk politibetjent, på kursus hos engelske Scotland Yard. Andreas kontakter Nora i London, og selv i de skiltes efter at Nora afviste Andreas´ kærlighed, indvilger hun i at møde ham. Sammen finder de, de danske betjente, der arbejde med forsvindingssagen og Nora overtaler sin chef til at skrive om sagen. Nora opdager, at kufferten har et navn på, navnet på en engelsk massemorder, der sidder på livstid for en række mord på unge piger. Politiet fandt ofrenes tunger, men aldrig deres kroppe. Nora tager kontakt til det engelske politi og snart viser det sig, at de piger, der er på billederne i Noras kuffert, alle er forsvundet - og da det viser sig, at de er forsvundet efter seriemorderens fængsling, åbner det helt nye veje i efterforskningen. Nora graver i sagen, og bringer dermed sig selv i fokus.

Dette er på langt de fleste områder en stereotyp femikrimi: Den hårdkogte journalist, med rod i kærlighedslivet, der falder over en forbrydelse - og helst skal opklare den, egenhændigt. Der er meget klare paralleller til både Camilla Läckberg & Liza Marklunds figurer og skrivemetoder. På den positive side er, at denne har fået et engelsk touch, og der virker rent faktisk herligt forfriskende. På den negative side, synes jeg, det bliver for let.

Hovedpersonen Nora bliver, i min optik, for letbenet. Jeg kommer aldrig rigtig helt ind under huden på hende, og hun irriterer mig, fordi hun ofte fremtræder dumsmart og lidt banalt og "power-woman" - agtigt.  Et godt stykke hen i handlingen synes jeg faktisk hun er nogenlunde realistisk, men mod slutningen bliver handlingerne altså for urealistiske for mig.

Politiets arbejder i starten helt efter bogen og meget realistisk, men i takt med at klimakset nærmer sig, slår de følge med Nora og bliver altså for urealistiske og inkompetente for mig. 
Plottet er let at regne ud, jeg havde meget tidligt fanget hovedessensen, men jeg vil sige, til forfatterens ros, at hun evner at holde historien i gang, trods det lette plot. Jeg var fastholdt hele vejen og læste som sagt på rekordfart - det skal honoreres.

Kort sagt: dette er en solid hyggekrimi, det friske engelske pust er kærkomment og læseren kan læne sig tilbage og lade sig føre gennem en fint komponeret historie. Jeg synes denne debut lover godt for fremtidige romaner, og med mere realisme vil jeg med sikkerhed være at finde mellem de mere begejstrede læsere

.

Farlig fortid

AF Julie Hastrup

323 sider Rosinante

Dette er femte bind om drabsefterforskeren Rebekka Holm. Jeg har været med fra starten af Hastrups forfatterskab, og nydt de forgående - så forventningerne var i top.

Præcis som de forgående i serien er også denne yderst letlæselig. Sproget flyder og de to spor er fint opdelt, så på denne front leverer Hastrup på samme høje niveau. 

Rebekka er i Ringkøbing hos hendes mor, efter hendes fars død. Hun er i syv sind, for hun er ked af at miste ham, men vred over den sidste besked han gav hende. Rebekkas forhold til hendes mor ved at bedres, men hun trives ikke i forældrenes hus og vil egentlig gerne videre. Da en livstidsfange flygter fra fængslet, en bondemand findes myrdet - og en præst modtager en bårebuket til hans egen begravelse, ser Rebekka sit snit til at blande sig i efterforskningen og komme ud af moderens sorgtunge hus. Den dræbte bonde boede på Skyttegården, der viser sig også at være rammen om et gammelt dødsfald - Men hvem boede ellers på gården i den tid, er de også i fare, og hvorfor? Samtidig med at Rebekka er i Jylland, er hendes gamle veninde dybt optaget af et nyt forhold, men er den nye kæreste nu også så vidunderlig som Dorte siger, eller ligger der mere bag de afbrudte opkald?

Hastrup skriver som sagt levende let, denne gang manglede jeg bare det levende. Dog kunne jeg sagtens genkende figuren af den fynske voldtægtsmand i den røde bil. Jeg kommer aldrig rigtig ind under huden på hverken Rebekka eller de øvrige personer. Det virker en smule som om, der er brugt for få sider til for stor en fortælling. Og så havde jeg faktisk også et meget stort problem med Rebekka denne gang: Jeg bryder mig ikke om hendes egocentristiske handlinger, og synes faktisk hun blander sig for meget og er dumsmart. Det ødelagde fortællingen for mig, jeg savnede fordums dybde.

Politiets arbejde kom aldrig rigtigt til at køre for mig, de laver for mange fejl og bliver for urealistiske. Lige fra fangeflugten, over efterforskningen af drabene til opklaringen og ikke mindst Rebekkas handlinger i forhold til Dorte, bliver alt for letbende denne gang.

Plottet holder nogenlunde - en del kan læseren hurtigt fange, den anden del holder helt frem til slutningen, hvor tvivlen stadig hersker. Et par sløjfer bliver ikke bundet, pga. den manglende ralisme, nogle står åbne til videre fortælling... 

Kort sagt endnu en frisk krimi (faktisk går det så stærkt i Ringkøbing, så ud ad tre dødsannoncer, er de to fremdaterede - og den ene begraves samme dag som hun dør) Jeg håber Hastrup bruger mere tid til fordybelse og realisme i den næste roman - for hun skriver godt og jeg vil meget gerne vide mere om Rebekka og hendes omgangskreds.

Tidligere udkommet i serien:
En torn i øjet
Det blinde punkt
Blodig genvej
Portræt af døden

Den genfødte morder

AF A.J. Kazinski

431 sider Politikens Forlag

De to herrer udgiver her deres femte fælles roman - 3. bind i serien om 

Niels Bentzon fra Københavns Politi Læs mere om forfatterne her

Anmeldelser af de forgående udgivelser findes nederst i dette indlæg.

Den genfødte morder er en virkelig velskrevet krimi. De tre spor fungerer, er tydeligt adskilt og faktisk var det bare at læne mig tilbage og "nyde" turen. 

Niels Bentzon er trist, han fylder 50 år, føler at hustruen Hannah er på vej væk fra ham,
og kan ikke rigtig glædes over noget. Så kommer meldingen om at den psykolog, der 
reddede Niels´liv da hans psyke stod af, er fundet død på Sikringen - Danmarks mest
bevogtede institution for de ekstremt farlige fanger. Psykologen er død af skarntyde forgiftning, det er udover at være en meget sjælden døds-form, også præcis det samme, som en af de indsatte på sikringen, brugte til at slå en ung mand ihjel. Noget i dødsfaldet stemmer ikke med selvmord, og for at undersøge sagen påtager Niels sig opgaven med, at "tage ophold" på sikringen for at se lidt mere på sagen. Udenfor rejser Hannah til Chile med en flok kollegaer, Niels skulle have været med, men i stedet bliver Hannah kastet i armene på en mandlig kollega - og finder pludselig en mulig løsning på Niels´(selv)mordssag.
Tredje spor foregår i London i 1939. Tre unge studerende har fundet et dokument fra selveste Sokrates, der beviser, at der er et liv efter døden. Men noget går galt med de unges planer og en af dem dør - af skarntyde forgiftning. Men har disse tre dødsfald noget med hinanden at gøre, og i fald de har - hvad? - og hvem står bag?

Jeg indrømmer blankt, at da jeg læste omtalen af handlingen, tænkte jeg straks på makkerparret Keplers fjerde roman: Sandmanden. Og jo, jeg så bestemt en del lighedspunkter, men jeg må bare sige: det gør intet - det var tværtom en usædvanlig hård rejse gennem et virkelig gennemarbejdet og yderst velskrevet portræt af omgivelser, behandlinger og mennesker på Sikringen. Faktisk er disse afsnit så velskrevede, levende og fangende, at jeg flere gange blev irriteret over skiftene til de andre spor - Jeg ville læse mere om dette grumme sted. 

Jeg var helt inde under huden på Niels, jeg var på sikringen, følte generne fra medicinen, smagte maden og "så" de øvrige patienter. Kort sagt: en bundsolid portrættering.  Helt så tær kom jeg ikke på Hannah og de unge englændere, men jeg er virkelig begejstret alligevel, for jeg købte pakken denne gang. Jeg så igennem fingre med blandingen af realisme og de litterære friheder - det gør jeg ellers sjældent, så hvorfor denne gang? 
Jo - for det virkede for mig, jeg var top underholdt og trods de meget tankevækkende
episoder på sikringen, var det altså ren nydelse.

Så kort sagt: Endnu en perle fra makkerparret Kazinski - i min optik, den bedste. Det er
oplysende, grusomt og virkelig velkomponeret - Læs den!

Tidligere udkommet om Niels Bentzon:

Den sidste gode mand

Søvnen og døden Læs anmeldelsen her

Fritstående romaner:

En hellig alliance Læs anmeldelsen her

Forfølgerne Læs anmeldelsen her

Udbryderne

AF Lauge Larsen & Rasmus Nikolajsen

301 sider People´s Press 

Dette er makkerparrets første roman. De er her gået sammen om deres store lidenskab:

cyklingen Læs mere her

Nu er jeg selv en stor cykelentusiast, jeg er vild med de store Grand Tours - specielt 

den største af dem alle: Le Tour de France. Så denne roman trak voldsomt i mig, for

det at forene to af mine store lidenskaber, er da yderst tiltalende.

Journalisten Thomas er for første gang nede for at dække verdens største cykelløb. Han har efterladt hustru og en nyfødt søn hjemme i Danmark, for at få opfyldt hans store drøm. Sammen med en ældre og mere erfaren kollega skriver Thomas både artikler og blogger om løbet. Lige inden løbets start er et spansk stortalent død af hjertestop, og Thomas beslutter sig for at finde årsagen. Samtidig med arbejdet for avisen, begynder Thomas derfor at udspørge folk i cykelverdenen omkring dødsfaldet, og pludselig modtager han en
opringning fra en læge, der beskæftiger sig med antidoping. Lucie er både en smuk kvinde og har kontakterne i orden, så Thomas indleder er samarbejde med hende. Lucie fortæller om en helt ny form for doping: syntetisk blod, og så kommer hun med klare indicer på, at både den afdøde rytter og nogle af dem, der kører årets tour, er brugere af dette nye dopingmiddel. Thomas tror også på sammenhæng og kaster dig derfor ind i sagerne -
Men er han blot en brik, og hvem kan han stole på?

Romanen er bygget op som en krimi/spændingsroman med Tour de France som omdrejningspunkt. Handlingen er delt op de 21. dage løbet varer. Derudover har forfatterne valgt at flette de store skandaler ind i handlingen: Opreration Puerto, da en hel del af cykelverdenen blev taget i systematisk doping. Jakches hund er blevet til en fiktiv rytters kat, Thomas roder i skraldespande efter doping (Festina) en rytter bliver taget med en minimal rest af et ulovligt stof, som holdet bedyrer stammer fra en spist bøf (Contador) og så aflures en af rytternes mailkorrespondace (Armstrong mod Hamilton) Kort sagt alle de saftige detaljer fra cyklingens fortid. Personligt synes jeg, det er ærgerligt, at forfatterne bruger dopingen som udgangspunkt - cykling er så meget mere, og vi bør skue fremad.

Sproget er yderst letlæseligt, de 21. dage er delt op i etape-resume, Thomas´ blogindlæg, artikler og hans gøren og laden for at opklare de to sager. Det bliver aldrig rigtig levende for mig, for Thomas er tillagt super evner: han er som nybegynder i Touren nederst i hierarkiet, men er pludselig stjernerapporter. Oplysninger omkring doping bliver kastet efter ham i en lind strøm, og så ligger alle løsninger meget passende, lige foran næsen af ham. Jeg kom aldrig ind under huden på ham, han er for banal  og urealistisk i både evner,ord og handling.

Hvad der derimod var en sand fornøjelse, var de daglige resumeer, de vidner om et stort engagement i sporten og en virkelig god videreformidling af iagttagelserne fra løbet. Læsere, der ikke er så langt inde i sporten får også et fint indblik i løbet, og behøver således ikke være glødende entusiast for at få udbytte af temaet. Jeg var meget begejstret for cykeltemaet - Det var et glædeligt friskt pust. Sprogets lethed gør at romanen er hurtigt læst, men som krimi/spændingsroman bliver romanen, i min optik, alt for urealistisk og letbenet.

Kulde

AF Yrsa Sigurdardóttir

344 sider Lindhardt & Ringhof

Trods flere udgivelser af både børnebøger og krimier, var dette mit første møde med

denne Islandske forfatter, der ved siden af at være forfatter, arbejder som civilingengør.

Kulde er en dyster fortælling fra det kolde nord - her er ingen varme kilder eller blændende smuk natur. Her er udelukkende mørke, og det i både sind og omgivelser. Velskrevet, levende og et yderst friskt pust på den nordiske krimi/thriller himel.

Odin er weekendfar til Rún, han har levet det vilde ungkarleliv, og ikke bekymret sig synderligt om hans datters ve og vel. Men da Rúns mor dør, bliver han nødt til at lave radikale ændringer i hans liv. Han tager job på et offentligt kontor for at have bedre til til samværet med datteren, selv om det byder ham meget imod. På jobbet dør en kollega, og Odin overtager hendes sag: Han skal finde ud af, om der er sket overgreb på de drenge der boede på en behandlingsinstitution i 1970´erne. Her begynder bogens andet spor, nemlig 
en ung piges fortælling om at være ansat på institutionen. Hvordan mørket og kulden ligger over institutionen, både i bygninger og sindende på dem, der opholder sig der. I takt med at Odin forsøger at hjælpe sin datter gennem sorgen over hendes døde mor, kommer han i berøring med personer, der boede på institutionen, føler sig forfulgt - og da ex. konens ulykke, måske alligevel er alt andet end en ulykke, får han store problemer med sig selv. 
De to spor viser sig at have flere berøringsflader og nettet strammes om Odin.

Jeg brugte nogen tid på at vente på, at forfatteren gik mere i dybden med handlingen. Jeg savnede beviser på mistrivsel på institutionen og manglede personernes funktion. Samtidig syntes jeg, at Odin og kollegaernes arbejde var skildret meget tyndt. Men pludselig vendte det, og det gik op for mig, at det ikke er den dybde, der er denne thrillers præmis. Derfra kunne jeg læne mig tilbage og "nyde" den "gyselige tur" 

Opdelingen er virkelig god, de to spor fungerer rigtig godt og er klart adskilt. De to hovedpersoner er ligeledes klare og godt portrætteret i både handlinger og tanker.
Thrillerens univers er den dybe psykologiske beretning, og det bliver klart opfyldt her.
Kulde er en yderst rammende titel, for udover kulden i handlingen, var det også kulde, der ramte mig, da sløjferne bindes til slut. Det var mit første møde med denne Islandske forfatter, men jeg kan garantere: det bliver bestemt ikke det sidste.

Bernsteins Hemmelighed

AF Morten Thor Hansen

471 sider Löwe Puplishing

Denne spændingsroman er forfatterens debutroman Læs mere om Morten Thor Hansen her

Det vil være mest korrekt at kalde dette for en spændingsroman, den er i den grad 
actionfyldt. Sproget er letlæseligt, og kan man holde styr på de mange detaljer og skiftende scenarier og personer, er der en rigtig "drengerøvs" roman i vente. 

Charlotte arbejder for Røde Kors og bor i København. Hun har ikke set sin far i 20 år, han bor på en stor ejendom på Bornholm sammen med hans hushovmester. Charlotte er lige kommet hjem fra en opgave i udlandet og glæder sig til tid sammen med hendes tyske kæreste og bedste veninden Lise. Men planerne må ændres da hendes far ligger for døden, og hun beslutter at tale med ham en sidste gang. Da Charlotte ankommer til hendes fars hus, er han allerede død, hun bliver på øen for at ordne begravelsen og boet efter ham.
Den lokale avis vil skrive en nekrolog over faderen og da den unge journalist graver lidt i arkiverne, dukker der oplysninger op omkring samarbejde med nazisterne under krigen.
Journalisten beslutter at grave videre, og da Charlotte bogstavelig talt falder over et lig på faderens ejendom, der viser sig at være en journalist, der forsvandt i 1945 graver han videre.Samtidig får Charlotte overhørt at hendes far blev afpresset, finder et skjult pengeskab med en nøgle i og finder ud af at faderen var bankerot. Hun går på jagt i huset efter en dør der matcher den fundne nøgle, og vupti finder hun en ubåd i en kælder.
Det bliver starten på en hæsblæsende jagt på en gemt skat, mens nogen tager livet af de, der er for nysgerrige. Charlotte jagter skatten fra Bornholm over København og Berlin, mens hun kæmper for sit og andres liv, og ikke ved, hvem hun kan stole på.

Romanen starter egentlig som den lover i omtalen, med at læseren møder Charlotte og hører lidt om familien, men på intet tidspunkt kommer jeg ind på livet af hende - det samme gælder for samtlige personer. Alle er perfifære i de indre beskrivelser, denne roman har hovevægten på en meget stor detaljerigdom og action. Handlingen skifte er meget voldsomt: Her er bortførelser, inkompetente politibetjente, mordere og skattejagere i en stor pulje. Charlotte og hendes omgangskreds får super evner, hun kan pludselig alt fra at ordne sår, over at være dykker og til at gå igennem de mest voldsomme biljagter og røverier - og naturligvis uden at få andet end småskrammer. 

Jeg sidder med en fornemmelse af, for første gang i mit liv at have "læst en film" Denne roman er simpelthen så utopisk i både personer og handlinger, at det sagtens kunne være en Hollywood produceret film. Den ene voldsomme episode efterfølger den anden, personerne klarer alle opgaver, får det hele serveret lige for fødderne - alt sammen uden mindste greb om virkeligheden. Kort sagt: alt for meget beskrivelse, afbrudte dialoger og handling - alt for lidt indhold. Romanen blev desværre en lang kliche for mig, jeg ville ønske en solid redigering og så en tilpasning af genre og beskrivelse, så kommende læsere ved, hvad de går ind til. 

Italiensvej

AF Anna Grue

470 sider Politikens Forlag

Anna Grue er måske bedst kendt for hendes krimiserie om Dan Sommerdahl. Men hun

er også forfatteren, der med novellesamlingen: De Andre, gav mig en helt anden holdning

til novellernes kvaliteter. Læs mere om forfatteren her. Jeg har fulgt det sidste års tid i bogens tilblivelse, har haft store forventninger og må bare konstatere, at de blev indfriet.

Anna grue mestrer kunsten at formidle stærke personer, det fortsætter hun med i Italiensvej. Den er yderst velskrevet, levende og 1958´universet står knivskarpt i både handlinger og ord. Kærlighedstemaet giver romanen en art Succesroman over sig, og så alligevel ikke, for det bliver aldrig for banalt eller letkøbt - Det her er et bredt, kærligt billede på relationer.

Vittoria kommer til Danmark fra Rom, hun har kørt turen i sin lille Fiat og med en spæd dreng på bagsædet. Hendes mor var dansk og faderen Italiensk, efter faderens død blev familiens restaurant solgt til Vittorias grandfætter, der kort efter at også moderen døde, satte Vittoria ud af familiens lejlighed i Rom. Vittoria og drengen (Massimo) flytter ind på et lille hotel midt i København, hvor hun møder "naboen" Conny - en ung kvinde, der arbejder på en natklub og ellers lever det søde liv, langt fra Vittorias stille og indelukkede liv. De to bliver en slags veninder og da klagerne over den natlige gråd fra Massimo bliver for mange, hjælper Conny Vittoria med at søge stillinger som husbestyrerinde. Det bringer Vittoria ind i familien Møllers liv, lægen Ejner med de to børn og den emsige svigerinde. Den nye konstellation med to voksne og tre børn bliver hurtigt en succes, men så skal lille Massimo vaccineres, og hvorfor har han ingen papirer? Det fører ind i en labyrint af godt gemte hemmeligheder, indeklemte følelser og forviklinger - Kort sagt en gedigen kærlighedsroman, hvor sandheden, trods alt vil frem frem - det bliver fatalt!

Romanen er hovedsaglig bygget op omkring: Vittoria, Conny og Ejnar. Alle personer er levende og yderst realistiske, ligesom hele indpakningen er gennemført tidssvarende. Jeg var tæt på personerne på skift, og jeg var til stede på Amager i 1958-59. Nogle af personerne skal lære at give slip og måske slække lidt på egne fordomme og forventninger og slippe angsten for det ukendte. Andre skal vogte sig for ikke at blive for frie og udskejende - Kort sagt: Mennesker som vi er flest. Sproget er i vanlig Grue-stil, en sand fornøjelse at kaste øjnene i, denne gang en helstøbt rejse gennem fortiden, hun fører læseren med blid, men fast hånd - og jeg elskede, hver minut af det. Med fare for at lægge mig ud med de mange Sommerdahl fans, bliver jeg altså nødt til at sige, at jeg så afgjort gerne vil have flere romaner. De Andre, er i min optik, det bedste fra Grues hånd, de solide personportrætter er virklig sublime - Italiensvej er endnu et stærkt bevis på, at også romanerne bør have en fremtrædende plads mellem de kommende udgivelser.

Når jeg sammenligner med en succesroman, skal dette opfattes i yderst positiv forstand, for Italiensvej har samtlige ingredienser, der hører sig til genren. Men Grue evner derudover at lægge yderligere lag på historien, så trods sammenligningen er denne roman alligevel så meget mere end en gængs kærlighedshistorie.  Læn dig tilbage og nyd den! 

Leona

AF Jenny Rogneby

367 sider Politikens Forlag

Leona er forfatterens debutroman, og første del i en planlagt serie på 3 romaner om den svenske kriminal-efterforsker Leona Lindberg.

Leona er en yderst usædvanlig og meget original thriller, sproget er letlæseligt og afsnittene
er delt fint op mellem hovedpersonen Leona (jeg-form) og de øvrige personer (3. person)
Det er sjældent jeg oplever denne opdeling af fortælleformen, men det virker altså her.

Leona er en kvinde i 30´erne, en dygtig kriminalbetjent, er gift og har to mindreårige børn.
Sønnen lider af en alvorlig kronisk sygdom, og da det svenske sundhedsvæsen ikke tør
operere sønnen, er forældrene tvunget til at søge udenlands. Det påvirker Leona, for det eneste hun evner at føle, er kærligheden til hendes børn. En hård barndom med psykiske overgreb og indespærringer har gjort Leona til en følelsesmæssigt afstumpet kvinde, der
ikke bruger tid på at tænke for meget over, hvordan hun behandler andre mennesker. Da en nøgen 7 årig pige røver en bank, er det Leona der tager sagen, hun arbejder helst alene og kan tilrettelægge efterforskningen præcis som hun vil. Leona arbejder lige så kontroversielt som hun kommunikerer, og da cheferne lægger pres på for at få en opklaring, tvinges Leona til at arbejde sammen med andre. Det er så afgjort ikke med Leonas gode vilje, og hun kommer længere og længere ud i ekstremerne, både professionelt og privat - 
Hvad er det Leona har gang i, og hvad betydning får det for både sagen og hende?

 Jeg synes som sagt at romanen er letlæselig og originaliteten er helt i top. Læseren er med på sidelinjen hele vejen igennem, alligevel var det som om jeg ikke kom helt ind under huden på Leona, og trods baggrundsviden omkring hendes barndom med omsorgssvigt, kunne jeg faktisk ikke lide hende. Samtidig er hendes handlinger højst usædvanlige, og spreder sig, i min optik, over for meget på een gang. Det gør så også at en del af handlingen bliver meget urealistisk, og det er en stor skam, for selve politidelen er faktisk virkelig velskrevet. Naturligvis er der litterære friheder i forhold til handlingen, men forfatterens egene erfaringer med politiarbejder trænger rigtig godt igennem og gør delen oplysende og realistisk.

Nu var dette første bind i serien, jeg havde meget længe, meget svært ved at se, hvordan forfatteren ville gribe en fortsættelse an, men det lykkedes. Der er et par små sløjfer, der ikke blev bundet i denne etter, dog ikke nogle afgørende, men små spørgsmål, som jeg nu må vente med at få besvaret i de kommende. 

Lyden af stilhed

Læs anmeldelsen her

© Bognørden

Sinon

AF Dan T. Sehlberg

409 sider Modtryk

Sinon er en fortsættelse til debutromanen Mona om en computervirus. Læs anmeldesen nederst på dette indlæg. Jeg var hård ved forgængeren, men synes klart den havde potentiale, og det er så det jeg håbede at finde her i efterfølgeren. Læs om forfatteren her

Og lad mig blot starte med at fastslå, det var , for mig, en markant forbedring i forhold
til min oplevelse af den første af de to. Der er stadig en del fagtermer, denne gang
omkring en human virus, men det er afbalanceret og handlingen er tunet op.

Det handler stadig om den svenske professor Eric, Hans hustru Hanna og deres ven journalisten Jens. Mona, den computervirus, der slap ud i den første bog, er under kontrol
men nu står verden overfor en human virus, der er udsprunget af Mona og ingen kan
finde en kur. Hanna, der blev smittet med Mona og overlevede, har muligvis de antistoffer
der skal bruges til en vaccine mod den nye virus, men det private firma, der er i gang
med at udvikle en vaccine, opfører sig truende overfor alle incl. Hanna. Det Israelske 
mossad forsøger at nå frem til bagmanden bag Mona og bruger stadig deres skarpeste agent sammen med grufuld tortur for at få oplysninger. Men noget går galt, og Israelserne
har lige pludselig ikke styr på hverken fange eller agent. I Sverige forsøger Jens at finde
ud af, hvad der egentlig foregår i medicinalfirmaet, der skal lave en vaccine, og inden han
får set set om, er han viklet fast ind i et livsfarligt net af, manipulation, mord og 
pengebegær. Måske kæmper de tre venner og videnskaben forgæves denne gang?

Hvor jeg synes forgængeren var tung, er denne en helt anderledes læseoplevelse - nuvel,
de videnskabelige termer kan være tunge, men de er få og til at tygge sig igennem denne gang. Derudover er der skruet op for spændingen rundt om i verden, der er stadig lidt for
meget superman over nogle af handlingerne, men underholdningen er i top.

Persongalleriet er igen mangfoldig, men de figurer, der har hovedrollen, er fint beskrevet.
Jeg savnede en smule realisme i deres dialoger, specielt hos de svenske, men jeg evnede 
at lukke det banale ude det meste af tiden, og havde mere travlt med at læse næste skridt.

Romanerne er fiktion, og så alligevel ikke så langt fra virkeligheden. De er opbygget som
actionprægede spændingsromaner med verden som "legeplads" jeg synes afgrænsningen er rigtig fin, og som sagt var det en klart mere helstøbt oplevelse denne gang. Jeg læste Mona for to år siden, huskede en del efterhånden som jeg kom ind i denne, men jeg mener så afgjort godt, at læsere kan starte med denne og stadig få fuld valuta på oplevelsen.

Tidligere udgivet: Mona

Så kom jeg igennem Mona - og lad mig bare slå fast: Det var til tider en kamp.


Den er sine steder velskrevet, problemet er, at den er utrolig tung sine steder, for mange og lange faglige termer og fyld udenfor handlingen. Den har utrolig mange personer i spil og forskellige steder i verden - selv om det løbende fremgår hvor vi er, tabte jeg flere gange tråden og koncentrationen pga. de mange skift og personer.




Plottet er faktisk utrolig spændende, kan en computervirus smitte mennesker? Jeg havde bare svært ved at fastholde plottet, fordi historien faktisk hurtigt slipper virussen, og drejer i bedste Daniel Silva stil, ind på konflikten Israel-Palæstina. Det bliver for søgt og for urealistisk for mig, og det ødelagde læseoplevelsen.

Jeg kunne faktisk også godt lide de svenske personer, og vil måske læse den efterfølgende, der lægges op til i slutningen af denne. Dog vil jeg håbe på meget mere realisme og færre tunge IT termer. Potentialet er der, så er det blot at vente på om det blomstrer.