søndag den 26. oktober 2014

Den grænseløse

AF Jussi Adler Olsen


Den grænseløse er 6. bind i serien om Københavns politis paria: Carl Mørck
og hans team i afdeling Q - Og lad mig blot slå fast, jeg tror bestemt denne
nyeste vil dele vandene hos de mange fans.

Denne krimi/thriller er yderst velskrevet, sproget er levende og flyder herligt,
og når indholdet er i orden er det jo en fryd, med så fyldig en bog.
Også denne gang er hanlingen tvedelt, denne gang dog med det tvist, at
Carl, Assad og Rosas del er godt gedigent opklaringsarbejde, mens 
handlingen i "soltemplet" er bygget op som en thriller - Det virker stadig
rigtig godt i min optik, trods det at delen med Atus højre hånd, ind imellem
kan gå lige til kanten, og nogle vil muligvis finde delen langsommelig.
Opbygningen af denne side del som thriller, når ikke de vilde højder hos mig,
men jeg var trods alt fanget og underholdt hele vejen igennem.

Persongalleriet er igen Carl, Assad og Rosa som de primære, igen følges Carl
helt tæt på, og hans egenrådige og skæve person er jeg så absolut ikke
færdig med endnu. Rosa overrasker meget i denne nyeste, mens jeg
altså slet ikke kan stå for Assad - Hans humor og årvågenhed er altså
stadig et forfriskende pust - og så er jeg vild med hans talesprog - Det har fra 
starten været en meget stor force i romanerne, og det holder stadig.

Plottet holder hele vejen, jeg mente mig meget sikker i min sag omkring løsningen,
men sørme om ikke jeg blev slået på målstregen, herligt.

Jeg tror som sagt, at denne nye skrivemåde vil dele vandene, for der er 
altså en stor forandring i forhold til de forgående. Her er solidt politiarbejde, 
helt fra bunden, ingen emme, eller hovsa-løsninger. Det er krimi når det er bedst. 
Tilhængere af de tidligere meget voldsomme handlinger, vil enten elske denne
mere afdæmpede stil, eller blive skuffede over drejningen. 

Personligt var jeg vild med det gennemarbejdede opklaringsarbejde, det minder
om de gode gedigne engelske krimier, stor cadeau herfra. Og da hele bogen
samlet set er både realistisk og levende i både dialoger og personer, kan
jeg ikke andet end være tilfreds med at have tilbragt min weekend i godt selskab.
Jeg ser frem til den næste, og håber ikke der går flere år inden den kommer.




Marco Effekten:

Endelig kom så denne længe ventede 5. bog af serien på 10 bind om Carl Mørch, Assad, Rose og de andre herlige personer i Carls omtumlede liv.
Jeg synes der gik ALT for længe før den kom, men må da indrømme at det års forsinkelse den bragte, var værd at vente på
Jeg synes klart at det er den bog, der har det mest hæsblæsende tempo, flere gange måtte jeg stoppe øjnene i at glide længere i teksten end jeg reelt var. Persongalleriet er som altid livligt, yderst velskrevet og afspejler de mange sider af mennesket på godt og ondt. Siderne vender igen sig selv og jeg var i miljøet
Selve handlingen er rå: magt, korruption, vold og en art menneskehandel er hård kost, og desværre jo et aktuelt tema fra primært strøget i Kbh. Efter en kort afstikker i starten, rammer vi handlingens åre, trevl for trevl hvirvles den op, og læseren sidder helt til slut uden at kende udfaldet.
Jeg håber sandelig ikke der går flere år før vi får den næste, og efter hvad Jussi selv forklarede så har han jo de 10 bøgers drejebog klar, det bliver fantastisk at få mysteriet om Rose, Assad og Carl opklaret i bog 7-8-9… Men jeg napper gladeligt en sag mere fra Afd. Q mens vi venter på at personernes historie bliver afdækket.
Der er et par steder, hvor jeg synes Jussi stikker af i forhold til Carls person, det kan jeg ikke helt komme fra at være lidt skuffet over, men i det store hele var det, igen, en gedigen læseoplevelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar