AF Christian Frost
Dette er forfatterens debut, og lad mig bare starte med at konstatere, at han bestemt
skiller sig ud fra mængden, hvad angår opbygning.
Bogen er skrevet i et fint sprog, handlingen veksler mellem de mange figurer, så
der er en del at holde styr på. Jeg mangler miljøbeskrivelser hele vejen igennem,
således var jeg slet ikke til stede i universet, og det er en skam. En redigering ville skære
lidt mere ind til benet og give plads til realisme og fjerne de tunge opremsninger.
Persongalleriet er som nævn mangfoldigt, her er danske og svenske politibetjente,
koner, kærester, forbrydere og ofre i en stor sammenblanding, naturligvis fordi
deres liv vikles ind i hinanden. Da handlingen veksler mellem alle personerne
er der rig mulighed for at lære de medvirkende ordentligt at kende - men det sker
desværre ikke. Forfatteren evner ikke at levendegøre figurerne, trods mange og
ind imellem for lange passager, bliver jeg som læser holdt på tilskuerens plads,
og det er altså en meget stor mange hos mig. De beretninger der kommer fra fortiden
er fine og danner grundlag for handlingens infiltrationer, men det er for meget
tom snak og for lidt handling og personliggørelse.
Trods massiv tilstedeværelse af politi, er deres arbejde ualmindelig tyndt beskrevet,
og den smule der er, er spækket med fejl - fejl der er tåkrummende pinlige.
Specielt slutningen går helt gal, her rulles ALT ud, og i en fart der virkelig sætter
tv serier/film til vægs, det er tydeligt at læseren skal opleve samme sus som i en
hæsblæsende film, men det virkede modsat for mig; det blev for roddet og for
pinligt i sin helhed.
Plottet afsløres tidligt, det gør sådan set ikke det store, for der er stadig tvist om
slutningen. Til gengæld udeblev spændingen totalt hos mig, mest fordi sceneskiftene er
for mange og fordi personerne er så urealistiske i deres handlinger.
Jeg er faktisk i tvivl om bogens præmis: er det er krimi med en lidt original tilgang,
eller er det en parodi på politiet? Jeg er i tvivl, og det sammenholdt med den lidt
tynde slutning gør at jeg lander ved middel. Okay debut, med plads til store forbedringer
men alligevel en anderledes læseoplevelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar