søndag den 7. september 2014

Skyggemanden

Anmeldelse af Skyggemanden - AF Poul Erik Larsson


Skyggemanden er 4 bind i serien om Marcus Falck, og min første oplevelse af forfatteren.

Sproget er sådan set udmærket, bogen er afgjort i den letlæselige ende, så
den er færdig på rekordtid, hvilket jeg var begejstret for. Handlingen er delt
i tre primær dele, den forsvundne dreng, de myrdede mennesker og
en kriminalkommisærs "svigerfars" eventuelle forbrydelse. Der er utrolig mange 
unødige passager, som faktisk blot bidrog til at jeg ofte følte dem som
én lang ørkenvadring - Jeg kunne have ønsket en skarp redigering.

Persongalleriet er yderst mangfoldigt, Falck er en meget atypisk hovedperson,
da hans rolle faktisk er forsvindende lille. Vi følger primært de øvrige
politifolk i opklaringen af de to (tre) forbrydelser, der intet har med hinanden
at gøre, udover kollegaerne i politiet. Ingen af de medvirkende satte aftryk 
hos mig, de fremstår alt for urealistiske og kunstige både i ord og handlinger.

Alle medvirkende er kontrære, arbejder imod politiet og ønsker langt højere
at sætte spørgsmålstegn ved politiet, end at hjælpe med den mindste
detalje i opklaringen - Derudover er alle dialoger virkelig banale og meget
kunstige, hvilket fra start ødelagde oplevelsen for mig.

Politiets arbejde er sprængfyldt med fejl, hovsa løsninger og helt umulige 
helte gerninger fra betjentene. Både form og indhold i denne gennemgang
er virkelig urealistisk, hvilket jo er en af mine kæpheste - øv

Plottet holder ikke, allerede kort inde i handlingen var det åbenlyst, hvem morderne
var, og da spændingen også udeblev, var der ikke noget, der kunne fastholde
interessen på den lange bane og faktisk ikke er krimi, i min optik.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar