Fra hus til hus

AF Kristin Marja Baldursdóttir

Jeg blev anbefalet denne roman, og med skam må jeg indrømme, at jeg ikke

lagde mærke til forfatterens navn - Ikke at det gjorde den store forskel, men jeg havde

klart glædet mig endnu mere, for Baldursdóttir er forfatter til to, i mine øjne,

virkelig sublime romaner om Karitas, en Islandsk kvinde, jeg virkelig nød at læse.

Fra hus til hus er en original roman om den unge kvinde Kolfinna, der efter et

mislykket forhold og en fyring fra jobbet ved et omstillingsbord, tvinges til som

29 årig at flytte hjem til sin mor. Deres forhold har aldrig været varmt, og Kolfinna

er fyldt med bitterhed over hendes fraværende mor. Kolfinna ligger på sofaen

og har ondt af sig selv indtil veninden, der er højgravid med sit 3. barn, giver hende

en mulighed for at komme ud, og samtidig tjene lidt penge. Hun tilbyder at Kolfinna

kan vikariere for hende som sort rengøringshjælp for fire forskellige mennesker.

Vi møder den søde gamle dame, det store rodehoved biologen, den landskendte

og feterede operasangeringe og endelig den succesfulde advokat.

Kolfinna bliver konfronteret med hendes egen utilstrækkelighed, at hun måtte

opgive gymnasiet da der ikke var penge nok, at hun ikke er velklædt, og ikke

er andet end "rakkerpakket - rengøringskonen" Alt imens hun slæber sig gennem dagene

i de forskellige huse, optrappes konflikten med moderen og Kolfinna har

umådelig svært ved at tage ansvar for sit eget liv. Men så nærmer hun sig

de fire arbejdsgivere, på godt og ondt, og det sætter tanker i gang...

Romanen er skrevet i et herligt let sprog, dog havde jeg i starten lidt besvær med at

adskille de forskellige personer i dialogerne, da de ikke er markeret - men da jeg

først havde vænnet mig til stilen voksede romanen på mig, og jeg kunne slet

ikke lægge den væk, så de sidste 230 sider forsvandt som dug for solen.

Denne roman, er som de om Karitas, fantastiske kvindeskildringer. Her er ingen

blødsødenhed eller smygen udenom den varme grød - Det er livet i sig selv,

der portrætteres. Her er alle følelser afspejlet: Kærlighed, bitterhed, depression,

nag, misundelse og frem for alt: følelsen af at alle andre tager fejl. Og det er

så fantastisk beskrevet, at jeg virkelig var inde under huden på Kolfinna og hendes

omgangskreds - det er virkelig høj fortællerkunst, specielt fordi, det på ingen

måde bliver for feministisk eller påtrængende, det er vedkommende hele vejen.

Jeg vil på det varmeste anbefale Karitas, kaos på lærrede & Karitas uden titel

af samme forfatter, de er præcis så fængslende som denne, lige så vedkommende

og velskrevede og fortjener de bedste anbefalinger. Læs dem!