Det perfekte sted at dø

Af Inger Wolf

Det perfekte sted at dø er er 7. bind i serien om Daniel Trokic, den sympatiske

politikommisær med Jugoslaviske rødder.

Jeg har været med fra starten af serien og været begejstret, denne nyeste i serien

har jeg fuldt tilblivelsen af på sidelinjen, og som de andre glædet mig til at 

kaste mine øjne på - desværre fik jeg ikke indfriet min forventning denne gang.

Bogen er, præcis som de forgående skrevet flydende og i et letlæseligt sprog.

Baggrundsmaterialet er gennemarbejdet til UG, og bliver gengivet bogen igennem.

Persongalleriet er igen Daniel, som denne gang er i Japan for at efterforske et

muligt selvmord på en dansk forsker. Forskeren arbejdede i skoven, hvor hundredevis af japanere går ind for at dø - Denne gang er Daniel stort set alene

da politiet ikke vil samarbejde, så de øvrige personer er primært de øvrige

forskere og de få øvrige bipersoner.

Jeg manglede fylde i samtlige personer, faktisk også Daniel. Jeg kom slet ikke

ind under huden på dem, og derfor druknede det meste af handlingen

i beskrivelserne af skoven, den dybe japanske overtro og mange "døde" perioder

i handlingen - jeg var ganske enkelt slet ikke fanget, og langt over halvvejs

havde jeg flere gange massive problemer med at fastholde interessen.

Plottet holder også selvom spændingen udeblev helt for mig, jeg nåede aldrig rigtig

til punktet, hvor jeg helhjertet gættede med, og jeg synes faktisk der var lidt

vel mange løse tråde i spil, men rette sammenhæng fandt jeg først til slut.

Borset fra de korte indslag fra Danmark, følte jeg slet ikke jeg var med i universet, 

som sagt følte jeg, at handlingen var alt for meget kultur og skov og for lidt krimi.

Jeg vil meget gerne have den "gamle" Daniel tilbage, helst i DK og meget gerne

med Angie eller andre nye til ham og makkeren - Specielt fordi jeg ved, hvor 

gode de forgående i serien er, er skuffelsen stor og faktisk gør det ondt

på mig at skulle herned efter bedømmelsen, men det kan kun blive til to.