AF Victoria Hislop
Hjemkomsten er 3. bind af Hislop, de to første; Øen & Tråden var virkelig velskrevede,
med gode personskildringer og historiske tilbageblik på Grækenland.
Jeg var derfor meget forventningsfuld omkring denne nyeste og havde glædet mig - meget.
Denne gang er Hislop hoppet til Spanien, der er borgerkrigen og Francos diktatur,
der er under behandling sammen med historien.
Denne roman er præcis så velskrevet som de to forgående, sproget flyder let
og de små 600 sider er faktisk hurtigt læst.
Som i Tråden, er også denne handling delt i to, en nutidig og en historisk. Vi følger Engelske Sonia, der tager til Granada med sin veninde for at danse. Her møder hun en
ældre Spansk herre på en café, og han fortæller historien om familien, der
ejer cafeen og ikke mindst fortæller han om de mørke år i den spanske historie.
Hvor det i Tråden virkede super godt, fik den nutidige handling her, alt for meget plads,
Sonias liv i den engelske landadel er fyldt med klicheer, pladderromantik og
alt for letkøbt "knaldroman" Jeg kedede mig bravt gennem de første 150 siders
meget detaljerede beretninger om dans og et problemfyldt ægteskab.
Den historiske del bærer igen præg af stor indsigt, jeg var også denne gang begejstret
for gennemgangen, dette store forarbejde er Hislop altså bare ferm til.
Til gengæld mærkede jeg stort set ikke mine personer denne gang, de blev for
perifere og handlingen blev på en eller anden måde hastet igennem.Jeg mærkede
langt mere distancen end det tætte forhold til personerne.
Jeg tænker på, om jeg måske har haft for store forventninger, idet jeg jo var vild med
de to første, eller om kvaliteten bare er dalet så meget - eller en blanding.
Under alle omstændigheder er jeg skuffet, faktisk meget skuffet. Nok mest fordi
jeg jo ved, hvad Hislop faktisk kan bedrive - Jeg ender med at give
to, en for det letlæselige sprog og en for det historiske - og skulle nogen
være i tvivl, så gær det lidt ondt - Hun kan meget mere, og jeg håber hun finder tilbage.
Tråden:
Endnu en fuldkommen fantastisk græsk slægtsroman fra Hislop.
Helt i stil med Øen, er også denne roman super velskrevet, personer og omgivelser er spillevende og så velsbeskrevede, at læseren rent faktisk er til stede i byen.
Vi er helt inde under huden på Katharina, griner og græder med hende, mens vi bliver taget med gennem de voldsomme år i verdenhistorien. Romanen er en kærlighedserklæring til Grækenland samtidig med at den afspejler alle de grufulde handlinger, der udspandt sig i de årtier.
Den er ganske enkelt ikke til at lægge fra sig, når først man har læst de første linjer, og trods de mange sider, er det en pageturner af rang, hvor siderne vender sig selv. Afgjort endnu en Must read fra Hislop - Hun er sublim indenfor denne genre.
Øen:
En helt fantastisk og ekstraordinær fortælling. Bogen er velskrevet og fanger fra første linie, så siderne vender sig selv i et rasende tempo.Historien er både grum og hjertevarm, læseren griner og græder med de involverede - persongalleriet og omgivelserne er så velbeskrevede, at jeg var til stede både på øen og i landsbyen.Klart en fortælling, der sidder i kroppen længe efter endt læsning - Den er et MUST read
Heisann :) Vil bare påpeke at The Return aka. Hjemkomsten er Victoria Hislop sin 2. roman(2008), ikke 3. The Thread aka. Tråden kom i 2011.
SvarSletHej Marita :)
SletHer i Danmark er bøgerne udkommet i en anden rækkefølge, nemlig den jeg nævner :) Og så udkommer Solopgang her til efteråret.