lørdag den 6. september 2014

Underbevidstheden magt

Anmeldelse af Underbevidstheden magt - AF Jette Faurby


Jeg havde store problemet med at kategorisere denne bog, jeg vaklede mellem
roman, krimi, spænding eller psykologisk thriller.
Det endte med, at jeg måtte ind på forlaget side, for at finde ud af, at de
har udgivet den som en roman.

Sprogets essens er sådan set god, forfatteren skriver faktisk godt, desværre
har jeg ikke tidligere oplevet  vulgært, banalt og urealistisk sprog, ej
heller tidligere læst en bog med  mange tillægsord.

Romanen veksler mellem nutid/datid tid og sted, og ikke særlig velafgrænset,
så jeg mistede flere gange orienteringen.

Den lover rigtig fint, og faktisk er starten sådan set okay, bortset fra dialogerne.
Vi følger Mads, der møder den billedskønne og voldsomt narcissistiske Ellen,
der modvilligt lader sig indfange. De får en datter, og lever et virkelig grumt
liv sammen, fyldt med egoisme og utroskab. 

Da Ellen kører sig ihjel og tager datteren med sig, går det helt galt for den lige så
selvoptagede Mads - han bliver alkoholiker og mister sit job. Samtidig findes
flere kvinder mishandlet og myrdet, mens Mads´ had til kvinder stiger.

Ingen af personerne fremstår realistiske eller levende hos mig, de er så groteske 
i fremstillingen, at det fuldkommen ødelagde den ellers gode historie.
Af samtlige medvirkende fremstår kun en enkelt, uden grimme udtalelser og
som et nogenlunde velfungerende menneske.

Samtlige personer taler ufatteligt grimt, vulgært og kunstigt, og da politiet pludselig 
blandes ind i handlingen går det helt galt. Personerne og dialogerne er kunstige, 
og frem for alt er de så inkompetente, at mine tæer stadig er krøllet sammen.
Den startede som sagt okay, men i takt med at forfatteren åbner for flere
forskellige genrer og de voldsomme dialoger og handlinger bliver flere,
falder oplevelsen drastisk.

Der er som sagt lyse sider, man fornemmer forfatterens evne til at formidle og
hendes psykologiske indsigt - Det er en meget stor skam, at romanen
ikke er gået i dybden med denne indsigt, det ville med garanti havde været
en meget mere levende og lærerig oplevelse. 

Jeg håber forfatteren femover holder sig til én genre pr. bog, og arbejder 
med realismen og personernes sprog - Så er jeg sikker på, at der kommer
mange gode bøger derfra.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar