AF Joachim Boldsen
Færdig er den nyeste af Boldsen, den beskæftiger sig både med de sidste år,
2007-2014, der naturligt ikke var med i forgængeren, der udkom i 2007.
Og dels en kortere gennemgang af Boldsens karriere fra barndom til 2007.
Jeg var godt underholdt i forgængeren, dog savnede jeg mennesket Joachim,
det håbede jeg så at få her i efterfølgeren - Men jeg blev skuffet.
En meget stor del af denne biografi er gentagelser af forgængeren, det er i kortere
afsnit, og for ikke helt så velbevandrede håndbold fans, vil denne udgave nok
være mere spiselig, idet referaterne er mindre detaljerede. Det er imidlertid ikke
ret længe siden jeg læste Ærlig talt, så for mig, var denne store del en tand for
gentagene for mig. Jeg ville måske have valgt at udgive forgængeren som nyredigeret
og så med de nye afsnit til slut, og evt. en redigering af forgængeren.
Sproget i denne er præcis så letlæseligt og levende som forgængeren, og denne
gang er de mange stavefejl fra forgængeren heldigvis væk - herligt.
Kronologien er helt omvendt i starten af bogen, for så at springe tilbage til barndommen, og slutteligt tage tre år i rækkefølge, virker slet ikke for mig. Når handlingen springer rundt i årene, ødelægger det flowet og den samlede oplevelse, det er synd for bogen, synes jeg.
At Boldsen helt og holdent har fravalgt mennesket bag den professionelle sportsmand,
er en stor skam hos mig, men jeg må naturligvis respektere hans valg. Jeg er sikker
på, at det ville have givet beretningen langt mere pondus, også uden at udlevere
privatlivet helt og holdent. Ikke sådan forstået, at mennesket slet ikke er til stede i disse
to biografier, det er de, men udelukkende som baggrundsviden til flere valg og udtalelser.
Jeg er skuffet over opbygningen, gentagelserne og kronologien. Men jeg kom hurtigt
igennem bogen, og det vidner jo trods alt for en hvis kvalitet. Håndboldfans:
Læs den og kig med på sidelinjen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar