mandag den 22. september 2014

Svalens Graf

Svalens Graf - AF Sissel jo Gazan


Anden videnskabelige krimi fra denne forfatters hånd. Som sin forgænger foregår
en stor del af handlingen på Københavns universitet og omhandler biologiske
videnskabelige processer.

Jeg var en af de læsere, der var moderat begejstret for forgængeren, derfor
lå denne efterfølger meget længe i venteposition - men nu kom jeg altså til den.

Sproget er sådan set okay, bortset fra de mange videnskabelige gennemgange, der
nemt kan virke tunge,lidt for uddybende, og ind imellem for mange gentagelser i handlingen er bogen yderst letlæselig. Sproget flyder og derfor er de små 600 sider faktisk hurtig læst.

Persongalleriet er igen mangfoldigt, vi møder igen politimanden Søren og hans kæreste
Anna - kollegaer på station Bellahøj, forskere på universitetet og denne gang
også familien Skov. Søren er præcis så utiltalende som i forgængeren: privat
er han spækket med mindreværdskomplekser og professionelt er han sprængfyldt
med storhedsvanvid, urealistiske handlinger og bærer præg af at skulle være så
stor en helt indenfor etaten, at han på mig, nærmest bliver en karikatur.

Kæresten Anna er lige så usympatisk og blandes på helt urealistisk måde, igen ind
i en selvmord/mord mysterium. Kollegaen Henrik og Søren har frygtelig travlt med
territorial kampe i stedet for ordentligt politiarbejde - det virker fuldkommen
banalt og kunstigt hos mig.

Til gengæld er det Maries historie, der bærer denne bog hjem hos mig - trods meget
banale forsøg på at gøre den store familiehemmelighed spændende (virker helt 
modsat på mig) er det hende jeg virkelig mærker. Måske også fordi det er hendes
job som studerende på KU, der er en stor del af historien, og der mærker jeg
for alvor forfatterens interesse brænde igennem.

At der så tilsættes endnu en sidestory omkring familien Skov, synes jeg faktisk
ødelægger læsningen - mere er langt fra altid bedre, der havde været mere end
rigeligt i forbrydelsen og Marie, efter min bedste overbevisning.

Som krimi er den alt for banal og urealistisk, de første 1/3 af bogen krummede
jeg virkelig tæer og gruede for resten. Men mod alle odds voksede handlingen
og altså specielt Marie på mig, og jeg blev faktisk fanget af dele af historien.

Jeg kan se rigtig mange gentagelser fra forgængeren, det er trist, for jeg savnede 
virkelig fornyelse og forbedring - det udeblev totalt i politidelen, men hentede 
en smule på den ene sidestory. Jeg ligger og vipper mellem to og tre, men fordi
jeg trods alt blev underholdt lidt til slut, runder jeg op til 3 -og håber virkelig
på klare forbedringer af realismen og krimidelen og fornyelse til en evt. næste bog.




Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar