Våbenskjold

AF Thomas Enger

Våbenskjold er 4. bind i serien om journalisten Henning Juul, jeg har virkelig været

meget begejstret for de forgående, så jeg havde glædet mig til denne nyeste.

Enger skriver så jeg som læser, blot skal læne mig tilbage og sørge for at

bogen eller iPaden er placeret foran mig, sproget flyder og alle dialoger og mennesker

er realistiske og levende, siderne vender nærmest sig selv - det er herligt.

Persongalleriet er mangfoldigt, der er rigtig mange gengangere, hovedpersonen Henning,

eks. konen Nora, kollegaen Ivar og så de mange fra politiet og underverdenen, 

der er viklet ind i Hennings tragedie fra de tidligere bøger i serien. Alle personer

er som sagt levende og realistiske, det er figurer på godt og ondt. Dertil kommer

så denne bogs personer, så der er mange bolde i spil, men bare rolig - Enger 

sørger for at alle passer ordentligt ind, og boldene gribes - hver og en.

Handlingen er igen bygget dobbelt op, således følges Henning i hans kamp for

at opklare brandattentatet på ham, der kostede hans søn livet, og denne gang

er det så Nora, der står får den anden del. Det fungerer rigtig godt for mig, med 

denne dobbelte handling, dog synes jeg Nora får tillagt lidt for mange urealistiske

handlinger denne gang. Der er lidt for mange lette løsninger og dumheder til

at jeg synes realismen bevares - Men i det store billede er det et enkelt 

minus i et ellers rigtig godt samlet billede.

Plottet holder hele vejen, også denne gang. Jeg troede flere gange, jeg havde regnet

løsningen ud, men blev klogere - Og i Hennings private kamp ender denne fjerde

bog i en kæmpe eksplosion - Der er nogle ender, der ikke bindes men det er udelukkende en appetitvækker til den næste, det gør intet her, udover at forøge spændingen

og gøre ventetiden endnu mere forventningsfuld.

Blodrus:

Endnu en perle fra Engers hånd 

Denne tredje i serien, fortsætter hvor den forgående slap:

Sproget flyder, replikkerne er realistiske og falder naturligt og frem for alt flyder helheden, så siderne vender sig selv – og krimien er læst på rekordtid 

Denne gang får vi løftet lidt af sløret for, hvorfor Henning ikke ser sin søster, og har et meget anstrengt forhold til moderen – Det virker rigtig godt, at vi følger lidt af søsterens bevægegrunde sideløbende med mordene.

Selve plottet, eller dem begge, holder hele vejen. Der bygges løbende op, vi er med på sidelinjen og da trådene samles til slut, er det med os helt tæt på… Politidelen er i orden, og frem for alt har Henning ikke en utopisk rolle i den 

Jeg glæder mig til den næste i serien – og den må gerne komme meget snart

Fantomsmerte:

Hold nu fast, der er gang i denne 2. del i Henning Juul serien.

Det er en god gedigen krimi, en rigtig pageturner, hvor teksten flyder og læseren er på fra side et 

Nye læsere kan sagtens starte her, men jeg er nu glad for at have været med fra starten.

Persongalleriet er stort og selv om beskrivelserne ikke når op på Karin Wahlberg niveau, er det en rigtig god læseoplevelse. Vi er primært under huden på Henning, men snuser også til nogle af de fortløbende personer.

Der er en lille smule: Ja ja, en journalist, der opklarer forbrydelsen i stedet for politiet, over handlingen. Men jeg synes faktisk den holder hele vejen, dette til trods.

Jeg var rigtig godt underholdt, og glæder mig til den næste i serien